1. INDLEDNING
Hermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport angående olieobservationer og forureningsbekæmpelse i danske farvande for 2006. Rapporten inkluderer relevante oversigtskort og statistiske oplysninger.
 
2. ANSVAR OG UDFØRELSE

2.1. 1. januar 2000 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse til søs. Den praktiske håndhævelse gennemføres af SOK og indebærer bl.a., at Forsvaret fremover vil kunne udøve tilsyn og om nødvendigt gennemføre indgreb over for skibe med henblik på at forebygge eller standse mulig eller igangværende forurening. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2000 blev der endvidere indført mulighed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig udledning.
 
2.2. Ved melding om olieobservation, kollision eller grundstødning vil SOK efter omstændighederne indsætte Søværnets miljøskibe, Søværnets øvrige skibe, Farvandsvæsenets bøje og redningsfartøjer, Marinehjemmeværnets fartøjer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris redningsskibe, helikoptere fra Søværnets Helikoptertjeneste og/eller fly/helikoptere fra Flyvevåbnet til den efterfølgende vurdering af mængde og omfang af den observerede olie. Til optagning af olieprøver kan alle nævnte skibe anvendes, idet de har udstyr til dette formål om bord. Flyvevåbnets redningshelikoptere og søværnets LYNX helikoptere har ligeledes dette udstyr om bord. Ved forureningsbekæmpelser anvendes Søværnets miljøskibe, der er spe¬cielt udrustet til at inddæmme og derefter opsamle oliespildet.

3. OLIEOBSERVATIONSMELDINGER

3.1. Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer (OILOBS) tilgår SOK fra den statslige havmiljømæssige flyovervågning, som suppleres af satellitbilleder. Yderligere modtages meldinger fra skibsfarten i danske farvande og fra olieinstallationerne i Nordsøen samt meldinger ved kollision, grundstødning eller forlis. Desuden modtager SOK meldinger fra observatører i land, civile fly, og fra udenlandske miljømyndigheder.

3.2. Som noget nyt har SOK i 2006 iværksat en havmiljøkampagne henvendt til lystsejlere, der ved at melde sig som ”havmiljøvogtere” organiseres i en meldetjeneste til indrapportering af observerede olieforureninger. Ved at melde sig som havmiljøvogtere og melde formodet olie og eventuelle skibe, der udleder olie, bidrager havmiljøvogterne til at intensivere overvågningen af de danske farvande, og ved at føre en vimpel på lystbåden, der synliggør at de er havmiljøvogtere, har de også en præventiv virkning over for skibe, der måtte føle sig fristet til at slippe af med olieaffald på ulovlig vis.
Ved årets udgang havde 4400 lystsejlere meldt sig som havmiljøvogtere, og antallet er støt stigende. Kampagnen vil fortsætte i 2007.

3.3. Det skal bemærkes, at en oprettet OILOBS ikke nødvendigvis er ensbetydende med en olieforurening. En observation kan skyldes andre forhold som pollen, strømskel m.m., der på afstand tager sig ud som en olieforurening. Dette medfører også, at en eventuel stigning i antallet af OILOBS ikke nødvendigvis betyder en øget olieforurening af de danske farvande, men kan være et resultat af øget opmærksomhed omkring beskyttelse af havmiljøet eller fra år til år skiftende forekomster af andre fænomener som de ovennævnte eksempler. 

4. FLYOVERVÅGNING

4.1. Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 2006 gennemført med 503 flyvetimer med flyvevåbnets Challenger fly, der bl.a. er udstyret med ”Side Looking Airborne Radar (SLAR)”. Af disse timer er 131 timer fløjet om natten. Det politiske krav er 500 timer i årets løb. Den flybårne overvågning skal udføres jævnt fordelt over døgnet og året.
 
4.2. Til ovennævnte tal skal lægges den supplerende flybårne havmiljøovervågning, der er afviklet med andre flytyper. Dette fordeler sig med: Flyvevåbnets afvisningsberedskab med F16 fly i et ikke udspecificeret tidsrum (gerne i forbindelse med anden flyvning), redningshelikoptere (S61) med 13 timer, samt Søværnets LYNX helikoptere i forbindelse med farvandsovervågning 66 timer 40 minutter heraf 3 timer 10 minutter specifikt i forbindelse med havmiljøet. Disse flyvninger er gennemført i Forsvarets regi, men indgår ikke i det statslige miljøberedskab med tilhørende produktionsmål (500 timer) og indgår derfor heller ikke i det statistiske materiale.

