Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Sergentskole
Forsvarets logo
26. maj 2012

Indholdsområde

 
SENIORSERGENT (VUT-II) 

Formål:
At formidle studenten den viden og indsigt i vidensdeling, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere i hæren. Herunder;
• den nødvendige forvaltnings- og styringsmæssige indsigt til at kunne indtræde på forvaltnings og administrations efteruddannelser, dels at kunne varetage ledelsesfunktioner,
• den supplerende militærfaglige indsigt for at kunne føre en deling, og i visse opgaver tillige fungere som delingsfører,
• den nødvendige ledelsesmæssige indsigt for at forbedre sit grundlag for føring og gennemførelse af ledelse,
• den nødvendige indsigt i at kunne gennemføre kompetenceudvikling ved egen enhed,
• den nødvendige indsigt for at kunne virke som og/eller uddannelsesplanlægger i et eller flere fag samt kunne planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere et samlet uddannelsesforløb.

 Sprængning
Blended Learning via PC.


Uddannelsens indhold:
Der gennemføres en grundlæggende generel uddannelse indenfor emnerne:
• Organisation (*).
• Forvaltning (*).
• Logistik (*).
• Sagsbehandling (*).
• Føreruddannelse (*).
• Personeladministration (*).
• Ledelse.
• Uddannelseslære.
• Økonomi- og ressourcestyring.
Emnerne markeret med ”*” afsluttes med eksamen.

Gennemførelse af uddannelsen:
Uddannelsen gennemføres som blended learning over en periode på 20 uger, hvoraf de 9 uger er tilstedeværelsesuger og de resterende uger som fjernundervisning. Fjernundervisningen der foregår over Internettet etableres enten på den studerendes arbejdsplads eller i hjemmet efter aftale med den lokale arbejdsleder. Tilstedeværelsesperioderne har en varighed på 2-3 uger fordelt over de 20 uger med fjernundervisning imellem.
Under uddannelsen anvendes Internetmiljøet ”Kaplink” som er et teambaseret, socialt collaborativt miljø der muliggør samarbejde, interaktion og vidensdelig imellem de studerende og lærer.
Eksaminationer gennemføres normalt i den sidste del af den samlede uddannelsesperiode.

Den blendede learning giver studenten og den studerendes tjenestestedet mulighed for planlægning af en fleksibel studietid og, hvor den studerendes/arbejdspladsens behov kan indgå i planlægningen.

Adgangskrav:
Formelle krav:
• Ansøgt af oversergenten.
• Have forrettet tilfredsstillende tjeneste i graden som oversergent i ca. 8 år.
• Skal kunne bestå basiskrav til forsvarets træningstilstandsprøve (vil blive kontrolleret ved skolens foranstaltning, ved mødet).
• Skal kunne sikkerhedsgodkendes til min. fortroligt.
• Gennemført helbredsundersøgelse m.h.p. fastsættelse af egenthedsbetegnelse (i det, egenthedsbetegnelsen skal bruges til afklaring af muligheden for udnævnelse).
• Eleven bør være opstartet i KURS (kompetenceudvikling ved refleksion og samtale) forløbet ved egen enheds foranstaltning.
• Eleven bør være oprettet i Captia (elektronisk sagshåndteringssystem) før kursets start.
• Eleven bør kunne anvende PC, Internet, MS Office og sociale netværk på brugerniveau (niveau- PC-kørekort).

Ønsket profil:
• Oversergenten bør have demonstreret sine evner som fører, uddanner og vejleder for efterstående befalingsmænd, såvel som menigt personel.
• Oversergenten bør have været udsendt i sin primære funktion og have afprøvet sine færdigheder i et reelt operationsmiljø.
• Oversergent bør have demonstreret det overblik, forudseenhed og samarbejdsevne man kan forvente af en mellemleder på højeste niveau.

Ydelser:
De studerende ydes tjenestefri under deltagelse i uddannelsen, samt merudgiftgodtgørende ydelser jf. gældende organisationsaftale. Indkvartering vil normalt ske på Hærens Sergentskole.

Hold:
Oplysninger om uddannelsesstart og perioder mv. findes på Hærens Sergentskoles websted på Forsvarets Fælles Intranet.

Ansøgning:
Uddannelsen kan kun ansøges af oversergenter i Hæren via Forsvarets Personeltjeneste.