Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Oksbøllejren
Forsvarets logo
13. november 2019

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
NORDLEJREN 1949 – 1959, MILITÆRNÆGTERLEJR I OKSBØL 

(Uddrag af tilgængelige arkivalier og artikler i dagspressen)

Da den sidste flygtningetransport var blevet afviklet i december 1948, blev det besluttet, at dele af Oksbøl Nordlejr skulle anvendes som militærnægterlejr.

Oksbøl Nordlejr havde, som det er beskrevet i afsnittet "Flygtningelejren i Oksbøl – en by bag pigtråd", indtil da været landets største flygtningelejr, og man stod nu med over 400 barakker og andre bygninger, kirker, skoler, telefoncentral, postkontor samt en lang række servicefaciliteter, som der ikke mere var brug for.

De væsentligste arbejdsopgaver for de militærnægtere, som blev indkaldt til Oksbøl og indkvarteret i de tidligere lazaretbygninger, blev derfor:

  • en total fjernelse af hele flygtningebyen, og
  • tilplantning af de arealer, hvorpå byen havde ligget.

Dette enorme arbejde medførte bl.a.:

  • Opgravning og sløjfning af ca. 55 km kloak- og vandledning.
  • Opbrydning af ca. 60.000 m² vej.
  • Fjernelse af ca. 40.000 m² gulve og fundamenter.
  • Nedbrydning af 22.000 m² træbygninger og 8000 m² stenbygninger.
  • Nedbrydning af pigtrådshegn i og omkring lejren.
  • Rensning eller slagning af ca. 15.000.000 mursten.
  • Tilplantning af ca. 250 ha jord.

Man havde kalkuleret med, at disse arbejder ville kunne beskæftige 180 mand i 4 år.

Af andre opgaver der blev udført kan nævnes:

  • Reetablering af Skallebækken. Tyskerne havde udvidet den til 20 m bredde for at den kunne tjene som panserspærring.
  • Hjælp til Nationalmuseet ved udgravning ved Billum Kirke for at bestemme dens alder (80 gamle mønter blev fundet).
  • Kultiveringsarbejde i Frøstrup plantage for Hedeselskabet.
  • Roeudtynding hos omegnens landmænd.

Arbejdet kom til at vare betydelig længere end beregnet, bl.a. fordi arbejdsstyrken aldrig nåede op på de 180 mand/år, man havde regnet med. Det højeste antal blev registreret i 1952 (150 mand), det laveste i 1958 (30 mand).

Man skulle helt hen i september 1958, før lejren kunne meldes behørigt ryddet, og herefter fulgte en periode med forhandlinger på ministerielt plan om den fremtidige anvendelse af arealerne og de få bygninger, som var blevet erklæret for anvendelige, og følgelig ikke revet ned.


I "Berlingske Tidende" den 4. juni 1959 kunne man læse:

"Indenrigsministeren har søgt finansudvalgets samtykke til at overlade forsvaret Militærnægterlejren i Oksbøl for de godt 160.000 kr. den står bogført til".

Den 1. juli 1959 overtoges lejren af Forsvarsministeriet og efter en periode med diverse reparations- og ombygningsarbejder, kunne Panserskolen den 1. juni 1960 rykke ind i Oksbøl Nordlejr med administration og dele af undervisningssektoren.

I år – 20 år efter at forsvaret overtog lejren – skal man som følge af Hærens Kampskoles kommende flytning i Oksbøl Sydlejr træffe beslutning om Nordlejrens fremtidige skæbne ...... tiden iler!