Skolens historie
Ved Hærloven af 1922 blev det bl.a. besluttet at der under generalinspektøren for ingeniørtropperne (GFI) skulle oprettes en Pioner- og Telegrafskole. Skolen blev oprettet den 1. oktober 1923, og den dag er stadig en mærkedag for HIAS.
Efter anden verdenskrig oprettedes ved denne skole et særligt 1-måneds gaskursus, hvis elever efter afsluttet kursus indgik i en gasrensningskolonne i ingeniørkompagnier.
Parallelt hermed var ved henholdsvis Søværnets Røgdykkerskole og Ammunitionsarsenalet personel, der i stigende omfang beskæftigede sig med gaskrigens aspekter. Biologisk krig hørte under Forsvarets Lægekorps, mens atomkrigen endnu kun vistes beskeden interesse.
Ved hærloven af 1951 blev ingeniørtropperne den 1. august 1951 delt i to selvstændige våbenarter: Ingeniørtropperne og telegraftropperne. Som en konsekvens heraf oprettedes henholdsvis Ingeniørskolen (ISK), med Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskole og Mathskole (IBS) underlagt, og Hærens Signalskole.
I marts 1952 nedsattes forsvarets (værnsfælles-) ABC-udvalg til behandling af radiologisk, biologisk og kemisk krigsførelse. Udvalget tog initiativ til oprettelsen den 15. juni 1953 af forsvarets skole for atomisk-biologisk-kemisk krigsførelse, ABC- skolen (ABCS), under GFI, med opgave at varetage uddannelse, udvikling, forsøg og reglementsvirksomhed på ABC-området.
Den 1. oktober 1971 blev ISK, IBS og ABCS sammenlagt direkte under hærkommandoen - da GFI var blevet nedlagt i 1967 - og benævnt Hærens Ingeniør- og ABC-skole (HIAS). Den 1. januar 1976 blev denne skole sammenlagt med Sjællandske Ingeniørregiment til Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Ingeniør- og ABC-skole (SIR/HIAS).
Fra 1. januar 1991 har Hærens Ingeniør- og ABC-skole atter været en selvstændig myndighed.
I 2003 flyttede HIAS fra Farum til Skive sammen med Ingeniørregimentet og har til daglig til huse i bygning 9.
Skolen har i dag ansvaret for mange specialer, har værnsfælles og totalforsvarsmæssige opgaver samt tjenstgørende personel fra alle værn og våbenarter.
HIAS i DAG
Hærens Ingeniør- og ABC-skole daterer sin oprindelse til 1. oktober 1923 med oprettelsen af Pioner- og Telegrafskolen underlagt Generalinspektøren for Ingeniørtropperne, hvis våbenartsmærke skolen nu viderefører.
Efter opdeling af våbenarten og flere løbende ændringer blev skolen den 1. oktober 1971 sammenlagt i Farum af Ingeniørskolen, Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskole og Forsvarets ABC-skole og ved den lejlighed første gang benævnt Hærens Ingeniør- og ABC-skole.
Skolen er atypisk for Hæren, fordi den har ansvaret for mange specialer, løser værnsfælles og totalforsvarsmæssige opgaver. Skolen har medarbejdere fra alle våbenarter i Hæren, og befalingsmænd af officers- og sergentgruppen fra Søværnet og Flyvevåbnet. Hertil kommer de civilt ansatte. For tiden har skolen 76 medarbejdere.
Endvidere løser en overlæge fra Forsvarets Lægekorps opgaver for skolen (ABCA) ligesom en sektionschef fra Beredskabsstyrelsen på deltid er tilknyttet skolen (ABCA) efter aftale med Beredskabsstyrelsen. Skolechefen er tillige Hærens Tjenestegrensinspektør for Ingeniørtjeneste.
Skolens opgaver fordeler sig på det militære ingeniørområde i bredeste forstand, på CBRN-området og på det militærgeografiske område samt på uddannelsesområdet.
Desuden beskæftiger skolen sig med inspektionsvirksomhed. Sagt på en anden måde fordeler opgaverne sig på kursusvirksomhed, udviklingsvirksomhed og produktionsvirksomhed. De samlede omkostninger ved at drive skolens virksomhed beløber sig, inkl. lønsummen, til ca. 25 mio. kr. om året.
Mange af skolens nuværende opgaver kan spores tilbage til forrige århundrede og tidligere. I 1990’erne løste skolen opgaver inden for det militære ingeniørområde, der hovedsageligt kan beskrives med den engelske betegnelse "combat engineering". Det vil sige opgaver, der er fremmende for mobiliteten, idet de vedrører overvindelse og rydning af kunstige eller naturlige hindringer, rydning eller omgåelse af minefelter samt vedligeholdelse, etablering og reetablering af veje. Dertil kommer opgaver, der er hæmmende for mobiliteten i form af supplering af naturlige hindringer og etablering af kunstige hindringer.
