I 1659, året efter Livgardens oprettelse, blev et af Livgardens kompagnier udnævnt til kongeligt livkompagni på den daværende hovedresidens; Københavns Slot. Livgarden havde oprindeligt kun ydre poster, mens Drabantgarden og, fra 1661, Livgarden til Hest bemandede de indre poster.
Vagten stillede foran chefens kvarter ude i byen, og marcherede derfra til slottet, hvor selve vagtafløsningen fandt sted.
Garderstatuen af 1958 på Livgardens Kaserne er
et monument for Livgardens faldne.
Fra 1701 overtog Kongen som Livgardens chef kommandoen over vagten. Fra samme år skiftedes Livgarden om vagten med det nyoprettede regiment, Grenaderkorpset, der sammen med Drabantgarden nedlagdes i 1763.
1730-1740 var hovedresidensen forlagt til Frederiksberg Slot under nedrivningen af Københavns Slot og opførelsen af Christiansborg Slot.
I den anledning fastsattes Livgardens vagtstyrke fra 1740 til 110 geværbærende gardere til bestridelse af 33 poster ved de kongelige slotte og palæer.
Det karakteristiske mangekantede røde danske skilderhus stammer fra ca. 1740.
Med færdiggørelsen af Livgardens Kaserne på Gothersgade i 1786 udgik vagten herfra.
Livgardens Historiske Samling
Samlingen er beliggende på Livgardens Kaserne, og den viser Den Kongelige Livgardes udvikling og aktiviteter som livgarde for den danske monark og som feltenhed i det danske forsvar siden oprettelsen 30. juni 1658. I samlingen ses originale og rekonstruerede uniformer, våben, billeder, dokumenter m.m.
Åbningstider:
Røret til en af de tre 6-pundige danske feltkanoner af
system 1834, som Livgarden tilbageerobrede 25. juli
1850 i Slaget ved Isted.
Vagtkompagniets oprettelse
Oprettet
- (1932)
Oprettelse
Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde er organisatorisk af nyere dato. Vagtkompagniets opgaver kan dog føres helt tilbage til tiden omkring oprettelsen af Den Kongelige Livgarde (til Fods) i 1658, hvor Kongen lod samle et antal eksisterende kompagnier fra den stående hær i en regimentsorganisation.
Francois Dieussarts bronchebuste af Frederik III
afsløredes på Livgardens Kaserne i 1983.
Flere af disse kompagnier havde en fortid som ”kongeligt vagtkompagni” og forrettede herefter tjeneste som sådan. Det var således de taktiske kompagnier, der i en turnus har forrettet vagttjeneste ved de kongelige slotte og palæer ved afgivelse af hele eller dele af kompagniet.
Sandsynligvis tilbage fra Livgardens brug af Jægersborg Kaserne fra 1909 er anvendt udtrykket Øvelseskompagniet (i København) om det kompagni, der lå på Livgardens Kaserne og varetog vagttjenesten ved de kongelige slotte og palæer.
Ved nedlæggelsen af Sikringsstyrken 1914-1918 blev Årgang 1918 i januar 1919 samlet i et øvelseskompagni (vagtkompagni). Ved hærloven af 1867 indførtes i øvrigt gradueret tjenestetid, idet 160 gardere og 28 underkorporaler efter rekrutuddannelse på 7 måneder fortsatte i 11 måneder a.h.t. vagttjenesten.
Ved Livgardens reorganisering i 1932 til et regiment med tre bataljoner i krigsstyrken etableredes Øvelseskompagniet, der senere skiftede navn til Vagtkompagniet.
Navn(e)
Øvelseskompagniet/ 1./2./3. / Livgardebataillon 1932 - 1952
Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde 1952-1961
Vagtkompagniet/IV/Den kongelige Livgarde 1961-1973
Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde 1973-
Livgardens uniformsudvikling gennem århundrederne.
Organisation
Efter hærordningen af 1932/1937 etableres Øvelseskompagniet på skift mellem Livgardens nu tre bataljoner i takt med bataljonernes vekslende uddannelse af rekrutter. Øvelseskompagniet blev sammensat af personel fra flere taktiske kompagnier.
Fra 1949 anvendes betegnelsen Vagt- og Øvelseskompagni og fra 1953 ses betegnelsen Vagtkompagni anvendt, hvilket må ses i lyset af Livgardens ændrede organisation som følge af hærlovene 1950-51.
