Historie

III / DEN KONGELIGE LIVGARDE
Pro Regis salute – for Kongens sikkerhed!

NAVNE

3die Livgardebataillon 1923-1925/26 - 3. Livgardebataillon 1925/26-1961 (3. LGB)(1)  III/Den Kongelige Livgarde (III/Livgarden - III/LG) siden 1961. (2)

 

GENOPRETTET

1. november 1923
1. februar 2011

 

OPRETTELSE

1675-1763 var Den Kongelige Livgarde til Fods inddelt i to eller flere bataljoner.  Der var ikke en konsekvent nummerering, idet bataljonerne ofte benævntes efter bataljonschefens navn. Livgardens tredje bataljon i perioden blev ført af en oberstløjtnant eller major.  Efter Slaget ved Landskrone i Skåne 1677 betegnes Livgardens tre bataljoner dog ved numre med oberstløjtnant Longevall som chef for 3die Bataillon. (3)
Der har således eksisteret en tredje bataljon af Livgarden til Fods under Skånske Krig 1675-1679 og Store Nordiske Krig 1709-1720 samt i forbindelse med tjenesten i udlandet under Koalitionskrigen 1688-1697 og Den Spanske Arvefølgekrig 1701-1713.

Forsvarsordningen af 1909 styrkede felthæren ved at stort set alt værnepligtigt mandskab blev udskrevet og indkaldt. Der blev således oparbejdet betydelige reserver, der under Sikringsstyrken 1914-18 organiseredes i nyoprettede formationer. (4) I 1916 planlagdes det således ved mobilisering at oprette 3. LIVGARDEBATAILLON med oberstløjtnant M.E. Winge som chef.  Bataljonen bestod af fire kompagnier og et erstatningskompagni. (5)

I overensstemmelse med Lov om Hærens Ordning af 7/8 1922 bemyndigedes Krigsministeriet til at træffe de fornødne bestemmelser for at bringe regimenternes organisation i overensstemmelse med loven. 1/11 1923 oprettedes følgelig bl.a. 3. Livgardebataillon som reservebataljon i Ålborg, idet bataljonen sammen med 31. Bataillon og 32. Bataillon indgik i 11. Regiment i Ålborg. (6) Der var reelt tale om, at 33. Bataillon skiftede navn til 3. Livgardebataillon. 33. Bataillon blev oprettet efter Hærloven af 6/7 1867. (7)

Baggrunden for oprettelsen af 3. Livgardebataillon med garnison i Ålborg og underlagt 11. Regiment var, at man ved mobilisering anså det for usikkert, om Livgardens jysk-fynske værnepligtige rettidigt kunne overføres til Sjælland. Mødebefalingen kom således til at lyde på Aalborg.
Ulempen ved denne ordning var, at garderne aldrig kom til at føle sig hjemme ved 3. Livgardebataillon i perioden indtil 1932. En del af bataljonens befalingsmænd var ikke udgået fra Livgarden og bar ikke Livgardens uniform og var uden tilknytning til mandskabet. (8)

 

ORGANISATION

Periode	Bataljonstyper	Underlagt i krigsorganisationen
1923-1932	Fodfolksbataljon	11. Regiment (Ålborg)
1932-1950	Fodfolksbataljon	Livgarden (Jægersborg)
1951-1953	Bataljon	Ikke fastsat
1953-1957	Bataljon	6. Division under ELK
1957-1960	Fodfolksbataljon	1. eller 11. Brigade (ELK)
1960-1961	Bataljon	1. eller 11. Brigade (ELK)
1961-1968	Infanteri/Mot.infanteribataljon	3. Sjællandske Brigade
1968-1971	Infanteribataljon	3. Sjællandske Brigade
1971-1983	Infanteribataljon	Militærregion VI
1983-1996	Infanteri/Mot.infanteribataljon	1. Sjællandske Kampgruppe (LG)
1996-2000	Mot.infanteribataljon	3. Sjællandske Kampgruppe (LG) (9)
2000-2005	Panserinfanteribataljon	1. Sjællandske Brigade/Danske Division
2011-	Uddannelsesbataljon	2. Brigade

