29-01-2009 - kl. 11:34
Så er der endnu en gang gået ca. tre måneder og Absalons besætning er nu skiftet igen. Absalon sejlede fra Danmark med sin egen besætning for ca. et halvt år siden. Efter samme princip som inspektionsskibene har sejlet efter i mange år, fløj der en nu besætning ned for at overtage skibet ca. halvejs i den planlagte periode. Det belv side besluttet at Absalon skulle forblive i operationsområdet endnu tre måneder og Absalons egen besætning er nu vendt tilbage til skibet.
Første gang der blev skiftet besætning foregik det i Djibouti, men denne gang er det i Bahrain.
Der har under hele Absalons udsendelse til kysten ud for Afrika og den Arabiske Golf været et Nationalt Støtte Element (NSE) der fra land har hjulpet med at koordinere alle personel omskiftninger og forsyninger til skibet.
I dag stod der så personel fra NSE i lufthavnen da Absalons besætning landede. De blev diregeret her til busserne der skulle køre dem ned til skibet. I den anden ende af byen, stod der andre folk fra NSE og skulle sende halvdelen af Esbern Snares besætning ud på en amerikansk base, hvor de skal fordrive tiden i løbet af dagen. Efter at have haft nogle timer til overlevering og omskiftning pakker Esbern Snares sidste folk sammen og kører ud på den amerikanske base og venter på flyet hjem. Imens har Absalons folk haft tid til at finde ned på lukaferne og klæde om, så de kan starte vagten op.
Dagen i går var en travl dag for Esbern Snares besætning og NSE folkene, alt besætningens gods og skibets udtagne reservedele skulle fragtes fra frihavnen til toldområdet i lufthavnen. Knap 300 kasser og 40 kubikmeter var der tale om. En enkelt kasse med maskindele vejede over et tons, så der var mange ting der skulle falde på plads for at få det hele klar til besætningsskiftet i dag.
Når besætningen fra Esbern Snare skal vente på at rejse hjem, skyldes det blandt andet at først skal alt Absalons fragt læsses af flyet og deres skal læsses ombord. Når det hele så også foregår i toldområder skal der være tid til at alt klapper.
Klokken 02.00 Bahrain tid (Midnat dansk tid) letter flyet så efter planen med kurs mod Danmark. Første stop er planlagt til kl. 06.50 i Kastrup og til sidst ender turen i Aalborg klokken 07.50.