Ved oprettelsen af den nye bataljon, IV/Livgarden 1. november 1961 indgik Vagtkompagniet som bataljonens 1. kompagni, hvilket harmonerede med at IV/Livgarden blev oprettet som en lokalforsvarsbataljon netop med opgave at bevogte Kongehuset, regeringsinstallationer og andre nøgleområder som flyvestationener i tilfælde af mobilisering.
15. januar 1973 ændredes Den Kongelige Livgardes organisation bl.a. ved at Vagtkompagniet overførtes fra IV/Livgarden og kom direkte under Livgarden (regimentet). IV/Livgarden fortsatte som sådan og udviklede bataljonens organisation og krigsopgaver.
Med implementeringen af forsvarsforliget af 2004 ophørte sammensætningen af Vagtkompagniet med personel fra et eller flere taktiske kompagnier.
Internt har kompagniet været opstillet med 3 eller 4 vagthold samt kommando- og forsyningssektion. Hertil kommer Tambourkorpset, hvis tilblivelse blev inspireret af det første britiske militære tattoo på Rosenborg Eksercerplads i 1955 og Livgardens 300 års jubilæum. Indledningsvis var der tale om værnepligtige reservehornblæsere, der senere benævnes tambourer. Korpset fik efterhånden en kerne af konstabler.
Kongevagt på Amalienborg efter 9. april 1940 foregik
i Feltuniform M/1923.
Personel
Chefsrække:
1., 2. eller 3. Livgardebataillons Øvelseskompagni:
| Uoplyst |
1932-1936 |
| Kaptajn A.V. Arendrup |
1936/1937 (2. LGB) |
| Kaptajn P.A.C. Henningsen |
1937 (2. LGB) |
| Kaptajn E.T.C.A. von Freiesleben |
1937/1938 (1. LGB) |
| Kaptajn A.V. Arendrup |
1938 (2. LGB) |
| Kaptajn E.H. Augsburg |
1938/1939 (3. LGB) |
| Kaptajn A.H.D. Havsteen |
1939 (1. LGB) |
| Kaptajn H.H. von Lüttichau |
1939/1940 (2. LGB) |
| Kaptajn E.T.C.A. von Freiesleben |
1940 (1. LGB) [efter 9/4-1940] |
| Kaptajn A.V. Arendrup |
1941 (2. LGB) |
| Kaptajn T. Fox Maule |
1941/1942 (1. LGB) |
| Kaptajn A.J. Mygind |
1942 (3. LGB) |
| Kaptajn H.H. von Lüttichau |
1942/1943 (2. LGB) |
| K. greve Brockenhuus-Schack |
1943 (1. LGB) |
9.august 1943 til 10. juni 1945 varetages vagten primært af dansk politi. Efter befrielsen reorganiseres, og Livgardens tre bataljoner fortsætter på skift med at opstillet Øvelseskompagniet:
| Kaptajn A.D. Danhuus |
1946/1947 (2. LGB) |
| Kaptajn U. Jessen |
1946/1947 (3. LGB)
|
| Kaptajn J.K. Ovesen |
1947/1948 (1. LGB) |
| Kaptajn A.D. Danhuus |
1948 (2. LGB ) |
| Kaptajn G.C. Münter |
1948/1949 (3. LGB) |
1., 2. eller 3. Livgardebataillons Vagt- og Øvelseskompagni:
| Kaptajn H. Krabbe |
20-04-1949 – 20-07-1949
(3/1. LGB)
|
| Kaptajn P. Christiansen |
20-07-1949 – 15-10-1949
(2/1. LGB) |
| Kaptajn C.G.A.H. Bernhoft |
15-10-1949 – 16-01-1950
(1/2. LGB) |
| Kaptajnløjtnant N.C.M. Frederiksen |
17-01-1950 - 14-04-1950
(3/2. LGB) |
| Kaptajn C.G.A.H. Bernhoft |
15-04-1950 – 07-07-1950
(1 /3. LGB) |
| Kaptajn G.C. Münter |
07-07-1950 - (1950)
(2/3. LGB) |
1., 2. eller 3. Livgardebataillons Vagtkompagni:
| Kaptajn O. Blixenkrone-Møller |
1950/1951 (1. LGB) |
| Kaptajn H.S. Krarup |
1951 (2. LGB) |
| Uoplyst |
1951/1952 (3. LGB) |
| Kaptajn C.F.E.L. baron von Lotzbeck |
1952 (1. LGB) |
Vagtkompagniet:
