Af: Overkonstabel IT
Hebels forord: Det går godt fremad! Vi blev støttet af to kraner i mandags, hvilket var forudsætningen for vores videre arbejde. Vi har dermed igen meget at lave! Som beskrevet af IT, så tager drengene og Pernille godt fat. Dette gør, at vi bestemt holder tidsplanen, selvom der er tilgået ekstra opgaver.
Vi er startet op med opgaven i MOB PRICE, hvor der skal laves en træningsbane til mineredningshundene, der skal udsendes med EOD-gruppen på hold 9 til februar. RV, JJS og Mark blev eskorteret af vores egne ingeniørkolleger fra Konstruktionskompagniet, der er hernede på en halvårsmission, i en PMV. De er kommet godt i gang med opgaven, og jeg vurderer, de giver den gas, så opgaven er løst inden ugen er omme – perfekt!
I den forløbne uge har vi fået en masse arbejde for hånden. Solen skinner stadig fra en altid skyfri himmel, og i dag har temperaturen været 38 grader i skyggen, efter at den i et par dage har været nede på 35 – 36 grader. Om natten er sagen en anden, da disse kullede nordboer tror, at de kan kompensere for de varme dage ved at skrue temperaturen ned på airconditionen, på noget miljøaktivisterne i Danmark ville hænge samtlige danske køleskabsejere ud for. Vi sætter vandet ind i soveteltene for at køle det ned!
Vores chef Lars tager sig godt af os. Han gør alt, hvad han kan, for at vi ikke skal kede os, mens vi er hernede. Der er da også en del, især af de yngre, der vægrer sig ved tanken om at skulle hjem igen. Man ser tydeligt, hvordan det kan gå, når man er hernede af længere varighed. De andre chefer hernede tager sig simpelthen ikke nok af deres personel. Jeg kan for eksempel nævne, at det er ganske normalt brug hernede, at man møder ved 08.00 tiden, holder en lille pause ved 10.00 tiden, holder siesta, hvor man har allermest mulighed for at få en sund mørk kulør, fra 11.30 til 14.00, så holder de en lille, eller større kaffepause ved 15.00 tiden, og holder fri, når den er færdig. Der må jeg altså sige, at vores chef er sig sit ansvar bevidst! Vi begynder arbejdet kl. 07.30, holder en lille pause + morgenmøde kl. 10.00, arbejder til kl. 12.30, hvor vi så holder pause til kl. 13.30 (Det er desværre nødvendigt med den lange frokostpause, da man kan være uheldig, at skulle stå i kø ret lang tid). Så arbejder vi til 15.00, hvor vi igen holder et kvarters pause, hvorefter vi arbejder, indtil Lars mener, vi skal i seng. Nu er chefen jo en beskeden mand, så han ønsker ikke at tage hele æren, men siger at sådan plejer man at arbejde på byggehold. Men det synes jeg nu ikke der er grund til, for jeg plejer jo f.eks. kun at arbejde fra 07.30 til 15.15, og det ene plejer kan vel, for den sags skyld, være ligeså godt som det andet.
Vi har det rigtig godt med hinanden, som en lille familie, med det der nu hører til. Alle er ikke altid lige enige om alt. Schneider har godt nok foreslået nogle små rundkredsgrupper, hvor vi kunne glæde os med hinanden, men det vil nok være at gå for langt.
RV, JJS og Mark er taget til PRICE for at starte på den opgave, vi har fået derude. Der skal laves en træningsbane til minerydningshundene, så hundene kan holde deres færdigheder ved lige. Boje støder til dem derude fredag. Han skal makke en dør sammen til området derude.
Boje, Peter og jeg er kommet så langt med Transportdelingens område, at BTN hernede selv kan overtage opgaven herfra, såfremt vi ikke har tid til at etablere taget færdigt. På billedet ses Peter, der forsøger at snyde chefen ved halvvejs at holde pause og halvvejs arbejde.
Dennis er næsten fast på Weidemannen. Det er en lille minilæsser, der bl.a. også kan sættes gafler på. Det sparer rigtig mange ømme rygge, når renderne skal dækkes, efter at Jan og Morten fra Hovedværkstedet har fået kablerne i jorden.