5. SATELLITOBSERVATIONER

5.1. Til supplement af den flybårne overvågning har SOK indgået kontrakt med Kongsberg Satellite Services i Norge.

5.2. I begyndelsen af 2006 blev et nyt samarbejde med den svenske kystvagt vedrørende koordinering af indkøb af satellitbilleder til overvågning af havmiljøet iværksat. Dette betyder, at SOK forud for bestilling af billeder koordinerer dette med den svenske kystvagt, således at overlap imellem billedmateriale kan undgås.

5.3. Der blev i 2006 modtaget 139 satellitbilleder. På billederne var der i alt 57 indikationer på forureninger, der førte til oprettelse af OILOBS (formodede oliespild på dansk Økonomisk Eksklusiv Zone (EEZ)). Af disse blev 18 efterfølgende identificeret som oliespild (mineralsk, fiske eller planteolie).

6. ANRÅB AF SKIBE

6.1. I forbindelse med overvågning og håndhævelse af havmiljøet udføres rutinemæssige anråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et marinedistrikt eller et orlogsskib de civile skibe op for indhentning af oplysninger om skibet, reder, last, forsikringsselskab samt indhold af oliejournal. Alle opkald afsluttes med at oplyse skibet om, at det ikke er tilladt at udlede olie i danske farvande, i Østersøen og i Nordsøen.

6.2. På baggrund af en anbefaling fra FNs søfartsorganisation, IMO vedr. anvendelse af lods igennem Rute T, indledte SOK i 2005 et særligt anråbsregime, der retter sig imod de skibe, der sejler gennem Storebælt med en dybgang på 11 meter eller derover, og som ikke har bestilt lods.
Denne udvidelse skal ses på baggrund af SOKs ønske om en mere synlig tilstedeværelse samt et ønske om at rette opmærksomheden mod skibe, der uanset formål udgør en risiko for havmiljøet i tilfælde af en ulykke (grundstødning, kollision).
Det skal anføres, at alle anråb gennemføres på civile maritime VHF kanaler, hvorved et stort antal skibe i området har mulighed for at lytte med.
Det er fortsat SOK vurdering, at disse anråb har en præventiv virkning, idet der ved den praktiske gennemførelse af anråbene kan registreres et øget kendskab til såvel Søværnets tilstedeværelse som indholdet af oplysningerne.

7. OPRETTEDE OILOBS FORDELT PÅ ANMELDERE
OILOBS oprettes på baggrund af indkommende rapporter fra forskellige kilder. I 2006 blev der oprettet 476 OILOBS. Oprettelserne blev foretaget på baggrund af observationer fra følgende kilder:

• Satellit: 57.
• Danske miljøfly: 64. 
• Civile fly: 35.
• Militære fly: 6.
• Militært skib: 7.
• Civile skibe: 76.
• Lystsejler/Fritidsfartøj: 26.  
• Observatører i land: 66.
• Olieplatforme:  56.
• Udenlandske miljømyndigheder: 83.

Kort 1 viser OILOBS fra miljøfly for 2006 .
Kort 2 viser OILOBS fra satellit for 2006¹.
Figur 1 viser OILOBS fra danske miljøfly årligt fra 2002 – 2006.
Figur 2 viser OILOBS fra satellit årligt fra 2002 – 2006.
Figur 3 viser grupperingen af anmeldere af OILOBS fra årene 2002 – 2006.

