Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Helicopter Wing Karup
Forsvarets mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Ny chef for Flyveskolen 
Major Michael M. Rosenkrands med flyvernavnet BIT er netop tiltrådt som ny chef for Flyveskolen under Helicopter Wing Karup. Den tidligere F-16 pilot ser frem til opgaven med stor entusiasme.
20-08-2010 - kl. 10:42

Engang skulle BIT beskrive sit mulige karriereforløb og han skrev, at han forestillede sig jobbet som chef for Flyveskolen som sin retrætepost. I dag er han 42 år og håber ikke på, at dette job bliver hans sidste i Flyvevåbnet.

- Jeg ved ikke, hvad fremtiden byder, men jeg ser meget frem til opgaven som chef for Flyveskolen og der venter mig mange spændende opgaver her – blandt andet med at udforme en strategi for, hvorledes vi er klar til at løse en af vores primære opgaver, nemlig at udvælge og uddanne piloter, når flyvevåbnet igen skal optage elever, siger BIT.

ny chef for FLSK
Det er en mand med et stort smil og stort gåpåmod, der har fået opgaven med at styre og udvikle forsvarets værnsfælles pilotuddannelse i fremtiden. Foto: Christer Villekjær

Han understreger, at manglen på pilotelever bestemt ikke betyder mangel på opgaver for Flyveskolen. Her er instruktørerne travlt beskæftiget med at uddanne besætningsmedlemmer til forsvarets helikoptere andre flytyper, samt at give flyveledere, psykologer og mission plannere et grundlæggende indblik i flyvningens verden.

Alsidig karriere

BIT begyndte sin karriere i Flyvevåbnet i 1989 og efter pilotuddannelsen var vel overstået rykkede han til Fighter Wing Skrydstrup i Sønderjylland for at flyve F-16. Fra 1997 til 2000 virkede han som instruktør på NATO’s flyverskole i Texas, hvorefter han kom tilbage til Danmark for at bestride forskellige stillinger, både ved Flyveskolen i Karup, ved Fighter Wing Skrydstrup, ved Flyvertaktisk Kommando og i Forsvarskommandoen.

BIT bor i Hedensted med sin kone Jeanette og deres tre børn.