1. Indledning.
Hermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) 1. halvårsrapport 2004 angående olieobservationer og forureningsbekæmpelser i danske farvande. Der henvises i rapporten til relevante kort og statistiske oplysninger.

2. Ansvar og udførelse.

2.1. 1. januar 2000 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse til søs. Den praktiske håndhævelse gennemføres af Søværnets Operative Kommando og indebærer bl.a., at Forsvaret fremover vil kunne udøve tilsyn og om nødvendigt gennemføre indgreb over for skibe med henblik på at forebygge eller standse mulig eller igangværende forurening. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2000 blev der endvidere indført mulighed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig udledning.

2.2. Ved melding om olieobservation, kollision eller grundstødning vil SOK efter omstændighederne indsætte søværnets miljøskibe, søværnets øvrige skibe, Farvandsvæsenets bøje- og redningsfartøjer, Marinehjemmeværnets fartøjer, Landbrugs-, Fiskeri- og Føde-vareministeriets redningsskibe, helikoptere fra Søværnets Helikoptertjeneste og/eller fly/helikoptere fra Flyvevåbnet til den efterfølgende konstatering af mængde og omfang af den observerede olie. Til optagning af olieprøver kan alle nævnte skibe anvendes, idet de har udstyr til dette formål ombord. Flyvevåbnets redningshelikoptere og søværnets LYNX helikoptere har ligeledes dette udstyr ombord. Ved forureningsbekæmpelser anvendes søværnets miljøskibe, der er specielt udrustet til at inddæmme og derefter oprense oliespildet.

3. Flyovervågning.
Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 1. halvår 2004 gennemført med 207 jettimer med fly, der bl.a. er udstyret med Side Looking Airborne Radar (SLAR). Det politiske krav er 500 timer i årets løb. Den flybårne overvågning skal udføres jævnt fordelt over året.

Udover ovennævnte politiske krav, skal lægges den supplerende flybårne havmiljøovervågning, der er afviklet ved anvendelse af flyvevåbnets afvisningsberedskab (F-16) med 10 timer 45 minutter, redningshelikoptere (S-61) med 38 timer 45 minutter. Søværnets LYNX helikoptere har i forbindelse med rekognosceringsflyvninger foretaget havmiljøovervågning med 17 timer 30 minutter. Ovenstående flyvninger gennemføres i Forsvarets regi, men indgår ikke direkte i det statslige miljøberedskab og indgår derfor heller ikke i det statistiske materiale.

4. Satellitobservationer.

4.1. Til supplement af den flybårne overvågning har SOK indgået kontrakt med Tromsø Satellit Station, Norge, nu Kongsberg Satellite Services.

4.2. Der er i 1. halvår 2004 modtaget 48 satellitbilleder. 26 af billederne viste, at der i det dækkede område intet var observeret. De resterende 22 billeder viste i alt 67 formodede oliespild. 50 af de formodede oliespild var på dansk EEZ.
9 formodede oliespild blev investigeret som en ikke bekæmpbar olieplet, d.v.s. at den investigerede olieplet bestod af et tyndt lag olie, eller at indsættelse af bekæmpelsesmateriel ikke var formålstjenlig, idet pletten antagelig ville være forsvundet, inden bekæmpelsesmateriellet nåede frem.

41 formodede oliespild var enten fordampet, inden de kunne identificeres, eller observationerne bestod af andre påvirkninger på havoverfladen, såsom strømskel, stillestående vand o. lign.

Satellitobservationerne gav anledning til oprettelse af i alt 28 olieobservationer (OILOBS).

Af de 17 formodede oliespild, som var udenfor dansk EEZ, var henholdsvis 7 på norsk og 10 på svensk område. Informationerne blev videregivet til de respektive lande.

5. Olieobservationsmeldinger.
Meldinger om formodede OILOBS tilgår SOK fra den statslige havmiljømæssige flyovervågning og som supplement til denne fra satellit. Yderligere modtages meldinger fra skibsfarten i danske farvande og fra olieinstallationerne i Nordsøen samt meldinger ved kollision, grundstødning eller forlis, idet sådanne kan medføre olieudslip. Endelig modtager SOK formodede olieobservationsmeldinger fra observatører i land, fra civile fly og fra udenlandske miljømyndigheder.

