Af konstabel Peter S.

Kære alle

Her er nemlig enormt varmt!! Da vi ankom til Kabul lufthavn kunne man med det samme fornemme, at det ikke blot var et sydeuropæisk land, vi var landet i, men i stedet noget ganske andet. Urup kunne dog berolige os med, at dette blot var begyndelsen. Lufthavnen ligger nemlig ganske højt, så vi kunne snildt forvente os mindst 10 grader mere, så snart vi ramte en af lejrene. Der blev set lidt skeptisk fra de folk, som ikke før havde været i Afgha-nistan, men sjovt nok havde Urup som altid ret. Der var dog først lidt ventetid i Kabul, hvor både Peter og Søren og Jonas fandt ud af, at et gulv faktisk sagtens kunne benyttes til en lille lur.


Da vi ramte Camp Bastion, var det efter en oplevelsesrig tur med et Hercules-fly, Det var noget helt andet end et passagerfly, og vi kunne se vores bagage under et net i bunden af flyet. Flere gange undervejs oplevede vi store lysglimt, som vi senere fik at vide betød, at besætningen muligvis havde set mistænkelige personer, som kunne havde til sinde at affy-re varmesøgende missiler efter os. Heldigvis kom vi godt og sikkert frem!


I Camp Bastion fik vi at vide, at transporten videre til Camp Price allerede ville blive dagen efter, men både Jonas og Kallesø kiggede mistroisk på hinanden og blev enige om, at et eller andet måtte være galt. Det kunne ganske enkelt ikke passe, at hele rejsen kom til at forløbe SÅ flydende. Det viste sig dog, at de havde ganske ret, for da vi næste morgen mødte ind med samtlige pakkenelliker, fandt vi hurtigt ud af, at transporten var blevet af-lyst. Det skyldes at obersten havde valgt at drage af sted, så eskortesektionen var allerede på vej. Dog måtte man se positivt på tingene, og Urup fik lynhurtigt arrangeret en sightsee-ing tur rundt i campen. Den bød både på Pizza fra Pizzahut, solbrillekøb samt opdagelse af diverse flyvemaskiner og specialkøretøjer. Peter fik købt et par Rayban-briller, og Søren et par Oakley, som de dog er lidt i tvivl om ægtheden af. Kan det passe, at man kan få et par ægte Raybans eller Oakleys for blot 10$?


Da vi næste morgen ankom til Camp Price, kom der andre boller på suppen. Arbejdet skri-der godt fremad, og vi kan nu berette om, at det første tag er blevet opført. Hele processen startede ud med, at Søren og Kallesø klargjorde maskinerne, som senere skulle skabe en ordentlig arbejdsplads, hvor vi havde let til containerne. Der skulle flyttes en del paller, hvor præcision var en dyd. Peter havde dog aldrig prøvet at dirigere så stor en maskine før, og hjemmelavede kommandoer gjorde kun, at Jørgensen pludselig begyndte at se noget forvirret ud oppe i førerhuset, selvom Peter mente, at det blot var at følge de forskel-lige håndbevægelser. Derefter tog Jonas og Kallesø affære og forklarede på bedste vis, at man både kunne vifte rundt med pegefingeren opad, som betyder at skovlen skal løftes. Vifter man derimod med pegefingeren pegende nedad bliver skovlen derimod sænket. Derudover kan man vinkle skovlen samt dreje maskinen på diverse måder. Efter en grun-dig forklaring gik det dog ganske godt med dirigeringen jf. undertegnede.
Holdet af oversergenter, bestående af Urup og Karbo, havde imidlertid det kølige overblik, men dog gik der ikke mange minutter, før selv de var godt i gang med diverse opgaver.


Vi kom hurtigt ind i rutinerne, som lå for dagen. Det går næsten så stærkt hernede, at tidsperspektivet er ved at forsvinde. Uanset hvilken dag det er, ser programmet således ud:

• Stå op, vask hænder, og børst dine tænder.
• Vask hænder og spis morgenmad.
• Arbejde.
• Vask hænder og spis frokost.
• Arbejde.
• Vask hænder og spis aftensmad.
• Arbejde.
• Gå i bad, børst tænder og vask hænder!
• Sov.