| Kaptajn J. Hjortshøj |
1952/1953 |
| Kaptajn A. von Buchwald |
1953 |
| Kaptajn C.F.E.L. baron von Lotzbeck |
1953/1954 |
| Kaptajn J. Hjortshøj |
1954/1955 |
| Kaptajn J.A. Adolph |
1955/1956 |
| Kaptajn H. Berg |
1956 (I) |
| Kaptajn J. Essemann-Beck |
1956 (II) |
| Kaptajn N.C.M Frederiksen |
1956/1957 & 1957 |
| Kaptajn A.J. Adolph |
1957 |
| Kaptajn E. Ravn |
1957 |
| Kaptajn A. von Buchwald |
1957/1958 |
| Kaptajn K.I.M.A. Timmermann |
1958 |
| Kaptajn A. von Buchwald |
1959 |
| Kaptajn E.A. Nielsen |
1959 |
| Kaptajn U. Gabel-Jørgensen |
1959 |
| Kaptajn C.F.E.L. baron von Lotzbeck |
1959/1962 |
Vagtkompagniet samtidigt 1. Kompagni/IV/Livgarden (den designerede chef er ikke altid den samme som den aktive chef for Vagtkompagniet):
| Major C.F.E.L. baron von Lotzbeck |
01-11-1961 – 15-02-1962 |
| Major U. Gabel-Jørgensen |
27-02-1962 – 28-06-1962 |
| Major F.H.W. Harbou |
29-06-1962 – 30-08-1962 |
| Major H.T. Havning |
30-08-1962 – 29-12-1962 |
| Major A. Jørgensen |
29-12-1962 – 27-02-1963 |
| Major W. Deruginsky |
27-02-1963 – 27-04-1963 |
| Premierløjtnant K.G.H. Hillingsø |
27-04-1963 – 29-06-1963 |
| Major U. Gabel-Jørgensen |
29-06-1963 – 30-08-1963 |
| Major C.F.E.L. baron von Lotzbeck |
31-08-1963 – 28-12-1963 |
| Kaptajn A. Jørgensen |
30-10-1963 – 28-12-1963 |
| Kaptajn N.G. Lund |
28-12-1963 – 29-04-1964 |
| Kaptajn H.H. Jørgensen |
29-04-1964 - 31-05-1964 |
| Premierløjtnant E. Allerup |
01-06-1964 – 29-06-1964 |
| Major U. Gabel-Jørgensen |
29-08-1964 – 31-10-1964 |
| Kaptajn Arne Jørgensen |
01-11-1964 – 30-10-1965 |
| Major E.B. Herlevsen |
30-10-1965 – 25-02-1966 |
| Kaptajn Arne Jørgensen |
26-02-1966 – 28-04-1966 |
| Major H.T. Buchholtz-Nielsen |
19-04-1966 – 29-08-1966 |
| Major E.T.C.A. von Freiesleben |
30-08-1966 – 29-12-1966 |
| Major P.E. Hüffeldt |
30-12-1966 – 30-03-1968 |
| Major A. Jørgensen |
01-04-1968 - 09-06-1970 |
Vekslende med funktionen som chef for Skyttekompagniet/IV/Livgarden:
| Premierløjtnant H.G.G. Grüner |
15-01-1970 – 10-02-1970 |
| Premierløjtnant J. Greve |
11-02-1970 – 12-06-1970 |
| Major B.O. Mathiesen |
12-06-1970 – 22-11-1970 |
| Uoplyst |
23-11-1970 – 14-12-1970 |
| Major B.O. Mathiesen |
15-12-1970 – 14-01-1971 |
| Major Arne Jørgensen |
14-01-1971 – 30-03-1971 |
| Major B.O. Mathiesen |
31-03-1971 – 11-11-1971 |
| Major A. Jørgensen |
12-11-1971 – 19-03-1972 |
| Uoplyst |
20-03-1972 - 11-05-1972 |
| Major A. Jørgensen |
12-05-1972 – 16-11-1972 |
| Major P. Honnens de Lichtenberg |
17-11-1972 – 31-12-1973 |
Vagtkompagniet direkte under Den Kongelige Livgarde:
| Major A. Jørgensen |
01-01-1973 – 15-05-1973 |
| Uoplyst |
16-05-1973 - 01-11-1973
|
|
Major A. Jørgensen
|
02-11-1973 – 30-04-1974 |
| Major E. Allerup |
1974/1975 |
| Kaptajn A.E.V. Busch |
1975/1977 |
| Premierløjtnant H.J. Hansen |
03-01-1977 |
|
Major B.O. Mathiesen
|
16-05-1977 – 30-06-1978
(Hold JAN-MAJ-OKT) |
| Premierløjtnant T.J. Larsen |
1978 (Hold NOV) |
| Kaptajn K.E. Andersen |
1978 (Hold JUL) |
| Kaptajn T.C. Willumsen |
1978 (Hold FEB) |
| Kaptajn K.E. Andersen |
1979 (Hold APR) |