6. Oprettede OILOBS på anmeldere.
OILOBS oprettes på baggrund af indkommende rapporter fra forskellige kilder og opdeles i 10 grupper som anført herunder. Efter anmelderen er anført antallet af anmeldelser, der har ført til oprettelse af en mulig forureningssag.
Det skal bemærkes, at en OILOBS således ikke nødvendigvis er ensbetydende med en forurening. Ligeledes er en eventuel stigning i antallet af OILOBS ikke nødvendigvis ensbetydende med, at (hav-)miljøet får det værre, men kan også opfattes som et udtryk for en større opmærksomhed overfor mulige forureninger.
I alt blev der modtaget 200 anmeldelser, der er fordelt efter anmelder som følger:

- Satellit: 28.
- Danske miljøfly: 33.
- Civile fly: 12.
- Militære fly: 5.
- Civile skibe: 33.
- Observatører i land: 16.
- Olieplatforme: 26.
- Udenlandske miljømyndigheder: 34.
- Militære skibe: 13.
- Bunkerfartøjer: 0.

Kort 1 viser olieobservationsmeldinger fra miljøfly.
Kort 2 viser olieobservationsmeldinger fra satellit.
Figur 1 viser olieobservationer fra danske miljøfly halvårligt fra år 2001.
Figur 2 viser olieobservationer fra satellit halvårligt fra år 2001.
Figur 3 viser grupperingen af anmeldere til olieobservationer fra 1. halvår 2001/2002/2003/2004.

Antallet af oprettede OILOBS i første halvår af 2004 er steget i forhold til første halvår 2003. Stigningen er på 22 observationsmeldinger svarende til 12 %.

7. Gruppering af formodede olieobservationsmeldinger (årsag).
Der blev i perioden 1. januar – 30. juni 2004 modtaget 200 meldinger om olieobservationer ved SOK.
Disse meldinger deles op i seks grupper som følger:

Meldinger om oliespild i forbindelse med installationerne i Nordsøen (platforme).
I alt modtaget 29 meldinger.

Meldinger om grundstødte skibe, kollisioner og forlis.
I alt modtaget 10 meldinger, heraf 8 grundstødninger og 2 kollisioner (ingen forlis).

Meldinger om ilanddrevet olie.
I alt modtaget 6 meldinger.

Meldinger om observation af olieplet.
I alt modtaget 130 meldinger.

Meldinger om olieudslip fra skibe.
I alt modtaget 25 meldinger.

Meldinger om overbunkring.
Ingen meldinger.

Kort 3 viser OILOBS oprettet på baggrund af Grundstødninger / Kollisioner / Forlis.
Kort 4 viser OILOBS oprettet på baggrund af rapport om ilanddrevet olie.
Kort 5 viser samtlige OILOBS oprettet i 1. halvår 2004.
Figur 4 viser gruppering af formodede olieobservationsmeldinger (årsag) for 1. halvår 2001/2002/2003/2004.

7.1 I forbindelse med oliespild fra platforme skal det nævnes, at der i samtlige tilfælde var tale om små spildmængder, der umiddelbart blev håndteret ved koncessionshavernes foranstaltning.
Det skal endvidere nævnes, at platforme har tilladelse til lovligt at udlede en vis mængde olie i forbindelse med udledning af produktionsvand (denne mængde er i dag 40 mg/l og forventes reduceret til 30 mg/l ved udgangen af 2006).
Dette forhold gør, at der vil kunne oprettes OILOBS, hvor årsagen anføres til ”udslip fra platform” og anmelderen f.eks. anføres til ”Miljøfly”. Dette er således (jf. bemærkninger om OILOBS i pkt. 6) ikke nødvendigvis ensbetydende med, at platformen ikke har overholdt sin anmeldelsespligt, idet såvel et miljøfly som en satellit kan give indikation af små oliemængder, der kan ligge indenfor den lovlige udledning fra platformen.

8. Kategorisering af olieobservationsmeldingerne.
De 200 olieobservationsmeldinger fordelt efter kategori:

”Let gasolie”: Olie der ikke er bekæmpbar og som let fordamper, i alt 63 meldinger.

