SERGENTUDDANNELSE I HÆREN (For fast tjenestegørende personel)
Uddannelsen påbegyndes normalt hvert år i januar og juli måned.
Generelt
Den grundlæggende sergentuddannelse (GSU) for fast tjenestegørende PSN, adskiller sig fra almindelige elevers GSU på adskillige punkter.
Uddannelsen er kortere og derfor mere komprimeret i indhold og tid til rådighed, hvilket stiller krav til både eleven og dennes UAFD, før indtrædelse på HSGS.
Uddannelsen varer 13 uger, så du har travlt fra start til slut, og at skolen forventer et højt fagligt niveau af en erfaren soldat. Din DF og dine lærere er ikke i stand til at differentiere i uddannelsen og tilpasse den til dine behov, men bliver nødt til at behandle alle elever ud fra, at de møder velforberedte op.
Du vil blive lønnet og indkvarteret jf. gældende bestemmelser for fast tjenestegørende PSN, både på skolen og under øvelse.
Du vil under dele af uddannelsen være arbejdstidsneutral og som kompensation herfor modtage en bonus ved uddannelsens afslutning.
Merudgiftgodtgørende ydelser mv. bliver udbetalt efter gældende regler.
Forudsætninger for at starte på uddannelsen
Du skal have gennemført Hærens Basisuddannelse samt Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse eller tilsvarende uddannelse i rammen af Stående Reaktionsstyrke med tilfredsstillende resultat.
Du skal have gennemført følgende uddannelse i Forsvaret før du starter på Hærens Sergentskole:
- HRN BBU HBU 1001 (Basisteori)
- HRN BBU HBU 1005 (Førstehjælp)
- HRN BBU HBU 1009 (Orienteringslære)
- HRN BBU HBU 1011 (Signaluddannelse)
- HRN BBU HBU 1017 (Basic search)
- HRN BBU HBU 1021 (Felttjeneste)
- HRN BBU HBU 1030 (Småstyrkers kamp) for så vidt angår færdigheder som enkeltkæmper, således at han/hun umiddelbart kan indgå i en infanterigruppe som geværskytte eller panserværnsskytte.
- HRN BBU HBU 1023 (Våbenuddannelse gevær M/95-serien)
- HRN BBU HBU 1025 (84 MM Panserværnsvåben (PVV) M/95 og M/97 CS HP)
- TSE (Taktisk sanitetstjeneste)
For kamptroppernes vedkommende være omskolet til TMG/FA og have gennemgået uddannelsen:
- HRU 244 TMG/FA M/50 (12,7 MM Tungt maskingevær i feltaffutage)
- HRU 245B TMG/FA M/50/2001
- eller tilsvarende kvalifikation
Det er dit, og din enheds, ansvar, at du har gennemført ovenstående uddannelse.
Elevens forberedelse
Før du indtræder på HSGS, skal du så vidt muligt have forberedt dig på skoleopholdet.
- Sørg for at have kendskab til 6 mands gruppen, og den enkeltes soldats funktion i GRP
- Få det afprøvet og øvet i praksis, når din enhed er i felten.
- Få afprøvet dig selv som hjælpeinstruktør, og sørg for at få tilbagemelding på dit virke.
- Sørg for at være i god form både i kredsløb og styrke.
- Gennemfør Forsvarets fysiske test. Så ved du hvor du står
Uddannelsens indhold
Uddannelsen er meget målrettet mod de kompetencer du skal bruge som sergent. De kan sammenfattes i fem hovedområder:
1. Føreruddannelsen, hvor du lærer de grundlæggende forudsætninger for at kunne virke som fører i kamp.
- Våbenuddannelse
- Taktik på laveste niveau
- Føring af en gruppe soldater på 6mand under forskellige forhold.
2. Instruktørvirke, hvor du bibringes de grundlæggende færdigheder til at kunne undervise andre voksne.
- Teori omkring det at undervise og uddanne voksne.
- Planlægning af lektioner
- Praktisk gennemførelse af den planlagte lektion
- Feed back efter hver lektion af erfarne instruktører
3. Ledelse. Både teoretisk og praktisk, der giver dig redskaberne til at blive militær mellemleder.
- Grundlæggende ledelsesteori
- Undervisning af erfarne instruktører med praktisk ledelseserfaring
- Konkret afprøvning af dig som leder
4. Tjenestekundskab. En grundlæggende indføring i Forsvarets regler og bestemmelser
- Militær straffe- og disciplinærlov
- Krigens love
- Arbejdsmiljø
5. Militær fysisk træning. Giver dig det overskud for at du kan fungere som fører under feltmæssige forhold.
- Du lærer at planlægge og gennemføre din egen træning
- Planlægning af det enkelte træningspas både for styrke- og kredsløbstræ-ning.
- Orienteringslære
Henvendelse og ansøgning
Henvendelse og ansøgning om sergentuddannelsen for fast tjenestegørende PSN, skal foretages gennem dit kommandokontor, men du kan søge mere information på internettet på www.forsvaretsuddannelser.dk.
Alternativt kan du kontakte uddannelsesafdelingen på Hærens Sergentskole på e-mail: hsgs.uddafd@mil.dk