Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Oksbøllejren
Forsvarets logo
13. november 2019

Globalnavigation

clear
Vugge til kanonrør på Guldager station

Indholdsområde

 
TIDEN 1940 – 1945 

Af oberstløjtnant L. G. Ipsen.

Fra krigens opbrud den 1. september 1939 og indtil den 9. april 1940 gik livet i Oksbøllejren sin vante gang; dog med den forskel fra foregående år, at der blev iværksat genindkaldelser af ældre årgange, som efter repetition af tidligere lærdom rykkede ud til den første vinterøvelse i mange år. På det tidspunkt var lejren udbygget så meget, at der kunne indkvarteres ca. 400 mand og indtil 250 heste.

Om livet i Oksbøl by omkring 1940 skrev tidligere sognerådsmand M. Mortensen i "Træk fra Oxbøl bys historie" bl.a.:

"Oxbøl var et lille hyggeligt samfund, der på det tidspunkt ikke havde stort andet at tænke på og bekymre sig om end kaffe- og benzinrationering; men op ad dagen den 9. april 1940, efter at beboerne tidligt om morgenen var blevet vækket af tyske jager- og bombefly, der kredsede over byen, ankom de første afdelinger af tyske elitesoldater og tog straks lejren i brug".

Det blev den daværende detachementskommandør, kaptajn G. Frisenvangs tunge opgave at aflevere lejren til besættelsesmagten, og den danske lejradministration måtte "klemme sig sammen" i Stampemøllen.

Hen på eftersommeren 1940 blev lejren stort set forladt af de tyske tropper; men efter forudgående rekognoscering rykkede nye tyske afdelinger ind tidligt på foråret 1941, og man begyndte – på trods af klitvæsenets kraftige protester – byggeriet af den lejr i Ål plantage, der skulle tjene som træningslejr for en division. Der blev i den smukke Ål plantage ryddet striber til veje og barakpladser over et område på ca. 400 ha. Da lejren var færdig, kunne den rumme ca. 13.000 soldater og 3.600 heste. – Indtil kapitulationen blev lejren anvendt dels som uddannelseslejr for unge rekrutter, dels som gennemgangslejr for forsprængte frontenheder, der var trukket bort fra fronterne til hvile og genoptræning.

Lejrområdet syd for Fåresøen ("Sydlejren") blev også stærkt udbygget i denne periode. Herom fortæller en af egnens beboere, murermester E. Madsen, Oksbøl, følgende:

"Det første, tyskerne foretog sig, var at dræne den sydlige del af flyvepladsen i sommeren 1940.

I foråret 1940 blev der muret skorsten og opsat kakkelovne i bygning 20 og flere af de eksisterende bygninger; samtidig begyndte man at opføre følgende bygninger: 4 – 18 – 20a – 22 – 35 – 36 – 38 – 39 – 40 – 41 – 42 – 48 og den store officersbarak med køkken overfor bygning 29 (nedbrændte i 1943 eller 1944). Bygning 42 nedbrændte efter besættelsen.

I 1940 blev bygning 1 ("Kostforplejningen") forlænget mod vest og samme år blev lejrens kloaksystem med nuværende rensningsanlæg påbegyndt.

I vinteren 1941, da vandværket blev bygget, opførtes først en midlertidigt træbygning med kakkelovne, således at der kunne arbejdes uanset vejret. Vandværket blev senere udvidet efter besættelsen.

Depotgårdens bygninger ("Scheibenhof") blev rejst i 1941, bygningerne 10 – 24 – 25 og 27 opførtes i 1943.

I 1944 blev stampemøllens hovedbygning ombygget indvendigt, og samme år blev der byget 2 – 3 murede bunkers nordøst for Stampemøllen.

I 1944/45 blev "Vestlejren", altså bygningerne 52 – 53 – 54 og 55 med et pumpehus midt mellem bygningerne, opført. Bygningerne blev anlagt på en sådan måde, at de fra luften grangiveligt mindede om en landbrugsejendom".

Vestlejren

Foranlediget af stærkt politisk pres fra besættelsesmagten allerede fra efteråret 1940 måtte danske myndigheder nødtvunget foretage udvidelser af skydeterrænet, og de første ekspropriationer hertil blev foretaget i foråret 1941, og disse ekspropriationer blev senere fulgt af flere, således at der under krigen blev eksproprieret i alt 1400 ha.

Bunker Nord

Der blev anlagt feltskydebaner flere steder, bl.a. et meget raffineret anlæg i vestkanten af Vrøgum plantage, og der blev bygget betonbunkers, hvorfra man kunne styre skrivearrangementer med snoretræk, eller hvor man kunne øve skydning mod nært mål (Bunker Nord, Bunker Syd og Stibjergbunkeren).

