Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Oksbøllejren
Forsvarets logo
13. november 2019

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
KOMMANDANTER I OKSBØL 

Med de uddannelsesterminer, der var gældende frem til 1940 anvend­tes skydeterrænet ved Oksbøl i alt væsentligt kun i sommerperioderne, hvor afdelingerne på skift gennemførte deres skarpskydninger, inden man drog ud til afslutningen på uddannelsen: Efterårsmanøvrerne.

Derfor var der indledningsvis kun behov for en talmæssigt beskeden ledelse, som i de første år bestod af: En detachementskommandør, en skivekaptajn/messeforstander, en arbejdsstyrke til klargøring og ned­brydning af lejren og en tilsynsofficiant/lejrskriver.

Hertil kom civilt ansat personel i kostforplejning samt tilsynsførende i lejren og terrænet. De først ansatte i sidstnævnte to stillinger var fhv. sognerådsformand, klitplantør J. Bruun og fhv. sognefoged J .Morten­sen, Blåvand.

Da forsvaret atter overtog Oksbøllejren efter befrielsen, forestod der et enormt oprydnings- og registreringsarbejde for at gøre lejren anven­delig til danske styrker. Den 1. september 1945 blev »Detachementet ved Oksbøl« genoprettet med kaptajn G. J. J. A. Frisenvang som chef, og den 1. oktober samme år blev »Lejrkommandantskabet i Oksbøl Sydlejr« oprettet med detachementskommandøren som chef.

Det var ikke nogen tilfældighed; at valget faldt på kaptajn Frisen­vang. Før krigen havde han forrettet tjeneste både som skivekaptajn og som detachementskommandør, og allerede da havde han udfoldet store bestræbelser for at skabe et skydeterræn og en lejr, der kunne tilsvare datidens krav.

I juli 1945 foretog han og daværende kaptajn H. P. Stensgaard efter ordre fra »Jydsk-Fynske Kommando« en rekognoscering i lejr og skyde­terræn for:

  • at fastlægge hvilke arealer, der var inddraget under skydeterræn m. v., disse arealers ejendomsforhold, lejemål eller aftaler om brugsret,
  • at registrere omfang og tilstand af bygninger, skivemateriel og andet materiel i skydeterrænet,
  • at registrere omfang og tilstand af bygninger i lejren i det omfang disse skønnedes af interesse for hærens fremtidige anvendelse af lejren, og endelig
  • at notere andre spørgsmål, som måtte skønnes at være af interesse for hærens videre anvendelse af lejr og skydeterræn.

Den rapport, de to officerer afgav, kom til at danne basis for senere kommissionsundersøgelser, på grundlag af hvilke kommandomyndig­hederne kunne fastlægge planerne for lejrens fremtidige anvendelse.

Den 15. februar 1947 blev kaptajn Frisenvang udnævnt til oberstløjt­nant af reserven med fortsat tjeneste som kommandant i Oksbøllejren. Det blev en travl - til tider meget brydsom - periode oberstløjtnanten kom til at opleve i Oksbøl. Store var de anstrængelser, han udfoldede for atter at få lejren til at fremtræde og fungere som dansk militærfor­lægning. Værst af alt var vel nok, at både drikke- og spildevandssituati­onen p. g. a. afledning til søen fra den overbefolkede flygtningelejr endnu to år efter var katastrofal og forårsagede mange sygdomme blandt de udlagte styrker.

Jernbanelinien til Tirpitzstillingen og flere hypermoderne skydeanlæg blev nedlagt, og efterhånden kom der skik på både lejr og skydeterræn, som - kulissemæssigt - blev udbygget og anvendt til større og større øvelser. - I modsætning til årene før krigen var der nu »gæster« i lejren året rundt, med bl. a. voksende administration til følge, og i 1952 blev Kampvognsskolen fast udlagt i lejren. Den stigende aktivitet nødvendig­gjorde bl. a. udgivelse af visse regulativer for ophold i lejr og skyde­terræn (mange vil sikkert erindre den såkaldte »Lejrkommandantens A-B-Z« med ordensreglerne i alfabetisk rækkefølge); men bag alle ud­sendte regulativer lå et klart ønske om at skabe så smuk en lejr som muligt under skyldig hensyntagen til den natur, den var placeret i.

