Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
10. februar 2012

Indholdsområde

 
RAS og boardingøvelse på NIELS JUEL 
NIELS JUEL udfører RAS
NIELS JUEL forlod Bergen mandag morgen. På vej ud af fjorden gennemførte NIELS JUEL med andre enheder en asymmetrisk trussel øvelse. Der var mulighed for at få afgivet skud, hvilket gjorde øvelsen meget realistisk.
14-04-2005 - kl. 22:30

Mandag eftermiddag afviklede vi på åbent hav og i hårdt vejr en GUNEX –overfladeskydning. Mandag aften ’RAS’ede vi med tyskeren FRANKFURT AM MAIN også i hårdt vejr. RAS (genforsyning til søs) har altid stor underholdningsværdi. At opleve to skibe sejle parallelt på klos hold samtidig med, at de er forbundet med hinanden med tykke slanger, er et spektakulært skue. Man fornemmer de vældige naturkræfter i det frådende hav og den vældige maskinkraft i de to skibe. Ja, det er spændende at overvære fodringen af NIJU’s kæmpe pose. Den ældre dame fejler intet, hvor maden skal ligge.

Tirsdag d. 12. april. Vi ligger i Boknafjorden syd for Bergen.

NIELS JUELs boarginghold klar til actionDagens vigtigste øvelse er en boardingøvelse. Vores boardinghold ”indtog” det canadiske skib MONTREAL. Det har vort boardinghold prøvet meget ofte, og øvelse gør som bekendt mester, men selv om vi synes, at vi er ret gode, så er der altid et eller andet, som kan gøres bedre.
Om eftermiddagen gennemførte vi atter en asymmetrisk øvelse og en for øvelse sejlads gennem et minefelt. Vi var i forhøjet beredskab, og det hele var en god øvelse. Alt forløb udmærket.