30-07-2007 - kl. 15:05
Så blev det Teknisk divisions (T-DIV) tur til at bidrage med lidt info her fra operation UNIFIL. Den varmeste arbejdsplads om bord i VIBEN
T-DIVs opgave ombord er primært vedligeholdelse og reparationer af alt der vedrører el-tekniske og maskinelle installationer. Foruden det indgår "maskinens" personel også som en væsentlig del af havariberedskabet i form af blandt andet røgdykning, indsatsledelse og tilsyn/vedligehold af havarimateriellet.
T-DIV på en Standard Flex 300 består som udgangspunkt af 7 mand, som tæller:
-
Teknikofficer (TKO)
-
Maskinbefalingsmand (RFMS)
-
Automatikbefalingsmand (RFAT)
-
Elektriker (EL)
-
Automatikfagtekniker (AT)
-
Maskinmand (MS)
-
Data/teletekniker (EK)
|

Varmt: Teknisk division har den
varmeste arbejdsplads.
|
Det fungerer sådan ombord, at skibets kontrolrum er bemandet 24 timer i døgnet af maskinens personel, hvor de tekniske/driftmæssige installationer nøje bliver overvåget og kontrolleret, så man hele tiden er ajour med teknikkens/ mekanikkens tilstand.
Der er selvfølgelig en hel del arbejde i maskinrummene, der skal udføres, både af vedligeholdelsesmæssig og reparabel karakter. Det betyder, at teknisk personel opholder sig mange timer i et klima, hvor man når op på varmegrader omkring de 50 grader celsius. Det kræver lidt tilvænning og en enorm mængde koldt vand at udføre fysisk arbejde under de forhold.
Der hersker ingen tvivl om, at en stor del af fokus for teknisk divisions vedkommende er henledt på de høje varmegrader. I særdeleshed når der tænkes på de elektroniske installationer i skibet, som er enormt afhængige af en konstant og korrekt køling.
Heldigvis har vi indtil videre været forholdsvis forskånet for havarier forårsaget af de høje temperaturer.
I skrivende stund søndag er vi i gang med at udskifte en vigtig og vital komponent, der forsagede at vi ikke kom af sted til tiden. Så der var igen ekstra arbejde til den flittige T-DIV. Den respektive reservedel blev sendt fra Danmark og var ombord i VIBEN indenfor 24 timer. Dette bevirkede, at VIBEN på rekord tid kunne være 100 % operativt klar.
Lad os i den forbindelse rette en stor tak til den enormt effektive logistik og de kompetente folk, der sidder hjemme i Danmark og er en undværlig støtte for os her i UNIFIL.
|

Trang arbejdsplads: Reparation af
gråvandstank.
|
Stemningen i T-DIV er i top, selv om vi er stykket sammen fra flere forskellige besætninger. På meget kort tid har alle fundet sig til rette og har med lethed kunnet samles om såvel arbejde som fritid.
Uden for de varme og vandkrævende arbejdstider samles T-DIV på agterdækket for at nyde en sodavand og ligge slagplan for kommende arbejdsopgaver.
Opholdet på agterdækket er også T-DIVs måde hvorpå vi kan indhente noget af den forsømte farve, de andre i besætningen har fået.
Med ønske om god sommer og et bedre vejr til Danmark
Teknisk Division