Under åbent hus arrangement på Pionergården den 9. juni 2001, stødte jeg på en ældre dame - Ester Dirchsen. Det viste sig, at hun var blevet født på ”Pionergården” eller Birkelund, som gården oprindeligt hed i 1924.
Ester Dirchsen, hendes søster og svigerbror har fortalt mig historien omkring Pionergården, samt fremskaffet materiale fra lokalhistorisk arkiv (LHA) samt ikke mindst lånt mig familiens billeder.
Birkelund blev bygget i 1868 af Ester Dirchsen´s oldefar. Stuehuset fremstår stort set som da det blev bygget. Længerne er derimod ændret en del. I den østligste lå staldlængen – den bruges i dag til bad, omklædning og våbenkammer. Den vestligste længe blev anvendt som lade og lo – i dag vagt, spiselokaler og undervisningslokaler. Begge længer havde stråtag. Gårdspladsen var belagt med toppede brosten og i midten stod vandpumpen – i dag er der anlagt en meget flot græsplæne med lindetræer hele vejen rundt.
Ester Dirchsen flyttede fra gården i 1928 (1930 ifølge LHA) da hendes bedsteforældre solgte gården til P. Albert Clausen. Denne beholdt ifølge LHA gården til 1943, hvor Hærens bygningstjeneste overtog gården. Ester Dirchsen´s svigermor har fortalt, at tyskerne benyttede gården under 2. verdenskrig herunder skydebanen, som den dag i dag ligger øst for gården. Formentligt har tyskerne dels brugt skydebanen til uddannelse dels brugt Pionergården som ”garnison” for vagtsoldater til den nærliggende Krokodillelejr (flygtningelejr/interneringslejr) og sandsynligvis også som ” forpost” i forbindelse med kystbevogtningen. At tyskerne havde en form for kystbevogtning kunne også retfærdiggøre etableringen af en kuppelradar, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste sjovt nok har til huse i dag.
Efter krigen husede Pionergården bl.a. modstandsbevægelsen (forløbene til Hjemmeværnet) og man anvendte med sikkerhed skydebanen til uddannelse og den vestlige længe til frokoststue. Dette havde bl.a. Erik Budegård gjort under sin værnepligt fra 18 juli 1956 ved 1. Artilleri Afdeling. Afdelingen var i øvrigt motoriseret – den havde to lastbiler til 300 mand!
Dette har ikke været en dybdegående historisk redegørelse, men blot en sammenfatning af historier.