8. GRUPPERING AF FORMODEDE OLIEOBSERVATIONSMELDINGER (ÅRSAG)

8.1. De 476 OILOBS rapporter i 2006 fordeler sig efter årsag til anmeldelsen med:

• 76 meldinger om oliespild i forbindelse med installationerne i Nordsøen (platforme).
• 6 meldinger om oliespild fra havvindmøller.
• 37 meldinger om skibsuheld. Uheldene fordeler sig på 28 grundstødninger, 3 kollisioner og 6 forlis.
• 15 meldinger om ilanddrevet olie.
• 23 meldinger om udslip fra skibe.
• 93 meldinger om observation af olieplet eller oliestribe indberettet af statslige skibe og fly.
• 226 formodede oliepletter indberettet af civile eller detekteret af satellit. I 59 af tilfældene blev observationerne bekræftet som olie ved efterfølgende investigering. I 50 tilfælde var der tale om strømskel, tang, pollen, fiskeaffald m.m. I 90 tilfælde var der ikke noget at finde ved en efterfølgende investigering. Der er dog utvivlsomt i nogle af disse tilfælde tale om, at en observeret olieforurening er fordampet i det tidsrum, der er gået fra den første observation har medført oprettelse af en OILOBS til et efterfølgende fly eller skib er fremme ved observationen. I 27 tilfælde var der ikke noget fly eller skib til rådighed for en efterfølgende investigering, hvorfor observationerne forblev ubekræftede.

Kort 3 viser det totale antal OILOBS identificeret som mineralsk olie ekskl. udledninger fra platforme¹.
Kort 4 viser OILOBS oprettet på baggrund af rapport om ilanddrevet olie i 2006¹.
Figur 4 viser gruppering af OILOBS fordelt efter årsag til meldingerne for årene 2002 – 2006.

8.2. I forbindelse med oliespild fra platforme skal det nævnes, at der i samtlige tilfælde var tale om små spildmængder, der blev håndteret ved koncessionshavernes foranstaltning.
Det skal endvidere nævnes, at platforme har tilladelse til lovligt at udlede en vis mængde olie i forbindelse med udledning af produktionsvand. Denne mængde var i 2006 40 mg/l, men blev reduceret til 30 mg/l ved udgangen af 2006. Dette forhold gør, at der vil kunne oprettes OILOBS, hvor årsagen anføres som ”udslip fra platform” og anmelderen f.eks. anføres som ”Miljøfly” (jf. bemærkninger om OILOBS i pkt. 3), uden at der er tale om lovbrud (udledninger over 15 mg/l kan ses på vandoverfladen og vil blive registreret af et miljøfly som en olieforurening), eller at platformen har gjort sig skyldig i ikke at have overholdt sin pligt til at anmelde udledninger.

9. KATEGORISERING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE
De 476 OILOBS fordeler sig efter følgende kategorier:

• Ej identificeret: 30.
• Intet olie fundet: 131.
• Gasolie og anden ikke bekæmpbar olie som fordamper: 147.
• Andre olietyper inkl. kondensat: 106.
• Strømskel: 15.
• Alger: 25.
• Pollen: 5.
• Kølvandsstribe: 3.
• Tang: 6.
• Skygger fra skyer: 3.
• Blodvand/fiskeaffald: 3.
• Mudder: 1.
• Vandmænd: 1.

Figur 5 viser OILOBS fordelt på kategorier for årene 2002 – 2006.

10. UDLEDINGER FRA SKIBE
Hvis man ønsker en vurdering af konstaterede forureninger, der må formodes at stamme fra udledninger fra skibe, der passerer de danske farvande, ser tallene for årene 2001 til 2006 således ud:

(Tallene er fremkommet ved at summere tallene for ”gasolie” og ”andre olietyper” og derefter rense tallene for ”meldinger om udslip fra installationer og havvindmøller” og ”ilanddrevet olie”).

2001:  121.
2002:    71.
2003:  129.
2004:  152.
2005:  144.
2006:  156.

Figur 6 viser udviklingen i formodede og bekræftede olieobservationer grafisk.

11. OBSERVATIONSMELDINGER GEOGRAFISK OPDELT

11.1. De 476 OILOBS fordelt efter observationsområde:

• 206 i Nordsøen.
• 173 i Kattegat og Bælterne.
• 97 i Østersøen.

Figur 7 viser OILOBS geografisk fordelt for årene 2002 – 2006.

11.2. Observationer i hele Nordsøen indrapporteres i henhold til Bonnaftalen, og observationer i Østersøen i henhold til Helsinkikonventionen. For det totale antal observationer i de nævnte områder henvises til:
www.bonnagreement.org og www.helcom.fi.
Det skal bemærkes, at kortene på ovennævnte hjemmesider kun viser bekræftede observationer på baggrund af ulykker og bekræftede observationer fra miljøfly.