Periode	Bataljonens krigsorganisation
1923	4 x fodfolkskompagni (10)
1929	1 x maskingeværkompagni (2 KMP) og 3 x rekylgeværkompagni
1932	1 x maskingeværkompagni (5 KMP) og 4 x rekylgeværkompagni
1950'erne	1 x stabskompagni, 1 x tungt kompagni og 4 x let infanterikompagni
1966	1 x stabskompagni og 4 x infanterikompagni (11)
1983 ca.	1 x stabskompagni og 5 x infanterikompagni
2000	1 x stabskompagni, 2 x panserinfanterikompagni, 1 x motoriseret infanterikompagni og 1 x kampvognseskadron (sidstnævnte opstilles af Gardehusarregimentet)
2011	2 x uddannelseskompagnier (Hærens Basis Uddannelse)

Periode	Placering i Hærens stuktur
1923-1932	Mobiliseringsenhed
1932-1956	Kadrebataljon og uddannelsesbataljon (i turnus med øvrige bataljoner) samt mobiliseringsenhed
1956-1966	Kadrebataljon og uddannelsesbataljon (Livgardens Rekrutskole) med et rekrutkompagni på Sjælsmark Kaserne, samt mobiliseringsenhed
1966-2000	Mobiliseringsenhed
2000-2005	Oprettet som Panserinfanteribataljon med materiel fra II/Danske Livregiment. Indgår i 1. Sjællandske Brigade som brigadens tredje kampbataljon, kadrebataljon og mobiliseringsenhed
2003	Livgardens Internationale Center oprettes i regi af III/LG.
2011	Uddannelsesbataljon

CHEFER

Chefer for III/Den Kongelige Livgarde - Alle oberstløjtnant

C. M. Appeldorn* O. Laage-Thomsen* H. Schwarz-Nielsen    J. H. G. Holnæs     P. A. C. Henningsen    G. C. Münter     P. O. Bjerrum     C. G. A. H. Bernhoft    H. Berg      C. G. A. H. Bernhoft  J. A. Schousboe (? periode)  A. J. Adolph     C. C. B. Scavenius**    A. J. Adolph     Kommandør (?)     N. C. Eigtved     C. Fox Maule     H. H. Ekmann     J. Greve      C. L. L. de Scheel    T. K. Harder     ? S. Høgenhaug     J. B. Andersen     P. Lynard ***     J. B. Andersen     L. Harkjær      S. B. Bojesen     P. M. Wester     G. C. Bode      S. Boye***      M. B. Jensen    P. M. Wester      K. B. Reisz***

01-11-1923 - 31-07-1924 01-08-1924 - 31-10-1932 01-11-1932 - 08-10-1941 01-11-1941 - 31-04-1949 01-05-1949 - 31-10-1958 01-11-1958 - 31-10-1961 01-11-1961 - 31-04-1962 01-05-1962 - 31-10-1962 01-11-1962 - 31-04-1963 01-05-1963 - 30-06-1968 01-07-1968 - 12-05-1968 13-05-1969 - 10-06-1969 11-06-1969 - 31-01-1973 01-02-1973 - 31-03-1978 01-04-1978 - 31-05-1978 01-06-1978 - 30-09-1983 01-10-1983 - 30-06-1985 01-07-1985 - 30-06-1986 01-07-1986 - 31-08-1987 01-09-1987 - 05-11-1989 06-11-1989 - 31-03-1990 02-06-1994 - 15-06-1995 01-08-1995 - 07-07-1996 08-07-1996 - 06-07-1999 07-07-1997 - 30-06-1999 01-09-1999 - 31-12-2000 01-01-2001 - 30-09-2001 01-10-2001 - 31-03-2002 01-04-2002 - 30-04-2003 01-05-2003 - 23-11-2003 24-11-2003 - 31-01-2005 01-02-2005 - 31-08-2005 01-02-2011

*  De to første chefer var linieofficerer udnævnt i reserven.
** Oberstløjtnant af reserven
***  Major, kommandør

Ved oprettelsen i 1923 overførtes en del personel fra 33. Bataljon til 3. Livgardebataillon.
Ved konverteringen til panserinfanteribataljon som følge af Forsvarsforliget 2000 overførtes ca. 50 officerer af reserven fra Danske Livregiment til Den Kongelige Livgarde. (12)  En væsentlig del kom fra den nedlagte panserinfanteribataljon, II/Danske Livregiment.