Oberstløjtnant G.J.J.A. Frisenvang

Den 31. juli 1961 - efter næsten 16 års uafbrudt og utrætteligt virke - blev OL Frisenvang meddelt afsked på grund af alder, og tjenesten blev overtaget af oberstløjtnant Christian baron Gyldenkrone, Nørre­jyske Artilleriregiment (det tidligere 3. feltartilleriregiment).

Som det havde været for hans forgænger, var det for den nye kom­mandant et ønskejob. Han var ikke ukendt med områdets art, uddannet bl. a. gennem tjeneste i generalstaben, som stabschef ved et artilleri­regiment og afdelingschef gennem flere år. Gennem organisationsarbej­de var han vant til forhandlinger, ligesom han gennem 25 år jævnligt havde færdedes i området i forbindelse med øvelser og skydninger.

Der gik ikke mange år efter chefsskiftet, før den første større opgave meldte sig, idet planerne om en udvidelse af Oksbølterrænet blev aktuel. Den stigende militære aktivitet som følge af øget motorisering og mekanisering, herunder øvelser og skydning i NATO-regi, de stadigt længererækkende artilleripiecer, den øgede belægning af begge lejre og de mere og mere konkretiserede planer om koncentration af de militære skoleuddannelser i takt med udflytningen fra de store bysamfund, måtte resultere i mere jord til eget brug. Udvidelserne endte som bekendt med at give forsvaret rådighed over et samlet øvelsesområde på ca. 6.000 ha og begrænset brugsret i henhold til særlig aftale med klitdirektoratet til de tilstødende klitplantager, der ejedes af klitdirektoratet. Plantagerne er senere underlagt Statsskovvæsenet.

Arbejdet med de nye, store udvidelser og de dermed følgende proble­mer blev en mærkesag for oberstløjtnant Gyldenkrone, der arbejdede på alle fronter for at gøre forholdene så gode som mulige, både for de der var ramt af ekspropriationerne og for de tilflyttende. Engang blev OL spurgt, om hans samvittighed kunne holde til disse ekspropriationer. Han svarede hertil bl. a. »at der selvfølgelig var gået mange overvejelser gennem ham, men at samvittigheden var i balance. Han var klar over, at han var med til at handle i en højere enheds - samfundets - interesse, han handlede ikke ud fra enkeltinteresser. Forsvarets faste personel og kommandomyndighederne var ganske klar over den fortræd man ville komme til at gøre mange mennesker; men ville man have et forsvar, måtte man også give dette forsvar de bedst mulige betingelser og ud­dannelsesvilkår. Gjorde landet, samfundet, ikke dette, ville det fra politisk side være overlagt mord, at sende danske soldater i krig, hvis en sådan skulle medinddrage Danmark.«

Der var således mange opgaver at løse i oberstløjtnant Gyldenkrones næsten 11 år lange funktionsperiode. Ikke mindst m.h.t. udadrettet virksomhed, som var - og den dag i dag er - nødvendig for at bibringe befolkningen forståelsen for de militære opgaver, der skal løses, og samtidig motivere det militære personel for at leve sig ind i og sammen med det stedlige samfund uden at tabe løsningen af de militære opgaver af syne.

Oberstløjtnant Christian baron Gyldenkrone

Med udgangen af april 1972 trak oberstløjtnant Gyldenkrone sig til­bage, aldersgrænsen var nået, og som ny kommandant var OL A. S. Møller, Kronens Artilleriregiment, blevet udpeget med tiltrædelse den 1. maj 1972.