| Premierløjtnant T.J. Larsen |
1979 (Hold AUG) |
| Kaptajn K.E. Andersen |
1980 (Hold JAN) |
| Premierløjtnant T.J. Larsen |
1980 (Hold MAJ) |
| Kaptajn K.E. Andersen |
1980 (Hold OKT) |
| Kaptajn T.J. Larsen |
1981 (Hold FEB) |
| Kaptajn E.H. Clausen |
1981 (Hold JUL) |
| Kaptajn K.P. Jensen |
1981 (Hold NOV) |
| Major B.O. Mathiesen |
1982 (Hold AUG) |
| Kaptajn M.F. Steffensen |
1983 (Hold JAN) |
| Major B.O. Mathiesen |
1983 (Hold MAR-JUN) |
| Kaptajn I. Westergaard |
1983-1984 (Hold SEP83-DEC84) |
| Kaptajn T.J. Larsen |
1984-1985 (DEC84-DEC85) |
| Premierløjtnant A.K. Larsen |
1986 (Hold MAR-APR) |
| Premierløjtnant K. Warsberg |
1986 (Hold JUL-OKT) |
| Major F. Rytter |
1987 (Hold APR) |
| Major P. Toubro |
1987 (Hold JUN) |
| Major F. Rytter |
1987 (Hold JUL) |
| Major P. Toubro |
1987-1991 (OKT87-NOV91) |
| Major T.J. Larsen |
1992-1994 (MAR93-MAR94) |
| Major A.K. Larsen |
01-07-1995 – 30-09-1996
(NOV94-JUN95) |
| Major T.J. Larsen |
01-10-1996 - 31-03-2000
(JUN96-NOV98) |
| Major K. Andreassen |
01-04-2000 – 30-07-2002 |
| Major N. Nykjær |
01-08-2002 - 27-09-2004 |
Kaptajn (major)
J. Korsholm Andersen |
27-09-2004 - ... |
Hovedparten af personellet i Øvelseskompagniet/vagtkompagniet har altid været værnepligtige indkaldt til førstegangstjeneste af forskellig længde. Efter en grunduddannelse og vagtuddannelse i Livgardens uddannelsesområder (Jægersborg Kaserne, efter 1945 Sandholmlejren og fra 1985 Garderkasernen Høvelte) er garderne tilgået Vagtkompagniet – enten med det samme eller i slutningen af værnepligtstiden efter gennemført enhedsuddannelse m.v. Følgelig har hjemsendelsen fundet sted fra Vagtkompagniet på Livgardens Kaserne eller fra feltenheden.
Fra Hold DEC 2004 indkaldes de værnepligtige ved Livgarden til i alt 8 måneders tjeneste, fordelt med 4 måneders uddannelse ved Livgardens 2. Bataljon efterfulgt af 4 måneders tjeneste ved Vagtkompagniet.
Foranlediget af deltagelse i tattoo i Edinburgh i 1957 og Livgardens 300 års jubilæum i 1958 påbegyndte fhv. musiker, kgl. Kapelmusikus Hans Fulling fra september 1956 opbygningen af Livgardens Tambourkorps.
Leder af Livgardens Tambourkorps:
Musiker John Tjærby 01-10-1960 - 30-06-1997
Oversergent M. Thurø 01-08-1997 - ...
Uniformer, udrustning og materiel
Udover hærens almindelige uniformer er personellet i Vagtkompagniet munderet med Den Kongelige Livgardes røde og blå vagtuniformer med tilhørende vagtudrustning.
Livgarden i Rød Vagtuniform foran geværstøtterne på
Amalienborg Slot i 1886.
Vagtkompagniet overtog traditionen med sabelkvaste i kompagnifarven, således at 1. Vagthold fik rød sabelkvast, 2. hvid, 3. blå, 4. gul og Tambourkorpset karmoisin. Eftersom antallet af vagthold har varieret mellem 3 og 4, havde Tambourkorpset i en periode gule sabelkvaste.
Før tildeling af motorkøretøjer anvendtes en mindre hestetrukken vogn, ”Amalienborgekspressen” til at transportere udrustning og forplejning fra kasernen til vagten på Amalienborg.
Det nuværende gevær M/95 blev indført til vagttjenesten i 2003, hvor det afløste gevær M/75. Sidstnævnte afløste gevær M/50 i 1995.
