18-11-2009 - kl. 13:38
Ved afslutningsparaden blev der holdt taler af fg. Forsvarschef Generalløjtnant B. Bisserup og CH FTK.
Paraden var ledsaget af musikorkester fra flyvestationen.
UNIFIL Hold 1 består af 140 mand, som drager af sted medio november 2009. Holdet består af personel fra Flyvevåbnet, Hæren og Søværnet, en god blanding af militære og civile medarbejdere.
Søværnet stiller i alt 12 mand til UNIFIL hold 1. (Godt gået). De 12 mand m/k fordeler sig således:
Syv mand fra OPLOG FRH, to mand fra OPLOG KOR, to mand fra Forsvarets Personeltjeneste, samt en mand fra Lokal Støtte Element København - Holmen.
Paraden blev afsluttet med faneoverrækkelse til UNIFIL hold 1, og efterfølgende reception for Hold 1 og fremmødte gæster.
Søværnsholdet var glade for vort fremmøde, og bad os om at hilse alle herhjemme i OPLOG. Vores Søværnshold var ved godt mod og så frem til at løse de opgaver, der nu måtte dukke op under udsendelsen.
Som det kan ses på billederne ser holdet rigtigt godt ud med den blå Baret på hovedet.





Med ønske om en glædelig jul og god vind sender vi hermed vores bedste ønsker for hele holdet.
Tekst og Foto
SSG Lars Schorling
Mission og øvelsesplanlægningen
OPLOG FRH