Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Skive Kaserne
Forsvarets logo (link til Forsvarskommandoens hjemmeside)
23. februar 2012

Indholdsområde

 
1IGBTN deltager i 2BDE øvelse 
OKSBØL: 1 IGBTN deltog i 2 Brigades BLU FELT øvelse i uge 21.
30-05-2011 - kl. 12:58

Af: Kaptajn Tom Jensen
Foto: Tom Jensen & Jan Jæger


1 Ingeniørbataljon (1 IGBTN) deltog i uge 21 i 2 Brigades feltøvelse i Oksbøl. Øvelsen var første større øvelse som 1 IGBTN deltog i siden sin oprettelse i ny struktur. 1 IGBTN deltog med chefen og dennes stab, 1 Panseret Ingeniørkompagni og 2 Mekaniseret Ingeniørkompagni, i alt godt 100 ingeniørsoldater.

Øvelsen gennemførtes i rammen af 2 Brigade og som en tredelt handlebane. En bataljon fra kamptropperne blev således støttet i tre faser hvor den gennemførte helt grundlæggende militære discipliner som indrykning og ophold i beredskabsområde, angreb og udvigende kamp.

1
Panserbro på vej til opgave.

I disse faser gennemførte 1 IGBTN ingeniørstøtte som sikrede at enhederne kunne bevæge sig på kamppladsen hhv. at modstanderens enheder blev besværliggjort i samme. Eks. udførte soldater fra 1 Panseringeniørkompagni rekognoscering for og rydning af miner samt udlægning af broer med de pansrede brolæggere.  Soldaterne i 2 Mekaniserede Ingeniørkompagni udførte bla. som opfølgning på de pansrede broer, udlægning af feltbroer og kolonneveje, således at de etablerede overgange kunne tillade passage fra alle typer af vores køretøjer.

2
Køretøjer på vej over den netop udlagte panserbro.

Øvelsens varighed og de nødvendige forberedelser til alle opgaverne var også en større logistisk opgave, hvor 1 IGBTN og kompagniernes forsynings- og vedligeholdelsessektioner var udfordret med at holde alle enhederne kørende.


3
Hærens Ingeniør & ABC-Skole deltog med kampdommere.


4
OL H. Janum (l.tv) og deltagerne fra 1 BTN ved ENDEX.

Bataljonschefen, oberstløjtnant Henrik Janum, var meget tilfreds med øvelsen. Hele bataljonen kunne drage hjem med gode erfaringer om samvirke med øvrige enheder, forståelse for krav til føringsvirksomheden og herunder især de nødvendige praktiske forberedelser.
Øvelsen gennemføres to gange årligt og 1 IGBTN har fået et godt grundlag til at fokusere uddannelsen til næste øvelse der finder sted i efteråret.