02-07-2010 - kl. 15:50
Den 1. juli blev temadagen Søredning og Badesikkerhed afholdt i Horsens. Arrangementet er en årligt tilbagevendende begivenhed, men går på skift i mellem de danske kystbyer.
Formålet er at sætte fokus på sikkerhed på og ved havet, og arrangementet er primært et show for pressen, men andre interesserede er også velkomne.
I år blev der sat særlig fokus på brugen af rispapirlamper, som er blevet mere og mere populære herhjemme. Lamperne er flotte, men de bliver nogle gange forvekslet med nødblus, og en ellers uskyldig lampe kan pludselig have forårsaget en kæmpe eftersøgning uden nogen verdens grund.
Mænd over 50 år fik også én over snuden, for statistik viser at de er dårlige til at huske redningsvesten. Det betød, at ud af 13 druknede danskere sidste år, var de otte af dem mænd over 50 år og uden redningsvest.
Du kan læse mere om Søredning og Badesikkerhed i næste nummer af bladet Flyvevåbnet, der udkommer til august.
EH101 bliver studeret nærmere