27-11-2009 - kl. 11:18
Tekst og foto: Overkonstabel-1 T. Jensen
Klokken 0920 stillede de op. 0930 var de klar til paraden. Der blev lige tid til at ønske oversergent Baumann tillykke med hans 24 år – hvorefter fødselsdagssangen: ”I dag er det Baumanns fødselsdag” rungede ud over Hærens Sergentskoles gymnastiksal.

Klokken 1000 gik det officielle ceremoniel i gang, hvor skolechefen gav en særlig velkomst til de pårørende, da mange var rejst langt for at deltage ved udnævnelsesparaden.
Derefter talte skolechefen til de nye oversergenter og lagde i talen vægt på, at de nu havde gennemgået en faglig udvikling under det 14 uger lange ophold på kursus.

Oberstløjtnant V. Ravn byder velkommen. Et udpluk af de 102 tilskuere.
Oberstløjtnanten gjorde ligeledes opmærksom på at de trods den megen læsning, havde gjort meget ud af de sociale. Blandt andet var VUT messen blevet flittigt brugt til at skabe et godt netværk til tiden efter Hærens Sergentskole.
De tre bedst beståede elever på kursus kom alle fra Jægerkorpset:
Daniel Arum Jensen - 11,7 i karaktergennemsnit
Jesper Hørby Olsen - 11,3 i karaktergennemsnit
Steen Schneidermann Lillelund - 11,3 i karaktergennemsnit
Bedste skytte på holdet blev Alf Rask Pedersen fra JDR.

De tre bedst beståede fra Jægerkorpset. Oversergent Baumann blev udnævnt på sin fødselsdag.