Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Korsør
Forsvarets mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Last Stop Limassol! 
Medaljeoverrækkelse
Medaljeoverrækkelse
Så er sidste patrulje i UNIFIL overstået, og VIBEN er ankommet til Limassol for sidste gang.
14-08-2007 - kl. 15:37

Her venter et par travle dage med klargøring m.v., inden kursen lægges mod hjemlige farvande og vores kære derhjemme.

Ved ankomst Limassol blev vi mødt af Chefen for 2 Eskadre, der, sammen med de 2 OPLOG chefer, havde lagt turen forbi i anledning af afslutningen på søværnets bidrag til FN’s første maritime operation.

Dagen havde selvfølgelig Eskadrechefens besøg som omdrejningspunkt, og han har været rundt og tale med os alle, både formelt og uformelt. Dagens højdepunkt var dog overrækkelsen af FN medaljerne ved en stor parade i CASTLE. (CASTLE er det yderste område af molen, som Tyskland, Sverige og Danmark (tidligere også Norge) har lejet, og hvor vi har basehavn, mens vi er udsendt. Det er også her OPLOG TEAM ALFA har lejr, så de kan assistere os, når vi ligger inde).

Paraden
Se billedet i stor udgave he4r

Medaljeparaden begyndte med en tale fra Admiral Bollow, der er chef for den maritime del af FN operationen. Han takkede svenskerne (som også afslutter deres bidrag til operationen) og os for vores deltagelse og professionelle arbejde under operationen.

Herunder nævnte han, at af de 229 dage VIBEN har været her, har skibet været til søs de 124 dage (54 %) og udsejlet en distance på godt 18.000 sømil. Han citerede også nogle at de flotte udtalelser, den Libanesiske flådechef kom med i forbindelse med vores farvel ceremoni i Beirut i fredags.

Efter talen blev command teams (skibsledelsen) fra henholdsvis den svenske og danske delegation kaldt frem, og Admiralen overrakte personligt FN-medaljen til dem. Herefter uddelte de respektive skibschefer medaljerne til resten af deres besætninger.

Chefen for VIBEN uddelte således både til egen besætning samt til OPLOG TEAM ALFA. I alt 21 blev dekoreret med FN medaljen på denne dag, men vi har også et par stykker med hjem til de sidste, der er berettigede og endnu ikke har modtaget den.

Efter endt parade var der inviteret til BBQ for alle i CASTLE (omkring 300 personer). Kokkene havde disket op med masser af kød til grillen, samt flere gode salater og andet tilbehør. En hyggelig afslutning på en lang dag, hvor man under uformelle former kunne udveksle historier og erfaringer med de tyske og svenske søfolk.

VIBEN ser nu frem til på torsdag, hvor forlægningen mod Danmark påbegyndes.