 

MATERIEL

Bataljonen har generelt fulgt tilsvarende afdelinger i hæren mht. udrustning og materiel.

I den første tid under 11. Regiment i Ålborg, var 3. Livgardebataillon i modsætning til Livgardens øvrige bataljoner munderet med infanteriets lysegrå uniform M/1915 med “hvide” rexer på skulderklapperne og et på huen.  Den grå uniform blev kaldt “nissetøjet”.  De officerer og befalingsmænd fra 11. Regiment, der blev befalet til tjeneste ved 3. Livgardebataillon, anlagde også rexer under deres tid ved bataljonen, der således også kunne mønstre folk i Fodfolkets enradede, mørkeblå våbenfrakke med det kongelige navnetræk anlagt.  Ved indkaldelserne i 1931 blev bataljonen dog iklædt Livgardens særlige feltuniform, den grågrønne M/1903. (13)

Bataljonen har senere været normeret med den kakifarvede uniform M/1923 (krigsbeholdning), M/1944 (svensk), M/1944 (dansk), kampuniform M/1958 og kamp- og tjenesteuniform M/1984.
Håndvåben har bl.a. været gevær M/1889, gevær M/1896 (svensk), maskinpistol M/1949, gevær M/1950 samt gevær M/1975. Funktionsvåben generelt som for Hæren i øvrigt.

Under “Den Kolde Krig” var mobiliseringsbeholdningerne taktisk oplagt.  I 1990’erne gik hæren over til en administrativ oplægning.

Ved konverteringen til panserinfanteri efter 2000 blev bataljonen bl.a. normeret med forskellige typer af pansret mandskabsvogn M113 og Leopard kampvogne.

Som ”Hærens Basis Uddannelses”- enhed er bataljonen kun normeret med personkøretøjer og lastvogne samt geværbevæbning til enkeltmand.

 

DISLOKATION/DOMICIL

1923-1932	Ålborg
1932-1943	Jægersborg Kaserne/Livgardens Kaserne
1945-1946	Jægersborg Kaserne/Livgardens Kaserne
1946-1985	Sandholmlejren
1985-	Garderkasernen i Høvelte

 

TRADITIONER

Fane: 
Bataljonens første fane med dug af uld blev indviet 30. juni 1924 af Kong Christian X, og overraktes til Chefen for bataljonen, oberstløjtnant Appeldorn. Fanen blev overdraget til bataljonen ved paraden på Skejby Mark i Jylland 19. sept. 1925, hvor den genindkaldte bataljon præsenteredes for Kongen. (14) 
Henset til at bataljonen i 1932 blev underlagt Livgarden direkte, resolverede Kongen under 21/2 1940, at “3. Livgardebataillon forsynes med Fane af samme Form og Udstyr som ved Livgardens øvrige Batailloner”. Bataljonen modtog fanen 21. august 1940 samtidigt med at den gamle fane blev afleveret til Tøjhuset. Fanen stod indledningsvis i fanegemakket på Christiansborg Slot. Siden er fanen overflyttet til fanegemakket på Amalienborg Slot, hvor den anvendes som daglig vagtfane. (15) Efter 29.august 1943 blev 3. Livgardebataillons fane sammen med Hestgardens to estandarter og 1. Regiments tre bataljonsfaner på Kongens personlige bud straks fjernet og hengemt på et utilgængeligt sted i kælderen dybt under jorden. (16)
Fanen består af fanestang med spyd (CX), fanedug i silke med Christian X’s kronede navnetræk i guldbroderi. Dugen er påhæftet med søm, hvoraf fanesømmet ligeledes har Christian X’s monogram. Endvidere to fanesnore og fanering med bataljonens forkortede betegnelse. Oprindeligt forsynedes fanen med to fanebånd med navne på slag, hvor Livgarden har deltaget med særlig hæder. 30. juni 1986 forsynedes alle Livgardens 7 faner (inklusive III/Livgardens) med et tredje fanebånd med inskriptionen “Amalienborg 9. april 1940”.

