Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Minekrig i en container 
Fra venstre Orlogskaptajn Jan van Zanten (Holland) og Premierløjtnant Chris Parry (England)
I et fjernt hjørne af Flådestation Frederikshavn finder man nogle uanseelige containere. Herfra styres et væsentligt element i LOYAL MARINER 05: bekæmpelsen af miner.
14-04-2005 - kl. 11:40

”Vejret bliver ikke et problem for os i de kommende dage”. Ordene kommer fra den hollandske Oversergent Johan Dingemanse, der netop har afsluttet det første indlæg på den daglige briefing. Blandt den gode håndfuld af tilhørere er Orlogskaptajn Jan van Zanten, der også kommer fra Holland. I denne øvelse er han chef for et stort antal skibe og dykkerhold fra mange forskellige lande, der har en central rolle i LOYAL MARINER 05: De skal finde og uskadeliggøre miner.

Selvom Jan van Zanten har en vigtig funktion har han imidlertid ikke et stort og prangende hovedkvarter til sig selv og sin stab. Faktisk holder de til i noget så spartansk som containere, der er indrettet som kontorer. Også de daglige briefinger foregår i en af disse metalkasser, men de fysiske rammer er faktisk helt ligegyldige.

”Bare vi har det rigtige kommunikationsudstyr, så kan vi i princippet arbejde overalt”, fortæller Jan van Zanten. ”Vores containere er imidlertid ganske praktiske, når vi skal rundt forskellige steder. I en rigtig operation kunne vi dog ikke drømme om at stille vores containere herinde på land. Det er alt for farligt. Vi føler os normalt mest sikre ombord på en fregat, der kan beskytte os mod fly og andre farer”.

Udfordrende kommunication
Dagens briefing i containeren afspejler de problemer og udfordringer, der dominerer LOYAL MARINER 05 – ikke mindst kommunikationen mellem de mange forskellige enheder. ”Vi kan aftale senere hvilken radiokanal der skal anvendes”, kommenterer den engelske Premierløjtnant Chris Parry. Diskussionen går på, hvordan dykkerholdene kan kommunikere med minerydningsfartøjerne, når de er i gang ude på havet.

”Kommunikationen mellem gamle og nye NATO-lande samt lande der ikke er medlemmer af alliancen. Det er en af de største udfordringer i øvelsen”, siger Jan van Zanten. ”Desuden er jeg helt sikker på, at vi kommer hjem med nogle bevidsthedsudvidende erfaringer om, hvor svært det er at beskytte minerydningsfartøjer, der befinder sig midt i et område med miner. Det er fregatternes opgave at afskærme de skibe, der skal klare minerne, men man sejler ikke bevidst fregatter ind i et område, hvor der kan være miner. Hvis der oven i hatten også er en trussel fra terrorister – som vi øver i LOYAL MARINER 05 – så er det endog meget svært at beskytte mineryderne. En mulig erfaring fra denne øvelse kan blive, at disse fartøjer skal udrustes bedre til at beskytte sig selv”, siger Jan van Zanten.

Vigtig minerydning
At kunne klare minerydning under selv vanskelige forhold er uhyre vigtigt – ikke bare for militære operationer. ”Miner skelner ikke mellem krigsskibe og civile skibe”, forklarer van Zanten. ”Det er uhyre let at lægge miner ud. Man skal bare hælde dem ud over skibssiden, hvilket kan gøres fra en fiskekutter. At fjerne minerne igen, så de ikke kan være til skade for skibsfarten er en helt anden sag. Især hvis det skal ske i et spændt klima som vi typisk ser i forbindelse med konflikter som vi fx sender NATO-styrker til. Selvom der er blevet gjort en enorm indsats finder vi stadig miner fra første og anden verdenskrig i Nordsøen. Der er al mulig grund til, at vi får øjnene op for de rammer vores arbejde med minerydning fremover skal ske i”, slutter Jan van Zanten.

KontainerkontorerneDagens briefing er slut og Jan van Zanten og hans stab finder tilbage til deres arbejdspladser i de forskellige containere, hvor de skal fortsætte deres krig mod minerne – i denne omgang som del af LOYAL MARINER 05.