14-04-2005 - kl. 12:21
Kilde: OK Ingemar Elofsson, Rörsvarsmakten, Sverige
Den skal ligesom svenske orlogsfartøjer valideres for at være godkendt og certificeret til at kunne indgå i forskellige internationale styrker.
Valideringen er en kontrol og godkendelse af såvel orlogsfartøjets som besætningens formåen – helt enkelt en praktisk prøve. Fartøjet skal i nogle døgn under øvelsen udføre en række opgaver og bedømmes efter en særlig standardiseret procedure som omfatter fem hovedområder.
Den standardiserede procedure sørger for en ensartet bedømmelse under realistiske forhold. Særligt personel overvåger og kontrollerer valideringen.
Det danske fartøj skal indgå i Standing NRF Mine Counter Meassure Group 1, SNMCMG1, der er en multinational NATO minerydningsstyrke i højt beredskab. NRF består af hær-, maritime- og luftenheder fra forskellige NATO lande og kan indsættes i en række forskellige opgaver rundt om i verden
HDMS STØREN er et minerydningsfatøj af FLYVEFISKEN-klassen, nogenlunde på størrelse med den svenske LANDSORT-klasse. Med sig har STØREN et mindre ubemandet, fjernstyret fartøj - en drone - som kan medtage minerydningsudstyr og sonarer. Den svenske Marine har som led i udviklingen af ubemandede fjernstyrede minerydningsfartøjer købt en af disse droner - MRF 1 SÖKARAN.
De to danske officerer har stor erfaring fra deres tjeneste i det danske Søværn. Kaptajnløjtnant (svarer til en svensk Orlogskaptajn) Anders Petersen er til daglig mineofficer i 3. Eskadres stab i Frederikshavn. Kaptajnløjtnant Søren Spodsbjerg sidder til daglig i Søværnets Taktiske Stab, hvor luftforsvar er hans arbejdsområde. Staben hører normalt hjemme i Korsør og kan forøges afhængig af opgavens art. Under LOYAL MARINER består den af 16 mand om bord i THETIS som er kommandoplatform under øvelsen.