Dislokation / domicil
Øvelseskompagniet/Vagtkompagniet har haft og har stadig domicil på Livgardens Kaserne ved Rosenborg. Under kasernens renovering 1967-1971 indkvarteredes på Østerbrogades Kaserne og i Sandholmlejren; endeligt benyttedes Sjælsmark Kaserne fra november 1967 til januar 1969, hvorefter Vagtkompagniets tre vagthold samledes på Bådsmandsstrædes Kaserne for i oktober 1970 atter at rykke ind på Livgardens Kaserne.
I forbindelse med vagttjenesten ved landslottene har personel fra Vagtkompagniet efter 2. verdenskrig været indkvarteret på Fredensborg Kaserne, Gardergården ved Marselisborg Slot samt Palæet i Gråsten og senere Sønderborg Kaserne.
Traditioner
I forbindelse med vagttjeneste m.v. fører vagterne afgivet af Vagtkompagniet Den Kongelige Livgardes gallafaner og vagtfaner; endvidere fører kompagniet ved særlige lejligheder Den Kongelige Livgardes fane.
Rekonstruktion af situationen på Amalienborg Slot den 9. april 1940 klokken ca. 05.50. Fjendtlige fly i luften og fjendtlig beskydning fra Amaliegade. Vagtkommandøren, kaptajn P.A.C. Henningsen, ses til højre beordrende en gruppe af forstærkningen fra Livgardens Kaserne frem til Residenspalæet, Christian VIII's Palæ. To gardere er kort forinden såret i Amaliegade og en tredje fra forstærkningsgruppen træffes netop af fjendtlige projektiler mellem Rytterstatuen og hjørnet af Residenspalæet.
Vagtkompagniet bærer Den Kongelige Livgardes mærke ”Solen” med karmoisinrødt underlag. Tidligere, da kompagniet var underlagt IV/Livgarden, var underlaget gult.
Kompagniets ærmemærke er autoriseret 7. oktober 1988 og anlagt fra 16. marts 1989. Oprindeligt var formatet en tillempet skjoldform, der senere er ændret til et cirkelrundt mærke i overensstemmelse med
Uniformsbestemmelser for Hæren.
Mærket gengiver H.M. Dronningens navnetræk over Infanteriets krydsede geværer samt vagtudrustningens vagttaske. Tekst: ”DEN KONGELIGE LIVGARDE – VAGTKOMPAGNIET”.
Der findes nogle mindesten for Øvelseskompagniet i 1930’erne i Sandbjerg Østerskov ved Vedbæk.
I 1970 uddeltes for første gang ”Kongens Ur”, der fra 1972 ændrede navn til ”Dronningens Ur”. Uret tildeles en garder før hjemsendelse som påskønnelse for udmærket indsats som soldat og for godt kammeratskab. Uret uddeles i forbindelse med ”dronningeparaderne” på Rosenborg Eksercerplads med deltagelse af Chefen for Livgarden, Vagtkompagniet og Musikkorpset.
Fredsaktiviteter
Den primære fredstidsaktivitet er fortsat vagttjenesten ved de kongelige slotte og palæer og det hermed forbundne ceremoniel. Hertil kommer deltagelse i Den Kongelige Livgardes parader: årsdagsparader, årgangsparader, parader ved uddeling af ”Dronningens ur” m.v. samt afgivelse af æreskompagnier ved statsbesøg og andre officielle besøg. I tidens løb har der med varierende intensitet gennemført fortsat uddannelse ved kompagniet.
Krigshistorie
Øvelseskompagniet blev 9. april 1940 engageret i ildkamp i forsvaret af Amalienborg mod de forreste styrker af den på Langelinie landsatte tyske bataljon. 3 gardere blev såret. Øvelseskompagniet var også i kamp mod fjenden 29. august 1943 på Sorgenfri Slot og Livgardens Kaserne. På Sorgenfri havde kompagniet 2 sårede, mens der faldt 2 og såredes 2 på Livgardens Kaserne.
Pansret stålskilderhus opsat i 1940 til beskyttelse af posterne under luftangreb m.v.
Kilder
Livgarden: Den Kongelige Livgarde (Prins Jeans bog – gl. udgaver)
Thaulow m.fl.: Livgarden gennem 300 år (1958)
J. Gram-Andersen: Den Kongelige Livgarde 325 år (1983)
IV/LG: IV/Den Kongelige Livgarde 25 år 1961-1986 (1986)
Arkivalier i Livgardens Historiske Samling
Forfatter
Udarbejdet ved Livgardens Historiske Samling (JGA)
2005-06-22 - 1. rettede 2007-04-27