”Andre olietyper”: En anden type olie end let gasolie, f.eks., crudeoil, i alt 42 meldinger.

”Andet”, Strømskel, pollen, alger, tang, vandmænd o.s.v.: 13 meldinger.

”Intet”: Intet blev fundet ved et senere forsøg på identificering, i alt 56 meldinger.

”Ej identificeret”: En observation hvor der ikke var ressourcer til rådighed til at be- eller afkræfte, hvorvidt der var reelt var tale om olie.
Som eksempel herpå kan nævnes en melding fra satellit, hvor der meldes 3 mulige olieobservationer i Nordsøen; 2 med høj sandsynlighed og 1 med lav. Den sidste vil i tilfælde af mangel på ressourcer blive rubriceret som ”Ej identificeret”. I alt 26 meldinger.

Det skal bemærkes, at sidstnævnte kategori først blev inddraget i 2. halvårsrapport 2003, hvorfor der på figur 5 ses, at der ikke tidligere har været meldinger i denne kategori. I de foregående år vil olieobservationsmeldinger, der nu hører til denne kategori, være indeholdt i kategorien ”Intet fundet”.

Figur 5 viser observationsmeldinger fordelt på kategorier for 1. halvår 2001/2002/2003/2004.

9. Observationsmeldinger geografisk opdelt.
De 200 olieobservationsmeldinger fordelt efter observationsområde:

Nordsøen 97 observationer.
Kattegat og Bælterne 67 observationer.
Østersøen 36 observationer.

Figur 6 viser olieobservationsmeldinger geografisk fordelt 1. halvår 2001/2002/2003/2004.

9.1. Observationer i hele Nordsøen indrapporteres i henhold til Bonn-aftalen, og observationer i Østersøen i henhold til Helsinki-konventionen. For det totale antal observationer i de nævnte områder henvises til:

www.bonnagreement.org og www.helcom.fi.

Det skal bemærkes, at kortene på ovennævnte hjemmesider kun viser bekræftede observationer på baggrund af ulykker og bekræftede observationer fra miljøfly.

10. Videre behandling af olieobservationsmeldingerne.
Ud af i alt 200 formodede olieobservationer i 1. halvår 2004 er der i SOK registreret 30 sager, som har givet anledning til videre behandling. 19 sager er færdigbehandlet i SOK og fremsendt til FKO til videre foranstaltning. 11 sager er under behandling i SOK med henblik på fremsendelse. Disse vil blive fremsendt, når SOK har ”pakket” sagerne m.h.t. beviser, modtagelse af port state kontrol rapporter, sammenligning af olieprøver og opgørelse af de enkelte sagers økonomiske konsekvenser.
I 14 tilfælde er der foretaget såkaldt ”Port State Control”, dvs. at SOK, via Søfartsstyrelsen, har anmodet om at der foretages en inspektion af et skib, der mistænkes for at have udledt olie. Inspektionen udføres af myndighederne i det land, hvor skibet har første anløb, og omfatter gennemgang af skibets papirer og udtagning af olieprøver fra skibets tanke.

11. Bekæmpelsesoperationer.
Der blev i første halvår iværksat 1 oprydningsoperation, som følge af et overbunkringsuheld på Københavns Red, idet den udledte oliemængde vurderedes bekæmpbar. Da miljøfartøjet METTE MILJØ ankom til området, var forureningen imidlertid så meget under opløsning, at opsamling ikke længere var mulig. I operationen deltog ud over søværnets miljøfartøjer også hjemmeværnskutteren PATRIOTEN.

12. Afslutning.

12.1. Som nævnt overtog Forsvaret fra 1. januar 2000 ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse. Den praktiske håndhævelse indebærer bl.a., at Forsvaret kan udøve tilsyn over for skibe. Derfor indledtes 1. januar 2000 udførelse af rutinemæssige anråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et marinedistrikt eller et orlogsskib de civile skibe op for indhentning af oplysninger om skibet, reder, last, forsikringsselskab samt indhold af oliejournal. Alle opkald afsluttes med at minde skibet om, at det ikke er tilladt at udlede olie i danske farvande, i Østersøen og i Nordsøen.