Fotos fra Tirpitzstillingen

Efterhånden blev der også truffet forholdsregler mod en eventuel allieret invasion. Når der endnu i dag ligger så mange bunkers langs Jyllands vestkyst, skyldes det, at feltmarschal Rommel under en inspektion i området fastlagde grundlinien for det tyske forsvar af Danmark ("Hovedkamplinien er stranden"). Her finder vi også rester af disse anlæg ved Kjærgaard, Børsmose, Vejers, Langslade Rendes udløb og især om Blåvandshuk. Reminiscenser fra pansergrave, skyttegrave og pigtrådshegn findes mange steder i klitterne og bagterrænet, ligesom man jævnligt bliver mindet om de store minefelter ude på Skallingen, hvor der på grund af blæstens idelige flytten rundt på sandet den dag i dag afdækkes endnu intakte (og farlige) miner.

Kanoner på Guldager station

Til forsvar af indløbet til Esbjerg anlagdes "Bøffelstillingen" i Vandflod mod Bjerge og "Tirpitzstillingen" i Krogsande, batteristillinger med meget moderne skyts. Sidstnævnte stilling blev dog ikke færdig før kapitulationen. Kanonrørene nåede kun frem til Guldager station nord for Esbjerg. Det ene rør fandt efter krigens afslutning sin plads i Tøjhusmuseet. De øvrige tre rør blev sammen med de fire andre, der havde været monteret i Hanstholmbatteriet, ophugget i 1951 – 52. Skytset var fremstillet af Krupp i Essen i 1943 som reservekanoner til slagskibet "Tirpitz", der blev sænket ved Tromsø i november 1944. Det var 38 cm kanoner med en længde på 1976 cm og en vægt på 110 tons. Med overladning og projektilvægt på 495 kg opnåedes en udgangshastighed på 1050 m/sek. og en rækkevidde på 55 km!

Kanonrør skrottes

Til brug for materiel- og personeltransporterne ved bygning af disse anlæg blev der i løbet af 1944 og begyndelsen af 1945 af "Organisation Todt" bygget et sidespor til Varde – Nr. Nebelbanen. Sidesporet udgik fra denne bane syd for Oksbøl station og havde en samlet sporlængde på 15 km. Sidesporet bestod af sporet fra Oksbøl til Oksby, der var ca. 13 km langt, et læssespor i 0,4 km, et overhalingsspor i 1,2 km med vigespor til grusgraven, der anvendtes af firmaet Müller – Altvatter, et overhalingsspor ved Grønbjerg og to aflæsningsspor i Oksby i nærheden af Heksebjerg. Herfra førte et tipvognsspor helt ud til fæstningsanlæggene ved Blåvandshuk. Eftersyn og vedligeholdelse blev foretaget af "Organisation Todt", ligesom denne organisation stod for driften af sidesporet med eget lokomotiv, lejet af DSB, dog således at vogne til – og fra Nr. Nebelbanen overleveredes på det ovenfor omtalte vigespor ved grusgraven.

Banen gik gennem hede og plantage og var næppe forskriftsmæssigt forsynet med brandbælter. I Gedbjergs og Mosevrås gærder kan man endnu ane linieføringen af denne bane som i øvrigt nogle år efter krigens afslutning blev sløjfet.

Kort over jernbanesporet fra Oksbøl til Oksby

I løbet af 1942 udviklede den politiske og militære situation sig på en sådan måde, at besættelsesmagten erklærede Jylland for "operationsområde". Dette indebar bl.a., at Jylland inden den 15. november samme år skulle være rømmet for danske styrker, og kaserner og lejre inden da afleveret til værnemagten. Oksbøllejren blev afleveret den 4. november, og tilbage på stedet blev kun den tilsynsførende, der skulle føre opsyn med visse efterladte beholdninger, som besættelsesmagten ikke ønskede at overtage.

Fra udgangen af 1942 og frem til kapitulationen foreligger der af gode grunde kun meget få og spredte oplysninger. Området blev "et lukket land", der blev strengt overvåget og bevogtet, kun folk med "Ausweis" kunne for lov at passere gennem området på vej til og fra deres daglige arbejde.

Mange spor fra de fremmede enheders benyttelse af Oksbøllejren kan endnu findes; men endnu flere har sandet for længst dækket. Af tilbageværende spor, som man uvægerligt møder, når man færdes i terrænet, kan nævnes:

- "Tyskervejen", som dagligt er en meget anvendt vej i forbindelse med øvelser og skydninger.

- Observationstårnene, på de kendte steder: Pkt. 100, Husbjerg, Frue Klit, Topperbjerge og ved Kallesmærsk Hede, og sidst men ikke mindst

- "Mindelunden" vest for Husbjerg, hvor seks danske frihedskæmpere, der blev henrettet på Skæring Hede ved Århus i december 1943, var blevet midlertidigt begravet.

Mindelunden ved Husbjerg

Ved årsskiftet 1944/45 stod det alle klart, at det tredje rige stod for fald, og flygtninge i stort antal begyndte at strømme til Danmark. De første indkvarteredes i Oksbøl i februar 1945.

Efter kapitulationen blev Sydlejren så hurtigt som det var praktisk muligt rømmet af de fremmede tropper, for at lejren atter kunne tages i besiddelse af danske styrker, som indledningsvis fik tildelt bevogtnings- og retableringsopgaver. Opgaver som lagde beslag på ret så store styrker i de følgende år.