Betegnelsen for underafdelingerne i kavaleriet er eskadroner, hvorimod det hedder kompagnier i infanteriet. Dragonerne har historisk set været en del af det tunge kavaleri, som ofte blev anvendt til at afgøre slagene. Desuden har dragonerne altid været et ”bonderegiment”, som ikke har haft nogen særlig tilknytning til kongehuset, med de ceremonielle forpligtigelser der hører til. Husarer derimod, som tilhører Gardehusarregimentet, var en del af det lette kavaleri, og blev ofte anvendt i opklaringsroller. Gardehusarerne har i mange år haft, en stærk tilknytning til kongehuset. Dragonerne er præget af ”Rytterånden”, der gennemsyrer hele regimentets kultur og tilgang til opgaveløsningerne, og som skal ses i et historisk perspektiv. JDR’s motto er ”Fortes Fortuna Juvat” (lykken står den kække bi). Kavaleriet har altid været et tyngdemiddel på slagmarken og ofte været kampafgørende. Når kavaleriet blev indsat, var det oftest med kort varsel og et uklart billede af fjenden. Derfor havde det ofte karakter af en hovedkulds indsættelse, som var dristig, voldsom og kæk og ikke altid lige elegant gennemført. ”Rytterånden” kan derfor bedst beskrives som: ”En kæk, pragmatisk og uhøjtidelig, men seriøs, tilgang til opgaveløsningen, hvor en halvfærdig og voldsom plan til tiden altid tilstræbes, frem for en perfekt plan for sent”.

1945-2005

4 Mekaniserede Infanterikompagni / Panserbataljonen / Jydske Dragonregiment (JDR) har rødder tilbage til efterkrigstiden i 1950’erne. Da regimentet blev flyttet fra Randers til Holstebro i 1953, blev hestene erstattet med kampvogne og andre typer af bæltekøretøjer. Regimentets rolle som et opklarings- og kavaleriregiment blev ikke ændret. Selvom de nye kampvognseskadroner, var meget slagkraftige og mobile, havde de dog også ulemper. Erfaringer fra 2. Verdenskrig viste, at kampvogne kunne rykke hurtigt frem samt erobre og beherske terræn. Men der skulle infanteri til at besætte og fastholde det – specielt lukket terræn. Et velorganiseret samvirke mellem infanteri og kampvogne havde vist sig, at være en meget slagkraftig enhedstype. Derfor skulle der uddannes særligt infanteri i nær tilknytning til kampvognseskadronerne. Ved at etablere infanterienheder ved JDR, ville disse få en naturlig forståelse for ”Rytterånden”, og hvordan et optimalt samvirke kunne etableres imellem infanteri og kavaleri (kampvognene). De første mange år kaldte man denne form for samvirke for KAmpvogne og FOdfolksKommandoer (KAFOK). I de senere år, er dette blevet omdøbt til INfanteri og KAmpvogne (INKA). De første underafdelinger blev kaldt for lette eskadroner, og svarer til nutidens motoriserede infanterikompagnier. Der gik dog ikke mange år, før eskadronerne blev omstruktureret til panserskytteeskadroner og fik pansrede mandskabsvogne. I første omgang blev de udrustet med PMV 4x4, fremstillet af GMC. Den blev senere udskiftet med et amerikansk halvbæltekøretøj. Først i 1964 tilgik den nye pansrede mandskabsvogne af typen M 113 (benzindrevne), som igen blev erstattet af M 113 (dieseldrevet) i 1967. Som et led i ”troppeplanen 65” blev panserskytteeskadronerne til panserinfanterikompagnier og blev fremadrettet en fastintegreret enhed i Panserbataljonerne. Det, der kendetegnede de nye infanterikompagnier i panserbataljonerne, var netop ”Rytterånden”. Dertil kommer det faktum, at en Panserbataljonen sjældent anvendes til ”stationær” forsvarskamp i modsætning til en almindelig infanteribataljon. En panserbataljon er brigadens knytnæve! Den er traditionelt ofte under fremrykning og gennemfører mange angreb. Det tempo og snarrådighed eskadronerne arbejder med kræver noget specielt af panserinfanteriet. Det har været medvirkende til at gøre kompagnier, som 4/I, anderledes i kultur, adfærd, aggressivitet, forståelsen for samvirke og tilgang til opgaveløsningen, end kompagnier i infanteribataljoner. Fra 4/I’s oprettelse og frem til 1. januar 2005 bestod kompagniet af værnepligtige, som blev indkaldt en gang om året.