Tidsforskellen på Afghanistan og Danmark er 2,5 timer, så selvom arbejdet stopper klok-ken 17:30 dansk tid, er klokken her 20:00. Det er specielt om aftenen, man kan skubbe lidt hyggetid ind til sig selv, og noget af den tid går ofte med en god film i vores hjemmebyg-gede biograf. Det er rigtig hyggeligt, når det først fungerer! Der skal for det meste en halv snes teknikere til at få den ene og den anden afspiller til at sende et signal, der rent faktisk også kan tydes på storskærmen. Det er og  hele besværet værd, når filmene ruller over lærredet

Der er meget fokus på hygiejnen hernede, for hvis først en person er blevet skidt tilpas, spredes det lynhurtigt, når man hele tiden færdes sammen.. Derfor skal man efter hver håndvask smøre sine hænder ind i en spritbaseret gelé. Det gør, at man hurtigt får hænder som sandpapir, hvilket er meget behjælpeligt for særligt tømrerne i deres arbejde. Det skal dog nævnes, at håndvasken før maden er det hele værd, for maden i Camp Price er helt fantastisk.

Til morgen er der hver dag ”English Breakfast”, som både byder på ’scrambled eggs, ba-con, diverse pølser, spejlæg, baked beans og alt andet, som man overhovedet kunne fo-restille sig en ægte engelsk morgenmad kunne inkludere.
Til middag er alle igen begyndt at savne ”Cook House”, som denne gang byder på et ar-senal af diverse varme retter med lækkert kød, friture samt diverse grøntsager. Der er an-sat indere til at bestyre samtlige poster i det engelske køkken. Selv ved saftevandsmaski-nen står der en gut, som sørger for at fylde op med både saft og vand, når standen er ved at være tilpas lav. Han må virkelig føle, at han gør en forskel i hverdagen . Til aftensmad er der et udvalg af desserter, som kan få enhver sjæl til at dåne. Hver dag er der hjemme-lavede pandekager, samt mange forskellige slags kage og budding.


Vi har vores egen container til at stå hernede med diverse håndværkergrejer, som Kallesø styrer med hård hånd. Han har tilmed både fået kaffemaskinen og køleskabet i gang, som leverer koldt vand, som falder på et godt sted i varmen. Den første dag blev der målt 47 grader i solen i Camp Bastion, så arbejdet, der hovedsagligt foregår i solen, kræver en masse vand!

Alle vores tage er ankommet i specielle Hesco indpakninger, hvor samtlige materialer lig-ger i en nærmest kvadratisk kasse. Den skal først og fremmest pakkes ud, før arbejdet kan begynde, og det stod Peter og Søren for. Kallesø var udlånt til at fikse en aircondition, og samtidig stod Urup, Jonas og Karbo og forsøgte at læse sig frem til, hvordan hele taget skulle startes. Det er nemlig første gang i det danske forsvar, at man skal bygge et Hesco-bastion-tag. Det gik heldigvis rigtig godt, og snart var vi godt på vej med udmålingerne til det første tag.

Karbo var manden, der styrede lægningen af taget, som skulle gøres i en ganske bestemt vinkel, for at det efterfølgende ville passe, når sandet blev læsset på. Det klarede han hel-digvis uden problemer, og snart kunne alle mand være i gang med at gøre klar til, at san-det kunne blive kørt på. Det er fysisk krævende arbejde, men heldigvis kan der dog blive tid til en pause eller to, når det passer ind.


Selve livet i lejren må siges, at være noget ganske andet end livet derhjemme. Man kom-mer hinanden meget nær, da man ”bor” rigtig tæt på hinanden. Derfor går snakken også lystigt uanset hvad tid på dagen, det er. Vi har fået indrettet ”soveværelset” rigtig godt, og Kallesø har en masse teknisk udstyr med, som han og Jonas kan få hele biografen til at fungere med. Der er en hel masse arbejde at lave, og samarbejde er helt essentielt. I pau-serne går snakken, og i alt er alle ’happy’. Nedenfor er der et par billeder fra Camp Price, så I derhjemme kan fornemme, hvordan det må være hernede, hvor alt er sandfarvet.

De kærligste hilsner fra hele byggeholdet

Her er lidt flere billeder fra lejren.