Lidt Historie
Frederikshavn, eller Fladstrand som det tidligere hed, har ved mange lejligheder været udgangspunkt for søværnets operationer igennem Flådens 400 årlige historie. Der har dog først i nyere tid været tale om en egentlig stationering af enheder i byen.
De naturlige og ideelle havneforhold som fandtes her i den lille fiskerflække gav efterhånden grundlag for en blomstrende handel og dermed for en havn, som helt naturligt kunne støtte flådens operationer.
De første egentlige militære installationer i området blev etableret med Fladstrands befæstning. Paradoksalt nok blev det oprindelige fæstningsbyggeri opført som værn mod den danske flåde, idet det blev bygget i 1627-29 af de tyske tropper, som efter Christian IV´s uheldige deltagelse i Trediveårskrigen besatte Jylland. Den danske Flåde beherskede farvandet, og man ville fra tysk side beskytte sig mod en evt. landgang. Resterne af denne befæstning findes nord for Frederikshavn benævnt "Nordre Skanse". Endvidere er det berømte Krudttårn bevaret og indgår naturligt i Flådestation Frederikshavns våbenskjold.’
Under den Store Nordiske Krig 1709-20 spillede Fladstrand en meget vigtig rolle i forbindelse med sikringen af norgesfarten. Mange af Tordenskjolds berømte togter mod Sverige udgik herfra, og det er ikke uden grund, at søheltens navn er tæt knyttet til området.
Den første egentlige havn blev anlagt under krigen mod England 1807-14 som en kanonbådshavn. Her fungerede Fladstrand både som udgangshavn for kanonbådsangreb og som basishavn for søtransporter til Norge.
Byen ændrer navn til Frederikshavn den 25. september 1818 og fik samtidig købstadsrettigheder og udviklede sig derefter som søfarts- og købsstadshavn.
Frederikshavn får først egentlig militær anvendelse igen under 2. Verdenskrig, hvor havnen blev anvendt af den tyske besættelsesmagt til at sikre den vigtige forbindelse til Norge.
Som led i forsvarsringen omkring Frederikshavn opførtes et fort, som først var bestykket med 4 stk. 120 mm kanoner fra Dragørfortet samt et luftværnsbatteri. Kanonerne blev i 1944 udskiftet med 4 stk. 150 mm kanoner fra artilleriskibet Niels Juel.
Efter 2. Verdenskrig blev fortet overtaget af søværnet under navnet Bangsbofort, som forblev i operativ tjeneste indtil 1966. Tre af kanonstillingerne er stadig bevaret, og der arbejdes på at etablere et museum i området.
Fortområdet, som bl.a. indeholder 36 betonbunkers, blev i 1984 taget i brug som hovedkvarter for Kattegats Marinedistrikt.