Der er blevet rejst en tilbygning/udvidelse til/af reservedelsteltet, så mens Bent murer, bedre kendt som Gnavpot, gik og godtede sig over dette, blev der gravet en rende til kabler lige forbi hans dør, hvilket han selvfølgelig ikke var tilfreds med – men sådan er det, noget for noget. Gnavpotten er hernede på en 4 mdr. udsendelse. Vi kender ham alle godt, da han er fra 3 IGBTN nærmere bestemt Stabskompagniet.
Der er blevet fyldt masser af sandsække, og det har givet Niels Kristian lidt bøvl med ryggen, men vi prøver at aflaste ham, så godt vi kan. Alle teltene skal have sandsække lagt tæt på teltdugens fodstykke, (Altså ikke et stykke derfra, men alligevel tæt på, men tæt sådan at de ligger lige ved siden af hinanden – hmm.)
Harry farer rundt for sig selv, helt som en ganske almindelig elektriker. Han modtager ordren, og går bagefter og mumler lidt i skægget, at kunderne ikke forstår et suk, men tror at det hele vokser ud af væggen, mens de lige smutter ned i Brugsen. Ting tager tid…
Jonas siger, at han aldrig bliver nævnt i nyhedsbrevene, men det kan være fordi, han har sådan en tilbagetrukket og beskeden natur. Det skal siges, at han giver en udsøgt service, hvis han gider. Han er med i rigtig mange ting, og faktisk uundværlig, når der skal sættes teltdug på.
Desværre har der været et maveonde, der har fældet et par stykker i kortere tid – Jan og TL. Der er selvfølgelig lidt nervøsitet over for, om det nu er noget der skal hele byggeholdet rundt. Det er ikke så slemt, en dag eller måske to, der tilbringes hhv. i sengen og på toilettet, så er man tilsyneladende frisk igen. Jeg tilskriver det igen den polarkulde, man sover i om natten! Der er også flere, der begynder at få småskavanker, såsom vabler og ondt hist og her, men det er altid muligt at få lov til at holde fri en eftermiddag, hvis det bliver for brydsomt. Pernille fik dog ikke fri, da hun spurgte om hun kunne holde fri. Chefen spurgte om grunden, hvortil hun sagde at han bare kunne sige ja eller nej. Personligt ville jeg nok også godt have indgået et væddemål om svaret.
Der er blevet spillet volleyball på en beach volley bane, med sten i 5 – 12 størrelsen, og det er altså millimeter. Dette betyder hul på albuer og knæer for spillerne. Jeg var ikke selv med, men ud over et hold fra England, så var det vist ikke med den store succes. Dette skyldes alene, at vores hold ikke har spillet sammen længe nok, til at kunne indøve sammenspillet, og på mange andre område har de andre hold også store fordele, men nu spiller man jo heller ikke kun for at vinde, men også for morskabens skyld, og den tror jeg var i top.
Frank og Henrik har fundet fidusen. De suser rundt med et målebånd og lader som om de skriver noget ned en gang imellem. Det ser meget vigtigt ud, det skal de have. Jeg tror også de har siddet på samme kontor ret længe, det ser i hvert fald godt indøvet ud. Meget professionelt!
Græshopperne er pænt store på de her kanter.
Jeg forstår egentlig ikke, hvordan de kan være så store. Jeg har ikke set et eneste græsstrå eller noget som helst grønt overhovedet siden KAIA, - og det var TERM chefens dyrt indkøbte sukkulenter i potter.
Nu er der selvfølgelig forskel på, hvordan man har det i forhold til at komme hjem. De unge har brug for at være ude, og det skal de jo. Os gamle, eller i hvert fald jeg, kan kun komme for langsomt hjem til min smukke viv og min lille familie. Vi ved, at der trods alt er et sted, hvor der er meget bedre at være end i CB, Afghanistan. – i øvrigt mangler her også en bugt med noget blåt vand.
IT
Overkonstabel af 1. grad
Anlægsgartner uden tillæg
PARKDEL