Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Operative Kommando
Forsvarets mærke
23. juli 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Den 1. Golfkrig 

OrmådekortKorvetten OLFERT FISCHER afsejlede den 12. september 1990 med 102 besætningsmedlemmer om bord for at deltage i FN-blokaden mod Irak.

Blokaden blev iværksat fordi, den daværende irakiske præsident Saddam Hussein besluttede at invadere nabostaten Kuwait.

FN indledte en omfattende blokade under navnet Operation DESERT SHIELD. Korvettens opgave i den forbindelse var både at holde øje med flytrafikken i området og at patruljere i den Persiske Golf.

Under patruljerne skulle korvetten anråbe den civile skibstrafik for at konstatere om handelsskibene sejlede med varer til Irak.

Korvetten OLFERT FISCHEREfter at den amerikansk ledede koalition indledte luftbombardementer af Irak skiftede korvettens opgave karakter.

Operationen hed nu ikke længere DESERT SHIELD men blev omdøbt til DESERT STORM. Denne operation havde til formål at smide de irakiske styrker ud af Kuwait ved brug af militære styrker.

Under Operationen DESERT STORM skulle korvetten stadigvæk holde øje med flytrafikken og patruljere i området, men derudover fik korvetten til opgave at eskortere skibe, der sejlede forsyninger frem til de kæmpende styrker.

Korvetten returnerede til Danmark et år og mange besætninger senere i september 1991.

Relevante links for denne side findes i højre side