Konstruktionskompagniets kvartermærke, forestillende Niels Ebbesen. HVEM ER NIELS EBBESEN

Niels Ebbesen (født 1308 og død 2. november 1340) var en dansk lavadelsmand, der blev nationalhelt, da han dræbte den kullede greve, grev Gerhard 3. af Holsten i Randers 1. april 1340.
Drabet fandt sted under Den kongeløse tid, hvor Danmark var pantsat til tyske grever, Jylland og Fyn til Gerhard 3., samt Sjælland og Skåne til Johan af Holsten. Selv om det kan diskuteres, hvorvidt motivet for drabet var nationalfølelse eller ulyst til at betale skat, blev det et signal til oprør mod de tyske pantbesiddere.

1. april 1340. Greven var med 11.000 mand rykket op i Danmark inddrive sit tilgodehavende med magt. Ved Kolding delte han hæren og sendte en hærafdeling til Varde og en anden til Viborg. Selv rykkede han til Randers med 4000 mand og opslog sit hovedkvarter der.

Den 1. april 1340 red Niels Ebbesen til Randers med 47 mand, gik ind i byen og skjulte sig til det blev nat. De trængte ind i grevens hus og ”huggede hans hoved af over sengestokken”. For ikke at blive beskyldt for lønmord, slog de på tromme og udråbte drabet. Derefter flygtede de ned mod broen over Gudenåen. Broen havde Svend Trøst i mellemtiden forberedt til afkastning, og da de var vel ovre, kastede de broen i vandet og vandt derved et forspring. Tabet ved den dristige aktion var én mand.
Ebbesen døde sammen med 2.000 andre danskere i slaget ved Nonnebjerget ved Skanderborg Slot den 2. november 1340.

2. november 1340 belejrede Niels Ebbesen med en bonde- og rytterhær Skanderborg slot, hvor den holstenske besætning ikke ville overgive sig. Da 600 holstenske ryttere var på vej til undsætning, trak Niels Ebbesen sin hær op på bakken for ikke at komme i klemme mellem et udfald fra borgen og et rytterangreb bagfra. Oppe på bakken, for-mentlig cirka der, hvor banegården ligger i dag, lavede de en vognborg.

Rytterne og slottets besætning prøvede at angribe samtidig, men rytterne red i mudder og blev forsinket til det første angreb. Dette blev derfor slået tilbage. Da rytterhæren kom frem, angreb landsknægtene og rytterne samtidig. Vognborgen blev gennembrudt. Mange blev dræbt. Niels Ebbesøn trak sig op på Ladegårdsbakken med sine ryttere. Her blev de omringet. Alle blev dræbt.
Fra Århus var Bisp Svend på vej med 200 ryttere, Men de red forkert, og da de nåede frem var kampen slut. De vendte om og red tilbage til Århus. De døde blev begravet i en massegrav ved Skanderup Kirke. Massegraven blev fundet i 1920`erne ved Nørregades udvidelse. Graven blev ikke undersøgt.

Niels Ebbesens lig blev lagt på hjul og stejle. Om natten blev det fjernet af hans venner og ført bort. Formentlig blev han begravet i Vestervig kirke.

Niels Ebbesens æt. Niels Ebbesen var adelsmand af Strangesen-slægten. Slægten Strangesen – eller Strangesønnerne – kom fra Thy. I Vestervig kirke i Thy var Strangesen-slægtens familie-gravsted.
Niels Ebbesen blev født o. 1308. Hans far var Ebbe Strangesen. Hans mor var Bege Buggesdatter, søster til Niels Bugge til Hald.

Forfatteren Kaj Munk skrev under besættelsen skuespillet Niels Ebbesen, som det blev forbudt at udgive og opføre. Niels Ebbesen-skikkelsen blev i det hele taget et symbol for den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt.