06-09-2010 - kl. 15:30
I Frederikshavn var Ansatte i Forsvaret, Hjemmeværnet, Marineforeningen, Garderforeningen, tidligere udsendte med familie samt nuværende tjenstgørende mødt frem for at fejre de mange der i årenes løb har været eller er udsendt.
Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssels orkester spillede både før og efter talerne, og ikke mindst den flotte udgave af "The last post" passede godt til dagen.
Stabschefen for OPLOG Frederikshavn sagde blandt andet:
Formålet med dagen i dag – Flagdagen - er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark som led i Danmarks aktive internationale engagement.
Det er væsentligt at anerkende den fremragende og professionelle indsats, som danske soldater og andre offentligt udsendte yder i en række af verdens konfliktområder, og flagdagen er et vigtigt element i denne anerkendelse.
Den officielle flagdag er således til ære for alle udsendte soldater siden Danmarks første FN-mission i Gaza i 1948.
Læs hele talen her:

Efterfølgende talte orlogspræst Laurids Korsgaard og han sagde blandt andet:
Det er den realitet, vore udsendte soldater står i hver eneste dag. De risikerer at miste deres eget liv. Og de risikerer at skulle tage andres liv. De fleste af dem kommer heldigvis helskindede hjem. Men nog-le kommer hjem i kister, nogle med sår på kroppen – og andre med ar på sjælen. – Også det ar at have andre menneskers liv på samvittigheden – fordi det ikke kan være anderledes, hvis ikke det onde skal have magten.
Læs hele talen her:

Efter at flaget var hejst der havde været taler og Friderich VI Livgarde havde skudt salut, afsluttede højtidligheden med en fælles morgenmad i kantinen.

