Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Fuldt hus i Frederikshavn 
Marianne Tilsted har travlt
For nogen begynder arbejdet først rigtigt når skibene står til søs. For andre betyder afsejlingen, at det hårde arbejde er slut.
På Etablissements-
forvaltningen er det nu tid til at puste lidt ud.
13-04-2005 - kl. 11:59

”Nu er det kun små ting. Hvis der er noget på et værelse, der skal skiftes eller sådan noget”, siger Marianne Tilsted. Marianne og hendes kolleger på EMS har haft travlt den sidste måned. EMS er Etablissementsforvaltningen på Flådestation Frederikshavn og Marianne Tilsted står blandt andet for indkvartering af de mange gæster. Og LOYAL MARINER 05 har været et stort puslespil at få til at gå op.

Bor på kollegieværelser i byen
”Der er pakket nu – helt fuldt. Og vi har lejet kollegieværelser ude i byen, der er fyldt op med folk fra LOYAL MARINER 05”, fortæller Marianne Tilsted.

En flådestation med gang i
Men så er alle værelser også besat frem til 1. maj og dermed er det puslespil lagt. Men det gør bare dagligdagen mere spændende for Marianne.
”Jeg synes det er spændende at der sker noget og at vi kan mærke, at det er en flådestation”, siger hun. ”Det at der kommer så mange nationaliteter og skal have hjælp samtidig med der sker så meget, er det der giver ny energi”,

En blandet landhandel
”EMSen er en stor blandet landhandel og kommer der folk og skal købe et vaskekort til vaskeriet, så sælger jeg da også det”, siger Marianne og peger over mod skranken, hvor de mange gæster kan henvende sig med stort set alt.
”Men ellers er det stille og roligt nu. Det værste ræs er overstået”, griner hun.