Forsvaret er pålagt at udføre fiskeriinspektion inden for fiskeriterritorierne ved Grønland og Færøerne samt i begrænset omfang at støtte Fiskeridirektoratet inden for dansk fiskeriterritorium.
På dansk fiskeriterritorium medvirker forsvaret i fiskeriinspektionen, først og fremmest ved at rapportere om formodede overtrædelser, og efter nærmere ordre at lokalisere og identificere fiskefartøjer samt rapportere aktivitet i udpegede områder.