Signal: 
3. Livgardebataillons signal tilskrives Livgardens Musikdirigent Th. Dyring i forening med oberst Harding Sonne, ca.1932. Den ledsagende tekst lyder: “Nu skal vi straks jage Fjenden hjem, Livgardens tredje, giv Agt! Nu skal I frem!” (17)

Mærke: 

1922-1949	Brystknap af messing “3. LGB”.
1949-	Livgardens sol i metal på blåt underlag af stof.
1980-	Ærmemærke af stof med Livgardens sol på blå baggrund. (18)Oprindeligt skjoldformet, senere cirkulært.

Endvidere anlagde bataljonskadrene omkring 1985 Flyvestation Værløses stofmærke.
Fra 1979 og en årrække frem anlagde 4/III/LG sit eget komponerede mærke “KDO KØGE”.

Motto: 
Tidligere som for Den Kongelige Livgarde: “Pro Rege et Grege” = “For Konge og Folk”. “Semper Ardens” (Altid Brændende) foreslået i 1988. Uvist om det blev indført.
2001: ”Second to None” overtaget fra II/Danske Livregiment.
1/III/LG: “Primus Inter Pares” godkendt af CH/III/LG medio 1982.
2/III/LG: “Nil Supra” (“Ingen Over” - “Second to None”) godkendt af CH/LG 27/7-198.

Fra 2011 genindføres ”PRO REGIS SALUTE” – ”FOR KONGENS SIKKERHED” som III/LG motto. Mottoet stammer fra 11 KMP, der tilbage i 1675 tilhørte den 3die Bataillon ved Livgarden Til Fods

Sang:
2001: ”Tak for din dåd” (P.Hansen/N.P. Hillebrandt 1864), tidligere 1. Regiments (Danske Livregiment) slagsang.

Billeder:
På Garderkasernen Høvelte findes:
Chefsportrætter III/Den Kongelige Livgarde fra 1923 (19)
III/Den Kongelige Livgardes Signal (noder i ramme) (20)

Mindeplade på Jægersborg Kaserne for rekrut L.J.B. Larsen, der faldt 29. august 1943.

 

FREDSTIDSAKTIVITETER

1925	Bataljonens første indkaldelse til fortsat øvelse i Jylland. Bataljonen var formeret i tre kompagnier under efterårsøvelserne. Ved tropperevyen efter divisionsøvelsen præsenteredes bataljonen for førte gang for Kong Christian X.
1927	Indkaldte bataljonen til kantonnementsøvelser, der afholdtes i Thy.
1930	Genindkaldelse.
1931	Bataljonens sidste indkaldelse under 11. Regiment med tre kompagnier. (21)
1932	Fra 1932 uddannes rekrutter til Livgarden på Jægersborg i turnus med de to øvrige bataljoner.
1945	Genindkalder III/Livgarden i Århus den 1. juni. 8. juli blev bataljonen forlagt til Grænsen og den 31.oktober hjemsendtes garderne. (22)
1962	2.-29. september genindkaldes bataljonen. Afsluttes med deltagelse i Østre Landsdelskommandos (ELK) efterårsøvelse ABSALON II. (23)
1960'erne	Instruktionsøvelser, mønstringer, etc.
1970'erne	Do.
1980'erne	Do.
1990'erne	Do.
2000	Fra omkring 2000 står den tjenstgørende bataljonskadre for uddannelse af LG enheder til tjeneste i udlandet (Balkan).
2003	Ansvarlig for rekruttering, opstilling og uddannelse af personel og enheder til international tjeneste samt løsning af Livgardens internationale opgaver.
2011	Ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse.

