Turen hjem nærmer sig
Kære alle
Der er nu gået en uge, siden I sidst hørte fra os. Og hvis jeg skal tror på svendene, så er det for lang tid, der er i hvert flere af deres pårørende der spurgt, hvornår det næste brev kommer. Jeg er naturligvis glad for at der er en stor del af de pårørende, der læser brevene, det gør det lidt ”sjovere” at skrive dem.
I ugens løb har KONST drengene fået afsluttet deres primære opgave, nemlig stabsområdet. Det er endt ud med et rigtigt flot resultat, bataljonsstaben hernede har bestemt fået et flottere, bedre og mere brugervenligt arbejdsmiljø. Det er bestemt ikke altid de
nemmeste arbejdsvilkår KONST drengene har haft, staben i perioder ikke kunne løsrive sig fra deres kontorer, så der er blevet bygget rundt om dem, imellem borde og i et hav af ledninger.
Sideløbende med denne opgave har de lavet en hel del andre projekter, små som store.. Bare for at nævne et par stykker, så har Karsten renoveret den kommende militære politistation, sat en kontorcontainer op til Forsvares Mediecenter og Bendix har lavet et hav af antenner til telegrafisterne. Derudover hjælper vi dagligt enkelte soldater med små opgaver, som ikke betyder det store for os, men utroligt meget for dem…

Jari syr teledug sammen med Bendix

Elektrikerne, Jens og Ronni, har forbedret elnettet mange steder i det danske område. Desuden har de klargjort flere områder til, at englænderne kan koble det hele sammen. Det er nemlig et engelsk firma, kaldet KBR, der er ansvarlig for strøm og mange af de andre ting, som vi tager for givet i Danmark.

Ved ikke om Jens er træt eller bare meget magelig.
KONST drengene har sendt tre mand til Camp Bastion i dag. Det er Jari, Jens og Bendix, der er taget lidt tidligt af sted for at klargøre noget materiel, der skal sendes hjem til Skive. Om nogle dage drager Chefen (SS), KUF, Rasmus, Niels, Baronen og Rune afsted til Camp Bastion. I næste uge rejser de hjem til DK, hjem til deres savnede pårørende. For os alle sammen er det jo et godt tegn. Det betyder, at vi er ved at være færdige
med vores opgaver. Efter planen, så følger de sidste 9 mand efter den efterfølgende uge. Desværre lykkes det ikke det engelske firma Hesco, at leverer de meget omtalte tage til vores shelters. Så de bliver ikke helt afsluttet i denne omgang.

Michael set fra fugleperspektiv.
MASK drengene, med Michael i spidsen har afsluttet deres shelter opgave. Det blev ligeledes et ganske godt resultat, der så bare mangler og få monteret taget.
De er gået i gang med diverse mindre opgaver. De har lavet et check point til militær politiet og flyttet elektronisk krigsførelse, kaldet EW. Nu er de i gang med lave en beskyttelsesvæg omkring CIS centeret, det er dem der sørge for alt kommunikation hernede og til resten af verden. Størstedelen af MASK drengenes opgaver er med til at gøre hverdagen mere sikker for den danske bataljon.

De gamle (KUF, Peter & Ole) kække efter endt opgave.

Rune skærer kage på hans fødselsdag.
Vejret hernede er stadigt godt, 32 grader i skyggen. Dog skal det siges at der har været lidt skyer på himlen de sidste par dage.
Vi er efterhånden ved at have vænnet os til de høje temperaturer, dermed ikke sagt at vi ikke lider midt på dagen. Ja, faktisk går der en del tid med at pive lidt til hinanden, vi kan hurtigt blive enige om at det er hårdt. Sandstorme har der heldigvis ikke været så mange af, men enkelte er da kommet forbi.

Så flot og blå ser himlen ud næsten hver dag.

På få sekunder kommer sandet og så gælder det at komme i læ
Tidligere omtalte jeg forsvarets mediecenter, de har været i området de sidste par uger. De blev selvfølgelig imponeret af de stykke arbejde svendene udfører, så de kom og spurgte om de ikke skulle forevige det på film. I disse krisetider siger vi aldrig nej til mediernes opmærksomhed. De har lavet en film og er i skrivende stund i gang med at lave en mere. Så snart de får mulighed for at oploaded det til Danmark, kommer det til at ligge på følgende hjemmeside: www.forsvarskanalen.dk
Jeg har ikke mere for denne gang. Vi har det godt, stemningen er god, og vi håber alle, at det ligeledes går godt for jer alle i Danmark.
Med venlig hilsen
Bjarne