
Opgaven for PT er at beskytte vigtige personer (VIP) i udlandet. Det er f.eks. danske diplomater og personer udsendt af Udenrigsministeriet. Endvidere beskytter PT militære VIP’er.
Militære PT benyttes ikke i Danmark, idet denne opgave hører under politiets ressort.
Før PT tager ud på et besøgssted med en klient, gennemfører de rekognosceringsopgaver, for ved selvsyn at konstatere, hvordan forholdene er på stedet.
Når klienten herefter skal til besøgsstedet, udfører PT eskortetjeneste eksempelvis i pansrede køretøjer. Mens klienten er på besøgsstedet, laves der beskyttelsesopgaver. Disse går ud på at lave nærsikring omkring klienten. Det være sig i eller lige uden for mødelokalet, omkring bygningen og fra køretøjerne.