I juni 2000 iværksatte SOK en udvidelse af anråbsregimet, på grundlag af de indhøstede erfaringer, til også at omfatte anråb af skibe over 1000 GT på rejse via rute Tango, herunder primært:

Tankskibe.

Kemikalieskibe.

IMO klasse 7 skibe (transport af nukleare stoffer).

Ældre skibe.

Skibe, der ikke tidligere har passeret gennem danske farvande.

Skibe, der ønsker at ankre på dansk territorialfarvand.

Skibe med mistænkelig adfærd.

Skibe, der indrapporteres via SHIPPOS og påtænker rejse via Sundet gennem Drogden gravede Rende med en dybgang større end 6 meter.

Denne udvidelse skal ses på baggrund af SOK ønske om en mere synlig tilstedeværelse samt et ønske om at rette opmærksomheden mod skibe, der uanset formål udgør en risiko for havmiljøet i tilfælde af en ulykke (grundstødning, kollision).

Det skal anføres, at alle anråb gennemføres på civile maritime VHF kanaler, hvorved et stort antal skibe i området har mulighed for at lytte med.

Det er fortsat SOK vurdering, at disse anråb har en præventiv virkning, idet der ved den praktiske gennemførsel af anråbene kan registreres et øget kendskab til såvel søværnets tilstedeværelse som indholdet af oplysningerne.

12.2. Antallet af oprettede OILOBS er i 1. halvår 2004 steget med 22 olieobservationsmeldinger svarende til 12 % i forhold til 1. halvår 2003.
Ved at rense de tilsvarende tal for 1. halvår fra årene 2001 til 2004 for ”meldinger om udslip fra installationer”, ”meldinger om grundstødte skibe, kollisioner og forlis” og ”ilanddrevet olie” fås følgende tal:
2001: 173 – (34 + 17 + 5) = 117
2002: 113 – (17 + 11 + 5) = 80
2003: 178 – (47 + 15 + 6) = 110
2004: 200 – (30 + 10 + 6) = 154

12.3. Hvis man i stedet for at foretage en vurdering ud fra antallet af oprettede OILOBS foretager samme vurdering ud fra antallet af observationer, hvor det er bekræftet, at der var tale om olie, ser tallene for første halvår således ud:
(Tallene er fremkommet ved at summere tallene for ”let gasolie” og ”andre olietyper” og derefter rense tallene for ”meldinger om udslip fra installationer” og ”ilanddrevet olie”)
2001: 66+52 – (34+5) = 79
2002: 35+22 – (17+5) = 35
2003: 54+67 – (47+6) = 68
2004: 63+42 – (30+6) = 69

Ovenstående tal er således udtryk for de konstaterede forureninger, der må formodes at stamme fra udledninger fra skibe, der passerer de danske farvande.
Ved betragtning af disse tal ses (bortset fra 1. halvår 2002), at tallene er nogenlunde ens (ca. 70 til 80 observationer). Der ses dog stadig en svag stigning for 1. halvår i år.

Figur 7 viser udviklingen i formodede og bekræftede olieobservationer grafisk.

12.4. SOK skal afslutningsvis anføre, at den umiddelbare stigning på 22 anmeldelser om formodede olieobservationer, vurderes at have flere årsager end de allerede anførte. Blandt disse skal nævnes:

En generelt større opmærksomhed over for forureninger i almindelighed.

Den øgede skibstrafik gennem de danske farvande.

SOK er opmærksom på stigningen og vil følge udviklingen fremover. På baggrund af det mindre fald i de bekræftede olieobservationsmeldinger fra 1. halvår 2001 til 1. halvår 2004, vurderer SOK dog stadig, at konsekvensen af det udvidede anråbsregime samt den jævnlige og nu af skibsfarten kendte tilstedeværelse af havmiljøovervågningsfly og som supplement hertil satellit, til stadighed har en præventiv virkning. SOK skal samtidig påpege, at det statistiske materiale endnu kun bygger på få års observationer, og der kan derfor være tale om en naturlig statistisk variation.

KURT BIRGER JENSEN