Hændelsesforløb
I går blev der observeret olie på vandet i flere mindre områder i strækningen fra Thyborøn til Hirtshals. Observationerne er gjort af satellit samt under en miljøflyvning, og er bekræftet af Farvandsvæsenets redningsskibe. Miljøskibet Gunnar Thorson er nu i området for at opsamle olien, hvis det er muligt. Der er ikke umiddelbar risiko for, at den observerede olie driver i land. Hvorfra olien kommer, er endnu ikke fastlagt, men vil blive undersøgt.
Opdatering: Miljøskibet Gunnar Thorson har nu undersøgt hele strækningen i samarbejde med et miljøfly. Der er ikke fundet bekæmpbar olie på stedet.
Sagen er afsluttet.