2005-

Før forsvarsforliget, som trådte i kraft i 2005, bestod JDR af fire bataljoner (BTN). Alle var underlagt regimentsstrukturen, og stod dermed også under Regimentschefens kommando. I og II Panserbataljon PNBTN lå i Holstebro. I PNBTN bestod af både professionelle og værnepligtige soldater. II PNBTN var en mobiliseringsbataljon og havde på dette tidspunkt kun en lille stab. III PNBTN blev oprettet i slutningen af 80’erne med henblik på at etablere en øvelses- og uddannelsesstyrke i Hæren og residerede i Oksbøl. Den sidste af regimentets BTN var V Opklaringsbataljon, der som I og II BTN, også lå i Holstebro. Forsvarsforliget i 2005-09 ændrede radikalt på brigade- og regimentsstrukturen, hvilket fik stor betydning for BTN ved JDR. På regimentsplan betød det, at Prinsens Livregiment (PLR) og JDR blev sammenlagt under JDR navn, historie og traditioner i Holstebro. Ud over PLR egen kulturarv, medbragte regimentet også en kulturarv fra Dronningens Livregiment (DRLR) i Aalborg og Slesvigske Fodregiment (SLFR) i Haderslev, som var blevet sammenlagt i 2003 i Skive. Mange dragoner følte, de var kommet godt ud af forliget, idet JDR som sådan ikke var ramt af nedlægning. JDR fik lov til at videreføre historien, traditionerne og artefakterne med få undtagelser. Der skulle stadig tages hensyn til PLR ceremonielle forpligtigelser overfor kongehuset, herunder skulle alle bære Prins Henriks navnetræk (H) på højre bryst. I, II og III/JDR blev sammenlagt i 2005 under I/JDR og dermed også med I/JDR historie, traditioner og artefakter. V/JDR blev nedlagt som OPKBTN og lavet om til II/JDR og blev til en HBU/HRU BTN. Nedlæggelsen af III/JDR betød at personellet enten måtte vælge at blive i Oksbøl og overgå til 1 Artilleriafdeling ved Danske Artilleriregiment (DAR), flytte til Holstebro eller søge ud af Forsvaret. De kampvognsfolk, som ville til Holstebro blev samlet i ”Liljeeskadronen” og blev indledningsvis integreret ved I/JDR som 3/I JDR.

Panserinfanterikompagniet (PNINFKMP) ved III/JDR (4/III) havde i mange år været en stående styrke, og havde et ry som et af hærens bedste, men også mest rå kompagnier (KMP) at gøre tjeneste i. PNINFKMP ved I/JDR (4/I) havde derimod kun haft værnepligtige.  Sammenlægningen af de to kompagnier til det ”nye” 4/I skete den 1. august 2005. Herefter hed kompagniet 4 Mekaniserede Infanterikompagni (MEKINFKMP). Kompagniets første chef, kaptajn Peter Els, valgte kun meget begrænset at videreføre nogen af kompagniernes artefakter, traditioner og historie. I stedet designede han et helt nyt kompagnivåbenskjold og fik via midler fra regimentet syet en ny kompagniestandard og ærmemærker. Af respekt for personellet og historikken for 4/III, blev OKS-1 Preben ”Chio” Pedersen indarbejdet i 4/I historie. På kompagnigangen hænger i dag et billede af ”Chio”, som blev dræbt på Irak hold 1 og var tjenestegørende i 4/III. I starten var der enkelte kultursammenstød i det nye kompagni, hvilket skyldes kompagniet blev udgjort af personel, der ikke havde en baggrund i 4/I. Der var derfor i stor grad behov for, at kompagniet fik skabt sin egen historie. I august-september 2005 var der nok soldater i kompagniet til at enkadrere en kommandodeling og en infanterideling. Officerer og befalingsmænd kom fortrinsvis fra det ”gamle” 4/I, 4/III og V OPKBTN. En stor del af de unge konstabler var kommet hjem fra Irak Hold 4, der havde været værnepligtige ved Prinsens Livregiment i Skive.

I løbet af foråret i 2006 fik kompagniet tilgang af yderligt personel, som havde tegnet kontrakt efter Irak hold 6 og KFOR hold 13, og 3. deling blev enkadreret. Først omkring sommeren tilgik det sidste personel, og herefter blev 2. deling og manøvrestøttesektionen enkadreret. Den 1. august 2006 overtog kaptajn John Stemann Adamsen kommandoen over 4/I. Han førte kompagniet ind i en periode, hvor kompagniet skulle trænes op til at stå i beredskab i NATO’s rektionsstyrke NRF 10 (Nato Response Force). Træningen stod på fra august 2006 til december 2007 med en efterfølgende beredskabsperiode fra januar til juli i 2008. Kompagniet fik tildelt mange ressourcer under træningsperioden, hvilket var medvirkende til at det faglige niveau blev meget højt. I løbet af efteråret 2006 måtte kompagniet dog afgive 1. deling til ISAF hold 3, hvor de sammen med 1. og 3. kampvognseskadron skulle udgøre en spejdereskadronen. 1. deling var deployeret i perioden februar til august 2007. I forlængelse af beredskabsperioden blev 4/I deployeret til Afghanistan ISAF hold 6 i perioden august 2008 til februar 2009. Under udsendelsen fik 4/I betegnelsen B-Company (B-Coy), og vandt stor respekt, og godt omdømme, som et yderst professionelt kompagni. Ofte blev kompagniet med meget kort varsel og ufuldstændige efterretninger indsat i komplekse opgaver uden store problemer – måske var ”Rytterånden” medvirkende til succesen? Under udsendelse ændrede kompagniet sit motto fra ”Følg Mig” til ”Klar Til Alt” (In Omnia Paratus). Et motto som hænger ved i dag.

Traditioner