Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Operative Kommando
Forsvarets mærke
10. februar 2012
Billeder af isbryderen DANBJØRN

Indholdsområde

 
Isbryderassistance 

Isbryderassistance
Hvis et skib ønsker hjælp til isbrydning af en statsisbryder, der befinder sig i samme farvand, skal skibet kontakte isbryderens fører eller Istjenesten.

Isbryderne kan kontaktes på:
VHF-telefoni: 156.8 MHZ (kanal 16) eller via Lyngby Radio.

Det er Istjenesten, som bestemmer hvornår isen er så tyk, at skibe skal begynde at melde deres ankomst til bestemte områder. Istjenesten meddeler dette i de daglige isberetninger, og de melder også, når isen er væk igen.

Hvis et skib har anmeldelsespligt, skal skibet i god tid inden det ankommer til dansk, islagt farvand anmelde det til Istjenesten.
 

Friskæring og slæbning
Friskæring og slæbning
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om skibets navn, nationalitet, kaldesignal, størrelse, maskinkraft, byggeår, ladningsmængde og bestemmelsessted samt tidspunktet for forventet ankomst til dansk, islagt farvand.
 
Hvis Istjenesten har brug for yderligere, skal skibet give flere oplysninger om skibet og dets last.

Hvis et skib, der allerede har meldt sin ankomst, aflyser sin rejse, skal det kontakte Istjenesten.

Istjenesten afgør om et skib kan få isbryderassistance ved at kigge på de aktuelle og forventede isforhold, samt hvor egnet skibet er til at sejle i is.

Istjenesten tager dog hensyn til, om skibet har højeste klasse hos et anerkendt klassifikationsselskab, eller om skibet har vist sig at have en tilsvarende konstruktiv styrke under en sødygtighedsbesigtigelse.

Derudover kigger Istjenesten også på skibets størrelse og maskinkraft, hvor modstandsdygtigt det er, og om skibet har et VHF-anlæg. Det er også vigtigt at kigge på størrelsen af skibets last og hvor tæt den er pakket.

Når et skib har fået grønt lys til at få hjælp af en isbryder, får det tilsendt de nødvendige anvisninger for rejsen. Det kan for eksempel hænde, at isbryderen, på grund af forholdene, ikke kan få skibet frem til den ønskede havn men i stedet til en anden i nærheden.

Skibe, som ikke bliver godkendt til isbryderassistance, bliver anmodet om at aflyse den planlagte rejse gennem det islagte farvand.

Når et skib har anmeldt sin ankomst, skal det overholde Istjenestens anvisninger. Senest ved ankomsten til dansk, islagt farvand skal skibet på radio direkte eller gennem nærmeste kystradiostation melde sig til den isbryder, der hjælper trafikken i området. Efter skibet har fået kontakt med isbryderen, skal skibet uafbrudt lytte til radioen, hvis ikke andet er aftalt.

Skibe, der ankommer til islagt farvand, har pligt til at overholde de anvisninger, som isbryderen har givet. Det gælder opsamlingsplads, afgangstid og sejlrute samt om rækkefølge i en konvoj.