Højtideligheden den 5. maj 2006
Lokalhistorisk Forening for Ho, Oksby og Aal Sogne havde indbudt til afsløring af informationstavlen ved Blåvandlejren den 5. maj 2006.

Foreningens formand Jørgen Tøstesen bød velkommen.

Fællessang: ”En lærke letted’” (Mads Nielsen, 1945).

Fungerende kommandant i Oksbøllejren major Svend Simonsen fortalte om sit møde med den tidligere russiske flygtning, Artur Birger, der som barn havde boet i lejren. Mødet resulterede i opstilling af informationstavlen.

John Würfel berettede om lejren og dens russiske flygtningebørn, som han tit besøgte som barn, da hans far var leder af lejrens vagtmandskab.

Afsløring af tavlen blev foretaget af Artur Birger og hans datter Jana.

Den lokalhistoriske forening havde til lejligheden udgivet bogen Blåvandlejren 1945. Jørgen Tøstesen overrakte Artur Birger et eksemplar.
Efter en halv times tid takkede Jørgen Tøstesen for fremmødet. Højtideligheden afsluttedes med fællessang ”Altid frejdig” (Christian Richardt, 1867).

Bogen indeholder bl.a. Artur Birgers beretning om hans oplevelser under og efter krigen.