Vagter
Af andre vagter, som Vagtkompagniet i ny og næ bestrider, kan nævnes Garderkasernen i Høvelte. Når bataljonerne af forskellige årsager ikke kan stille soldater til rådighed, overtager Vagtkompagniet bevogtningsopgaven.

Garderkasernen Høvelte.
Parader
Vagtkompagniet deltager årligt i flere parader. Både på Livgardens Kaserne og andre steder. Af forskellige parader kan nævnes:
-
Dronningeparade; Afholdes på Livgardens Kaserne når Dronningens ur gives til den garder, de øvrige gardere mener har været den bedste kammerat, har haft den bedste holdning og har klaret de fire måneder i Vagtkompagniet bedst.
-
Årsdagsparade; Afholdes på Livgardens Kaserne på Livgardens fødselsdag 30. juni.
-
Årgangsparade; Afholdes på Livgardens Kaserne to gange årligt for gamle gardere.
-
Udsendelsesparade; Afholdes på Garderkasernen for enheder Livgarden sender ud i internationale missioner.
-
Hjemsendelsesparader; Afholdes på Garderkasernen for både gardere der er færdige med deres værnepligt ved Livgarden, og for enheder Livgarden har taget hjem fra internationale missioner.

Paradestyrken afleveres til Chefen for Livgarden ved en Årgangsparade.
Ud over parader stiller Vagtkompagniet også op ved modtagelse af fremmede statsoverhoveder under statsbesøg, ved festforestillinger i Det Kongelige Teater og Operaen samt æres-, salut- og honnørkommandoer.
Tattoos
Vagtkompagniet deltager i tattoos i både ind- og udland. I 2008 kunne Vagtkompagniet opleves ved Rosenborg Tattoo på Rosenborg Ekcerserplads. I 2009 er Vagtkompagniet i Windsor til Tattoo

Billede fra Rosenborg Tattoo.