14-01-2006 - kl. 18:24
For at kunne levere ca. 75000 arbejdstimer pr. skib har man måtte låne personel fra værksteder der normalt ikke beskæftiger sig med netop de opgaver de er blevet udlånt til. De 75000 arbejdstimer pr. skib kommer fra både Flådestation Korsør og Flådestation Frederikshavn's tekniske afdelinger. Den samlede installations indsats styres fra et Projektkontor liggende på Flådestation Korsør.
Til den enorme produktion af forskellige lyslederkabler til de såkaldte C-Flex installationer har flådestationen oprettet et midlertidigt ekstra installationsværksted i et tidligere værksted på Forsyningsdepot Noret, hvor der for tiden sidder personel fra Installationsværkstedet, Motorværkstedet, Containerværkstedet, Gyroværkstedet, El. værkstedet mv.
Projektkoordinator Steen K. Jensen fra projektkontoret i Korsør udtaler til Forsvaret.dk: Denne udlåning af personale fra andre værksteder og sektioner sparer flådestationerne og Søværnet for rigtigt mange penge. Det viser også af flådestationernes personel er meget omstillingsparate. Der arbejder p.t. 8 personer med lysleder connecteringer på Forsyningsdepot Noret i Korsør. Tilsvarende har der også været udlånt en del mekanikere til under ekspert ledelse til at trække mange ekstra km elektronik og våbenkabler i Frederikshavn på de Fleksible Støtteskibe.

CIV TEK Søren Jensen arbejder normalt på Container værkstedet
på Flådestation Korsør.

CIV TEK Peter H. Christensen arbejder normalt på Turbineværkstedet
på Forsynings Depot Noret i Korsør.