 

KRIGSHISTORIE/BEREDSKAB/PLANER

 

1939	Bataljonen indkaldtes og indgik i Sikringsstyrken, der hjemsendes primo 1940.
1940	9. april alarmeredes III/Livgarden på Jægersborg Kaserne. Styrken bestod af 350 rekrutter fra Hold 1939 II (NOV).
1943	29. august blev bl.a. Jægersborg Kaserne angrebet af tysk infanteri (fra Høvelte) støttet af et par kampvogne. III/Livgarden var på kasernen med rekrutterne fra Hold 1931 I (MAJ). Kasernen blev taget efter en kort skudveksling. Rekrut nr. 487/43 L.J.B. Larsen faldt.
1971	I perioden 1971-1983 havde bataljonen (i alle årene?) ansvaret for forsvaret af Flyvestation Værløse.
1983	Under “Den Kolde Krig” havde bataljonen i perioden under 1. Sjællandske Kampgruppe skarpe opgaver i Køge Bugt inklusive et kompagni afgivet til sikring af Køge Havn som Kommando Køge. Desuden fandtes en option i form af forsvaret af Roskilde Lufthavn (ROLU). Senere, under 3. Sjællandske Kampgruppe flyttedes mod syd og optionerne  blev kystforsvar af Faxe Bugt henholdsvis forsvar i linien Præstø Fjord - Dybsø Fjord.
2000	Bataljonen indgår i 1. Sjællandske Brigade. Brigaden indgår i Danske Division under det polske-tysk-danske Mulitnational Corps North East i Szczecin i Polen.

KILDER

Forsvarets Arkiver:
 III/Den Kongelige Livgarde 1923-1959 samt evt. senere afleveringer
Livgardens Historiske Samling:
 Samlingens arkiv, bibliotek, mv. generelt
 N-arkivsager - generelt om III/Livgarden fordelt i perioden siden 1923
 N-C10-1923: 3. Livgardebataillon
 Se i øvrigt noter.
Litteratur:
 III/Livgarden er omtalt adskillige steder spredt i den nyere litteratur om Livgarden.
 Hertil kommer:
 Årgang 1938-1: Den kongelige Livgarde - 3. LGB, 1. maj 1988 (16 sider)
 Garderbladet (herunder Nyt fra Livgarden)
 Meddelelser til Den Kongelige Livgardes Officerskorps (se registre)

 

NOTER

1. I det følgende betegnet 3. Livgardebataillon
2.  Den kongelige Livgardes 3. Bataillon ses også som overgangsfænomen efter 1961.
3. Stort “K” i “Kongelige” først fra 1991/1992.  I daglig tale blev “III/Livgarden” (udtalt Tredje Livgarden) det normale.3 - N-F3-1658 Officersfortegnelse & Pontoppidan-I-13ff
4. JGA: ELK 1950-2000, p.21
5. “LIVGARDEN” 1916 (“Prins Jeans Bog”)
6. Kgl. Resolution under 11/5 1923, KfH B.13 1923
7. Forsvarets Arkiver - vejledning og oversigt, Rigsarkivet 1984, p.80f og 102ff
8. Thaulow-1933, p.106 og Pontoppidan-I-1941, p. 519
9. Hærens Operative Kommando: Afdelinger i Krigsorganisationen 1998
10. Thaulow-1933 - idet 3.LGB formodes organiseret som øvrige BTN/LG
11. Gram-A-1983, p. 60 m.v.
12. Dagsbefaling/Den Kongelige Livgarde 234/2000
13. A.N. Hvidt i Garderbladet NOV 1958
14. “Uldfanen” er senere afleveret til Tøjhusmuseet
15. Pontoppidan-II-1942, p. 138ff
16. Helge Bruhn: Dannebrog, Kbh. 1949, p.190
17. Pontopidan-II-1942, p. 249
18. LG Officerskorps Fond lb.nr. H.0557
19. LG Officerskorps Fond lb.nr. E.0162
20. LG Officerskoprs Fond lb.nr. H.0364
21. Pontoppidan-I-1941, p.519ff
22. N-C10-1945
23. N-F9-1958: Dagbog for III/LG 1948-1968