Sejlplanen lå nogenlunde fast, og vi kunne forvente at komme godt omkring i de indre danske farvande, med en afstikker helt over til Christiansø.

Første dag gik med at komme på plads og få den grundlæggende forståelse for skibenes sejlføring og indretning.

Morgenen efter stævnede vi ud og tog retning mod Vesterø på Læsø. I et roligt tempo fik vi sejlene op og kunne slukke for motoren.

Det var skønt at de eneste lyde tilbage, var fra vinden, der arbejdede i sejlene og den stille plasken, når stævnen brød vandet op.

I det hele taget var vejret med os de første dage og vi kunne koncentrere os om at lære at sejle og ikke bare om at holde fast.

Holde fast kunne vi til gengæld under vores forlægning til Ebeltoft, hvor vi pludselig ramte ind i en tordenbyge og vinden tog kraftigt til. Nu kunne man virkelig mærke hvordan vindpresset i sejlene fik lagt båden på siden og man måtte finde helt nye måder at sidde og bevæge sig på.

Efter Ebeltoft havde vi et ophold i Århus, hvor vi lå på SVANEN og THYRAs ”faste” plads, mange mennesker var forbi og beundrede bådene.
 

SVANEN og svaner i Århus

Rigtigt mange af disse havde besøgt skibene tidligere og her gik det for alvor op for os hvor meget SVANEN og THYRA betyder for mange mennesker, man fik udvekslet gode historier, og enkelte folk kunne fortælle historier om bådene fra før vi blev tænkt på. 

Da vi havde rundet den første uge på SVANEN og THYRA blev vores to små kadethold udvidet med to kvindelige amerikanske kadetter på udveksling.

Sloan og Marcia kom på henholdsvis THYRA og SVANEN og da fire kadetter er lige i underkanten til at varetage alle de forskellige poster ombord fik de to piger hver deres ansvarsområde, blev indrullet i vagt- og vagtchefplanen og arbejdede i det hele taget på lige fod med os andre.

De amerikanske officersuddannelser er strikket noget anderledes sammen end vores, så hverken Sloan eller Marcia havde nogen erfaring med at sejle.

Det afhjalp en del sprogproblemer, for når hverken vi eller de kunne alle sejlerudtryk på engelsk, kunne de lige så godt lære de danske. Den sidste dag kunne man endda høre Marcia kommandere SVANENs besætning i retstilling med ordene: ”Giv ragt! Bisætning, rat!”

Dagen efter vi fik Sloan og Marcia ombord sejlede vi til Havneby på Sjællands Odde. Mens vi gik på dækket og pudsede messing, hørte vi en sæl kalde, og da vi kiggede ud over skibssiden, svømmede en lille bitte sæl rundt i havnebassinet.

Sælen i Havneby

Få minutter senere var der fundet lokkemad frem, og man kunne nu observere en lille del af den danske og amerikanske marine kravle rundt på Havneby moles store sten iført klip-klappere, viftende med kameraer, mens de afprøvede forskellige sæl-kald. Missionen lykkedes og der kom et par gode close-ups ud af alle anstrengelserne.

Efter Havneby arbejdede vi os videre til Gilleleje, Humlebæk, Rønne, Christiansø, Tejn og tilbage mod Stubbekøbing. Turen til Stubbekøbing var en at togets mest dramatiske. Vi startede ud i tæt, tæt tåge.

Hverken SVANEN eller THYRA er udstyret med radar, så vores eneste mulighed for at opdage andre skibe var at lytte efter deres tågehorn, så det gjorde vi.

Mens tågen samlede sig til små dråber på fald og skøder lyttede vi intenst. En så tæt tåge ville ikke være mulig med vind, og uden vind kommer man ikke langt i et sejlskib.

Desværre ville SVANENs motor ikke starte og hun måtte i første omgang slæbes af THYRA, da det var en anelse for spændende at ligge midt i trafiksepareringen vest for Bornholm og prøve at lytte sig frem til de store lastskibe som sejler der.

Lige så stille fik vi sejlet os ud af tågen og fik liv i motoren. Vi fik et strejf af sol, før vejret slog om og blæst, regn og torden satte anderledes gang i skibene.

Sejlene kom op igen og de næste mange timer kæmpede vi os frem forbi Møn, ind i Hestehoved Dyb og ind til Stubbekøbing.

Næsten 24 timer havde vi sejlet, da vi omsider nåede Stubbekøbing og kunne vælte om på køjen, med undtagelse af en enlig vagt som sad og nikkede i doghouse.

Efter et par dage i det sydfynske øhav med spændende og udfordrende sejladser gennem blandt andet Svendborg sund, sejlede vi videre til Kiel hvor vi skulle deltage i kapsejladsen ”Rendezvous der Klassiker”.

Resultatet blev en flot andenplads til THYRA, mens SVANEN måtte nøjedes med en syvendeplads.

Når man ser tilbage på togtet, mindedes man et togt med fuld gas på, hvor alle blev udfordret og flyttede sig fra skrivebordet, ud i den praktiske verden.

Et togt hvor det muliges kunst var kodeordet når bølgerne gik højt og pejlediopteret bevægede sig fra øst til vest.

Samtidigt med dette, var det også et togt hvor man fik mulighed for at gå sig en tur på flere af Danmarks små øer og beskue det særprægede liv der foregår der. Nu vender vi kursen mod andre udfordringer, mens SVANEN og THYRA er klar til næste hold og nye oplevelser.