Flyvefiskene flygter af sted hen over bølgerne, når OLFIs bov jager dem op fra dybet. Delfiner springer graciøst som dansende havfruer ud af vandet, der nu har fået en ubeskrivelig flot azurblå nuance. Sådan hilser havets magi os velkommen i troperne.

Vi skal lige vænne os til de nye forhold. Når vi går ud på dækket kl. 8 om morgenen er mørket stadig kulsort. Luften slår varm og fugtig ind mod kroppen og virker det første par minutter lidt kvælende. Men det går hurtigt over, og så er det egentlig meget behageligt, selv om de sidste dage har været overskyede med regn af og til. Nymånen ligger helt ned på ryggen og ligner en klovnemund, der smiler til os. Stjernehimlen virker også en kende fremmed. Det hele minder os om, at vi er langt hjemmefra.

Det samme gør synet af udriggerkanoer på fiskeri langt til havs. En af dem havde endda bål ombord midt om natten, - ikke lige et syn man ser i Kattegat, hvor bål normalt et nødsignal, men hernede åbenbart meget almindeligt.

Det er første gang nogensinde at en dansk korvet er nået så langt sydpå som OLFI er nu. De sidste dage har chefen gået med et hemmeligt skælmsk glimt i øjet og stædigt nægtet at røbe, præcis hvornår vi ville slå rekorden for danske korvetters sydligste position (en rekord, som OLFI i øvrigt også hidtil har været indehaver af.) Men så i fredags, da vi nåede syd for 11 gr. nordlig bredde, lignede hans ansigt pludselig den højere oplysning og han meddelte, at nu havde OLFI slået sin egen rekord.

Ellers er det ikke meget chefen synes at holde hemmeligt for besætningen ombord. Tiden har ændret sig siden dengang Columbus stod ensom og enevældig øverst på sit skib med søkortet tæt til kroppen og så ned over dækkets skræmte og uvidende besætning. Moderne skibsledelse består tværtimod i at inddrage hele besætningens mange kompetencer i de processer, der leder frem til chefens beslutninger. Dette praktiseres hele tiden ombord på OLFI med det resultat, at alle føler ansvar for sagen og stolthed over fælles resultater. F.eks. højner en menig gast hver dag officerernes oplysningsniveau ved give dem flotte briefinger om de afrikanske lande, vi sejler forbi.  Det giver alle en større forståelse af, hvilken verden vi befinder os i.

Forude venter Ækvator med en ny rekord og ækvatordåb af dem, der ikke før har passeret denne magiske linie til søs. Det betyder også, at vi er nået ind i Guinea bugten, hvor vi kan opleve mere skarpe situationer end hidtil. Her risikerer skibe og olieboreplatforme at blive overfaldet af pirater. Menneskesmugling, slavetransporter, transport af ulovlig last m.v. forekommer også. Ved at ligge i dette lovløse område kan SMNG1 styrken lægge en dæmper på disse tvivlsomme aktiviteter. Bl.a. er vi sat til at holde udkig efter nogle navngivne skibe med mistænkelig adfærd.

Vi skal altså lave farvandsovervågning næsten som vi plejer i hjemlige farvande. Men fordi situationen er noget mere speget end i Kattegat, gør vi særlige forberedelser. Der bliver holdt en del øvelser, hvor skibenes besætninger træner boarding af et andet skib, som kontrolleres af et undersøgelseshold beskyttet af bevæbnede vagter. Vi forbereder os også på ”asymmetrisk krigsførelse”, f.eks. imødegåelse af terrorangreb. En øvelse gik ud på at finde skjulte bomber i skibet og uskadeliggøre dem. Angreb fra mindre hurtige både med sprængstof ombord skal kunne imødegås gennem et effektivt nærforsvar med bl.a. tunge maskingeværer og karabiner. Derfor indgår skydeøvelser og sikkerhedsrutiner også i træningen.

Alle disse øvelser kan naturligvis virke irriterende. Men formålet med det hele er jo at gøre havene omkring Afrika mere sikre, så de fattige og udpinte lande, vi sejler forbi, kan forbedre deres livsmuligheder gennem fiskeri, olieudvinding og søtransport. At tænke på det gør vort togt særdeles meningsfyldt. Det gør det vel også nemmere at undvære os derhjemme - og væsentligt nemmere for os at tage det tunge kampudstyr på.

Midt i de travle og krævende arbejdsdage bliver der dog også tid at fortsætte med at udveksle besætningsmedlemmer med andre skibe, så de over et par dage får indblik i livet ombord på f.eks. et amerikansk orlogsskib. Der er kommet gang i forskellige spilturneringer ombord. Bingospil med flotte præmier mangler vi heller ikke. Kulturaftener om Islam og vores vestlige kristne kultur er endnu et fritidstilbud. Og megen fritid bruges flittigt til at løse opgaver til duelighedsprøven i fritidssejlads, som officerer underviser alle interesserede i. Når vi kommer hjem til Korsør kan man så tage prøven og få det flotte bevis. (Derhjemme kan I altså godt begynde at spare på pengene og forberede jer på storindkøb af lystyachter og bayliners som en ny post på familiebudgetterne).

Dagene går hurtigt på OLFI. De første tre uger af togtet har ikke givet anledning til kedsomhed. Tværtimod er humøret godt og vi trives ombord.

De bedste hilsener fra OLFI til jer derhjemme.

Orlogspræst
Laurids Korsgaard