Endvidere løses opgaver vedrørende overlevelsesforanstaltninger, som omhandler udførelse af feltbefæstede stillinger, forstærkning af bygninger m.m., udførelse af slørings- og vildledningsarbejder samt beskyttelse mod masseødelæggelsesvåben. Endelig løses opgaver vedrørende ammunitionsrydning, konstruktionstjeneste, brandbekæmpelse, tilvejebringelse af vand, anvendelse af røg og etablering af feltflyvepladser.
Skolen løser en lang række af udviklingsarbejder i tilknytning til de anførte ingeniøropgaver. Disse opgaver benævnes under ét for studie- og udviklingsvirksomhed, men det dækker over udarbejdelse af koncepter og specialanalyser, udarbejdelse af reglementer og formulering af operative brugerkrav samt forsøgsvirksomhed. Hertil kommer en omfattende sagsbehandling i forbindelse med materielanskaffelsers gennemførelse og rådgivning overfor Forsvarets, primært Hærens, øvrige myndigheder.
Desuden repræsenterer skolens medarbejdere inden for ingeniørområdet Forsvarskommandoen i en række internationale, primært NATO, arbejdsgrupper, ligesom der er etableret et nordisk samarbejde inden for ingeniørområdet. Desuden deltages der i en række nationale arbejdsgrupper. Med baggrund i det internationale område deltages i udarbejdelsen af NATO standardiseringsaftaler samt tilvejebringelsen af blandt andet det tekniske grundlag for nyt ingeniørmateriel.
Helt aktuelle udviklingsarbejder inden for materielområdet har beskæftiget sig med pansrede brovogne, mekanisk og andet minerydningsmateriel, dumpere til større jordflytningsarbejder, store og kranudstyrede lastvogne til transport af bromateriel, modernisering af ældre bromateriel samt nye læssemaskiner.
Inden for ammunitionsrydningsområdet løses også en del koordinerende opgaver og en del sagsbehandling. Inden for det militærgeografiske område udføres der såvel udviklingsopgaver som produktionsopgaver. Udviklingsopgaverne har samme karakter som er beskrevet inden for ingeniørområdet, det vil sige deltagelse i nationale og internationale arbejdsgrupper, og dermed arbejde med standardiseringsaftaler, udførelse af forsøg, reglementsskrivning med videre.
Dertil kommer et stort arbejde med at vedligeholde og udbygge de militærgeografiske oplysninger, bl.a. i form af et broarkiv. De militærgeografiske produktionsopgaver består i gennemførelse af passabilitetsrekognosceringer og kystrekognosceringer samt - i et begrænset omfang - af havnerekognosceringer.
Passabilitetsrekognosceringernes data omsættes til det grundlag, som Kort- og Matrikelstyrelsen skal bruge for at kunne trykke de militære kort. Desuden produceres grundlag for en række specialkort, bl.a. over øvelsesterræner og skydeområder. Endelig arbejdes der med Geografiske informationssystemer (GIS), hvilket er et område der er under opprioritering.
Det er inden for CBRN-området (forsvar imod Chemisk-, Biologiske, Radiologisk og Nukleare våben, også benævnt masseødelæggelsesvåben) at skolen med personel fra alle værn, er pålagt at løse opgaver inden for alle tre værn samt i relation til Hjemmeværnet og Redningsberedskabet. Også inden for dette område udføres der et stort udviklingsarbejde, der består af de samme ingredienser, som anført vedrørende de øvrige områder.
Forskellen er imidlertid bl.a., at arbejderne her har et værnsfælles sigte. Derfor er for eksempel de udarbejdede reglementer hvide i stedet for røde, og de operative brugerkrav benævnes generelle militære krav. Det internationale studie- og udviklingsarbejde inden for CBRN-området er omfattende og er bl.a. kendetegnet ved, at Danmark i en årrække har ydet en særlig anerkendelsesværdig indsats ved bl.a. at være ansvarlig for udarbejdelsen af den NATO publikation, der omhandler såvel manuelle som edb baserede beregninger til brug for varsling og rapportering om angreb med masseødelæggelsesvåben også kaldet ATP45/AEP45. Danmark har i 20 år beklædt formandsposten i en NATO-arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med uddannelse i ABC-forsvar.
