Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Helicopter Wing Karup
Forsvarets mærke
09. februar 2012

Indholdsområde

 
Helicopter Wing Karup får ny chef  
.
Henholdsvis afgørende Chef, POM, samt tilgående, ORI.
Oberst Jørgen Christensen afløser oberst Søren Møller Poulsen som chef for Helicopter Wing Karup.
28-07-2009 - kl. 15:05

Det er med vemod, at Helicopter Wing Karup må sige farvel til chefen gennem seks år, oberst Søren Møller Poulsen.

Søren Møller Poulsen, 55 år, har gennem sine seks år ved styrpinden været en af de drivende kræfter i Flyvestation Karups omlægning fra en flyveplads uden selvstændige, militære fly til at blive en aktiv helikopterbase med ansvar for driften og de operative opgaver, der løses af helikopterne. Disse opgaver omfatter det nationale beredskab med redningshelikoptere og støtte til politiet men også internationale operationer samt Flyveskolen. Flyvestationens helikoptere har i Søren Møller Poulsens tid som chef været udsendt to gange til Irak og én gang til Afghanistan.
Søren Møller Poulsen skal videre til en stilling som flyverhjemmeværnsinspektør i København.

Helicopter Wing Karups nye chef er oberst Jørgen Christensen, 51 år. Jørgen Christensen er tidligere F-16 pilot og har derudover blandt andet gjort tjeneste ved Flyvevåbnets Expeditionary Air Staff og har ligeledes været udsendt til blandt andet Afghanistan. Det seneste år er tilbragt på Air War College i Alabama, USA.

For at tage afsked med Søren Møller Poulsen og byde den nye chef velkommen, holder Helicopter Wing Karup chefskifteparade den 31. juli, klokken 11.

Pressen inviteres til at overvære paraden, og der vil være mulighed for at stille korte spørgsmål til begge chefer efter paraden.

Tilmelding skal ske til sekretær Lene Elmbæk på 9710 1550 – 2002, senest onsdag den 29. juli klokken 15.00.

Hvis man ønsker at lave et længere portrætinterview eller lignende, bedes pressen henvende sig til kaptajn Britta Schade på 9710 1550 – 2150 for yderligere informationer.
Et sådant interview vil ikke være muligt på dagen.