Ligesom sine forgængere var oberstløjtnant A. S. Møller »født« artil­lerist. Efter vekslende tjeneste i geled og på skoler udnævntes han til OL i februar 1962, og forrettede herefter tjeneste som næstkommanderende ved Hærens Officersskole til juli 1970, hvorefter han atter vendte tilbage til sit stamregiment, Kronens Artilleriregiment.

1. februar 1972 fik oberstløjtnanten tilbudt stillingen som komman­dant i Oksbøl. Om sin reaktion på dette tilbud skriver han i »Vestjyder fortæller XIII« bl. a.: »Det kom som noget af et chok for mig, da jeg i februar 1972 blev tilbudt stillingen som kommandant for Oksbøl skyde­- og øvelsesterræn. Efter 14 dages vrangvillighed og betænkelighed accep­teredes tilbudet dog alligevel. Selv med baggrund i 35 gode år i forsva­rets tjeneste, fik jeg nu fem år, som i indhold, oplevelser og indtryk ganske fordunkler alle tidligere«, - - Hvad der fra starten altså just ikke havde stået som et ønskejob udviklede sig med tiden til at blive »et skatkammer af usædvanligt indhold«. Medvirkende hertil var bl. a., at den stærkt intensiverede øvelsesvirksomhed nødvendiggjorde en syste­matisering af såvel brug som vedligeholdelse af skyde- og øvelses­terrænet.

Oberstløjtnant A.S. Møller

På baggrund af personlige, grundige studier i marken blev der i hele terrænet anlagt et net af bælte- og hjulkøretøjsspor, der kunne tiltrække sig hovedfærdselen og herved virke aflastende på det omkringliggende terræn og de offentlige veje i området. Nyanlagte dæmninger over sum­pet terræn samt funderede overkørsler over veje og grøfter virkede ligeledes styrende på sliddet af terrænet.

I samarbejde med Skovstyrelsen og Forsvarets Bygningstjeneste udar­bejdedes en langsigtet driftsplan for renovering af bl. a. læbælter og plantageområder ved årlige udbedringer samt ny- og efterplantning. - Ved et magelæg med skovstyrelsen blev der skabt bedre sammen­hæng i det samlede øvelsesområde, ligesom de fælles grænser blev forkortet med ca. 15 km.

Intet under, at oberstløjtnant Møller ved sin afgang som komman­dant, den 31. marts 1977, gav udtryk for, at de sidste 5 år i hans karriere havde været nogle af de travleste, men til gengæld også de mest ind­holdsrige. - Ved samme lejlighed blev der budt velkommen til den nuværende kommandant, oberstløjtnant L. G. Ipsen, Gardehusarregi­mentet, som tilgik fra Hærens Kampskole, hvor han havde forrettet tjeneste fra 1. januar 1976. OL havde tidligere gjort tjeneste ved Panser­skolen fra 1966 til 1970, og var således kendt med miljøet.

Oberstløjtnant L.G. Ipsen

I skrivende stund, hvor oberstløjtnanten har bestridt tjenesten i ca. 2 år, har skæbnen maget det således, at nogle af tidligere kommandan­ters ønskedrømme er gået (eller er ved at gå) i opfyldelse. Her skal blot nævnes nogle få af dem: nye parkeringspladser til bæltekøretøjer, vaske- og tankanlæg, jernbanelinie til lejren, og sidst men ikke mindst det nye byggeprojekt for Hærens Kampskole, hvortil de første spadestik blev taget den 15. juni 1979. Iværksættelse, gennemførelse og »indkø­ring« af alle disse projekter har nødvendiggjort en fuldstændig kule­gravning af såvel lejrens som terrænets fremtidige anvendelse, så med alle disse opgaver ud over den daglige administration er den nuværende kommandant sikret »fuld beskæftigelse« i resten af funktionsperioden.

Hovedvagten