ARK projektet skal først og fremmest støtte NATO og NATO Response Force, samt etablere den nødvendige strategiske søtransportkapacitet for Tysklands og Danmarks tilmeldte styrker til bl.a. NATO Response Force.
Formålet med ARK-projektet er at skibene er permanent til rådighed for løsning af operationelle opgaver for Forsvaret, NATO alliancen og deres koalitionspartnere. Dette skal tilsikre, at den nødvendige søtransportkapacitet er til rådighed, således at NATO har den nødvendige frihed og mobilitet til at agere med fleksibilitet og troværdighed – såvel politisk som militært.
Et yderligere mål er at sikre stabile charterpriser på skibstransport i tilfælde af en krise/krig.