Den 18. januar var den sidste arbejdsdag på BIRCHLAND lastbilsfabrik DAFF i Randers. Nogle af arbejderne ødelagde værktøj, andre stjal kontorartikler og Politiet var magtesløse. Rapporter viste i begyndelsen af februar 2005 at den økonomiske lavkonjunktur i ASHLAND var forværret.
Den 27. februar 2005 var der demonstrationer i Oslo mod NATO’s mulige engagement i ASHLAND. Højtstående medlemmer af Enhedspartiet deltog i demonstrationen.
Den 28. februar 2005 blev de første 3 ”NATO-nationale” myrdet i deres hjem i nordvest ASHLAND. De myrdede var medlemmer af et ”NATO-nationalt” samfund med omkring 50-60 personer. ASHLAND politi har ikke været i stand til at arrestere eller sammenkæde nogen til forbrydelsen. ”Skipper Legionærerne” truede for første gang med at udløse primitive eksplosioner af radioaktivt materiale den 2. marts 2005. De informerede i en lille avis om specifikke detaljer om nuklear teknologi normalt holdt hemmeligt for det almindelige publikum. Det er derfor sandsynligt, at de har forbindelser til meget velinformerede mennesker. Den International Atomenergi Agentur (IAA) tilskyndte ASHLANDs regering til at garantere sikker drift af atomfaciliteterne nær Risø.
FN blev endnu mere bekymret den 2. marts 2005 efter kravene om tilbagetrækning af den multinationale styrke og de meget specifikke trusler om mulig nuklear terrorisme fra ”Skipper Legionærerne” . Den 3. marts havde UNSC igen situationen i regionen og i ASHLAND på dagsordenen og bekymringer for udlændindes sikkerhed kommer op igen. Yderligere blev det foreslået at NATO med FN autorisation skulle overtage kontrollen af den multinationale styrkes operationer. OAKLAND modsatte sig hårdt dette forslag, der sås som indblanding i interne regionale affærer. Forslaget fandt imidlertid støtte hos ASHLAND’s regering, der tilbød adgang til deres territorial farvande og udpegede landbase faciliteter. Enhedsparrtiets medlemmer af parlamentet forlod derefter mødet og Odenses borgmester bedyrede, at han ikke længere tog mod ordrer fra København.
En tredie UNSC resolution (UNSC 5571) blev vedtaget den 12. marts 2005, hvor NATO blev autoriseret til at overtage kontrollen af den multinationale styrke og forstærke samme for at fortsætte udførelsen af våbenembargoen, garantere sikker og fri passage til og fra Østersøen og for at stabilisere regionen.
På opfordring skal NATO styrken rense udpegede områder indenfor territorialfarvandet for søminer, der blev udlagt under den tidligere konflikt mellem OAKLAND og ASHLAND og fjerne eksplosivt materielt, der blev bortkastet under luftkrigen. NATO styrken skal også på ordre være klar til at udføre evakuering af civile borgere.
I marts 2005 havde OAKLAND’s flåde og flyvevåben deres sædvanlige afblæsning af beredskabet. Denne afblæsning af beredskab blev i lighed med tidligere år brugt til at forberede den nært forekommende halvårlige øvelse, der forventes påbegyndt medio/ultimo april. Af hensyn til den spændte situation i området havde nogle politiske ledere fra nabolandene opfordret OAKLAND’s regering til at udsætte øvelsen. OAKLAND’s ledelse udtrykte ønske om at afholde denne øvelse, der var planlagt gennem lang tid og som passede ind i deres normale træningsmønster.
24. marts 2005 gik MV POSEIDON på grund ved Grenen efter en eksplosion ved bøje 1 ved Skagen. 3 af 8 besætningsmedlemmer blev dræbt og yderligere 3 blev såret. Kaptajnen formodede at eksplosionen skyldtes en sømine, men der blev aldrig fundet beviser herfor. 28. marts 2005 vurderede politiundersøgelser og efterretninger, at miner i hemmelighed var blevet udlagt fra fiske- og handelsskibe. Højtstående militære myndigheder i begge lande vurderede at formålet med minekampagnen var at forstyrre den frie handel ind og ud af Østersøen, hvilket vil skade økonomien i regionen endnu mere.
Efter internationalt pres indrømmede ASHLAND’s regering den 29. marts 2005, at de manglede op til 300 søminer af forskellig type taget fra deres ammunitionsdepoter. Medlemmer af Enhedspartiet i deres karakteristiske røde jakker sås i Odenses gadebillede den 29. marts 2005, hvor de chikanerede og angreb personer, som de mente ikke støtter dem. På grund af ASHLAND’s politis manglende evne til at patruljere i dette område, skete der tab af menneskeliv.