ABC-området er endvidere specielt derved, at skolen er ansvarlig for at kadrebemande Forsvarets ABC-central, der som krigsenhed består af hjemmeværnspersonel udover personel fra hæren, søværnet, flyvevåbnet samt Redningsberedskabet. I den egenskab planlægges og gennemføres et antal årlige ABC-øvelser, hvor bl.a. Exercise Brave Beduin megen international bevågenhed..
Skolens uddannelsesvirksomhed dækker over ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesbestemmelser indenfor ingeniørområdet til brug for Hæren og indenfor ABC-området til brug for Forsvaret. Men den største virksomhed består dog i gennemførelse af kurser. Der gennemføres hvert år et stort antal kurser inden for områderne grunduddannelse samt videre- og efteruddannelse.
Grunduddannelserne omfatter uddannelsen af sergenter. Sergenteleverne uddannes ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole til våbenartsspecifikke befalingsmænd, efter de har gennemført en for alle sergentelever i Hæren fælles sergentuddannelse på Hærens Sergentskole i Sønderborg. Sergenteleverne går på skolen i ca. 4 måneder inden de udnævnes og tiltræder tjeneste ved de operative enheder.
Videreuddannelserne omfatter to typer våbenkurser for officerer. Et, der ligger umiddelbart i forlængelse af officersgrunduddannelsen på Hærens Officersskole, samt et for kaptajner i umiddelbar forlængelse af den generelle videreuddannelse på Hærens Officersskole, og efter udnævnelsen til kaptajn.
For ingeniørtroppernes mellemledere gennemføres ligeledes et videreuddannelseskursus efter gennemgang af Videreuddannelsestrin I for mellemlederne.
Efteruddannelserne omfatter en lang række forskellige kurser indenfor ingeniør- og CBRN-området. Til denne kursuskategori kan henføres sprængningskursus - også et for Sirius patruljen, landminekursus, hindre- og feltarbejderkursus, rendegraverinstruktørkursus, CBRN-specialistkursus, CBRN-officerskursus, CBRN-centralførerkursus, motorsavsinstruktørkursus, seks forskellige typer ammunitionsrydningskursus og maskinsektionsførerkursus. Endvidere gennemføres eller bidrages der til et par kadetkurser.
Siden 1997 har skolen gennemført en del kurser, bl.a. ammunitionsrydningskurser i de tre baltiske lande som et led i Forsvarets østsamarbejde og har haft ansvaret for ingeniørbefalingsmænd af officers- og sergentgruppens deltagelse på kurser ved Euro NATO Training Engineer Centre i München, der også har danske instruktører.
Skolen forestår således en række kurser, der til stadighed er under udvikling i takt med tidens krav og doktrinært betingede ændringer.
Inspektionsvirksomheden falder inden for flere områder. Det største område er den kontrolvirksomhed, der udføres på Chefen for Hærens Operative Kommandos vegne vedrørende ingeniør- og CBRN-tjenesten i Hæren. Hver eneste enhed fra Ingeniørregimentet inspiceres på forskellig måde, enten under gennemførelse af enhedsuddannelse eller under enhedsskydning, ligesom der også inspiceres uddannelsesplanlægning og daglig uddannelse. Ingeniør- og CBRN-tjenesten i andre dele af Hæren inspiceres af de øvrige tjenestegrensinspektører samt af Chefen for Danske Division ved hjælp af kontrolofficerer, der stilles til rådighed fra skolen..
Inden for de to øvrige værn deltager skolen med personel til inspektioner af CBRN-tjenesten efter behov og anmodning.
Endelig gennemfører skolen inspektioner af og godkender sprængningspladser inden for Forsvarskommandoens ansvarsområde., ligesom der gennemføres brandinspektioner ved udsendte enheder.
Til støtte for og som en nødvendig del af virksomhedsledelsen løser skolen en række administrative opgaver, der udføres af et ledelseselement. Skolen forestår bl.a. al forvaltning af det civile personel og en del af forvaltningen af det militære personel. Derudover forestås økonomiforvaltningen af skolens budget.
Inden for det informationsteknologiske område har dele af skolen i en årrække rådet over et lokalnet, men fra 1997 har skolen været tilsluttet Forsvarets Wide Area Net gennem en tilslutning til det på kasernen oprettede Local Area Net. Skolen råder i dag over bl.a. edb til kontorautomation, telefax og mobiltelefoner. Endvidere benyttes edb til bl.a. kortproduktionen og broarkivets database, ligesom der inden for CBRN-området rådes over det dansk udviklede NBC-analysis program.
Skolen står over for at skulle udvide medarbejderstaben fra 76 til 99 som følge af forsvarsforliget, der skal implementeres fra 2005 til 2009.