Bjørn Bisserup fik lejlighed til at møde mekanikere og besætningsmedlemmer fra
eskadrillerne, da han torsdag eftermiddag fik briefing og rundvisning på Helicopter
Wing Karup.

CH FST spurgte interesseret ind til vedligeholdelse og drift på EH101. Fotos: Christer
Villekjær.
Det tre timer lange arrangement var placeret i hangar 22 - wingen's helikopterområde
- hvor generalløjtnanten fik indblik i både den daglige drift og vedligeholdelse "i
rotorhøjde," det vil sige på stillads seks meter over jorden - såvel som i den
langsigtede planlægning og drift af særligt EH101 rednings- og transporthelikopteren.
Eskadrille 722 varetager redningsberedskabet med EH101 i rollen som redningshelikopter, men samtidig er det slået fast af forligspartierne bag forsvarsforliget 2010-2014, at EH101 også skal kunne udsendes i rollen som transporthelikopter, mens det endnu ikke er slået fast, hvornår, hvorhen eller hvor længe.

Generalløjtnanten blev briefet i en EH101 af wingen's ledelse. På foto er det chef for Helicopter Wing Karup, oberst Jørgen Christensen til venstre og major Peter Odderup Jensen i midten.
På trods af usikkerhedselementerne arbejdes der allerede nu hårdt i Helicopter Wing Karup for at uddanne besætninger og teknikere til at løse den kommende opgave, og det var blandt andet i det, CH FST fik indblik med sit besøg.