For at regulere skibstrafikken i snævre farvande og i farvande, der er vanskelige at navigere i, samt i farvande med megen trafik, er der etableret trafiksepareringssystemer. Det vil sige en slags motorvej til søs, som regulerer skibstrafikken i ”vognbaner”.
I Danmark er der trafiksepareringssystemer i den nordlige del af Øresund, i Kadetrenden sydøst for Gedser, i Storebælt, nord for Bornholm og ved Hatter Barn.
Danmark har overfor IMO (International Maritime Organisation) påtaget sig så vidt muligt at føre kontrol med, om bestemmelser for sejlads i trafiksepareringssystemer, i overensstemmelse med søvejsregel 10, overholdes.
Søværnet overvåger disse farvande, hvorfor det er søværnet, der indberetter overtrædelser til søfartsstyrelsen, som viderebehandler overtrædelser over for IMO.
Læs mere om sikker sejlads på sejlsikkert.dk