12. VIDERE BEHANDLING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE
Ud af 476 OILOBS i 2006, er der i SOK registreret 33 sager, som har givet anledning til videre behandling. 23 sager er færdigbehandlet i SOK og fremsendt til Forsvarskommandoen (FKO) til videre foranstaltning. 2 sager har SOK været nødt til at henlægge pga. utilstrækkelige beviser, og 8 sager er fremsendt til Miljøstyrelsen, idet det drejer sig om sager i forbindelse med olieudvinding i Nordsøen eller havvindmølleinstallationer, der sorterer under Miljøstyrelsen.    
Udover de nævnte 33 sager har SOK 3 gange anmodet om såkaldt ”Port State Control”, dvs. at SOK har anmodet om, at der foretages en inspektion af et skib, der mistænkes for at have udledt olie. Inspektionen udføres af myndighederne i det land, hvor skibet har første anløb og omfatter gennemgang af skibets papirer og udtagning af olieprøver fra skibets tanke.

13. OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM

13.1. Der er i 2006 registreret 105 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvande benævnt ”STSoperationer” afledt af det engelske ”ShipToShip”. Den overførte oliemængde androg i 2006 totalt 4.368.497 tons.
Sådanne operationer kan udføres af flere årsager. I Danske farvande gennemføres STS operationer som regel på grund af dybgangsrestriktioner i havne eller dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande. Således er der i disse år et stærkt stigende antal STS operationer, hvor supertankere fyldes op i flere omgange af mindre tankskibe, der bringer olie ud fra Primorsk i Rusland. Primorsk er en hastigt voksende udskibningshavn for såvel råolie som raffinerede olieprodukter fra russiske oliefelter.
 
13.2. Søfartsstyrelsen har som ansvarlig myndighed indenfor STS området udstedt en bekendtgørelse (BEK NR 337 af 20030512) hvoraf det bl.a. fremgår, at SOK skal informeres før en overførsel må finde sted. På baggrund af disse informationer har SOK registreret følgende for hele året 2006:

Totalt blev der omladet 4.368.497 tons ved 105 operationer, der fordelte sig geografisk således;

• Frederikshavn Red og Ålbæk Bugt 3.738.826 tons ved 57 operationer.
• Kalundborg Fjord 603.176 tons ved 29 operationer.
• København Red samt andre steder 26.495 tons ved 19 operationer (primært lastning af bunkertankskibe). 

13.3. SOK har i 2006 ikke konstateret olieudslip i forbindelse med STS operationer.

14. BEKÆMPELSESOPERATIONER OG ANDRE INDSATSER
Der er i 2006 ikke blevet iværksat deciderede bekæmpelses eller oprydningsoperationer. Søværnets miljøskibe har dog bl.a. været indsat i forbindelse med de 28 grundstødninger  i de danske farvande i 2006.

15. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

15.1. Antallet af oprettede OILOBS er steget i forhold til 2005. Stigningen er på 52 observationsmeldinger svarende til 12 % mod et fald på 7 % fra 2004 til 2005.  Imidlertid kan en stigning af denne størrelsesorden ikke tolkes som en stigning i antallet af ulovlige udledninger af olie i danske farvande. Antallet af OILOBS afhænger udover olieudledninger også af antallet af andre årsager som pollen, strømskel m.m., der kan være skiftende fra år til år, samt af intensiteten af farvandsovervågningen – her ikke mindst civiles indberetninger af formodede olieobservationer.

15.2. En kilde til øget risiko for olieforurening af danske farvande er trafikintensiteten. Intensiteten er støt stigende, og for blot at give et indtryk af denne voksende intensitet, vises i figur 8 udviklingen i antallet af lastede tankskibe, der årligt passerer danske farvande. I den forbindelse kan nævnes, at den store forskel i ind og udpassager kan tilskrives udskibning af olie fra Primorsk i Rusland (jf. pkt. 13). Udover den øgede risiko for uheld i forbindelse med kollisioner, grundstødninger m.m., så øger antallet af skibe også antallet af sager, hvor olie enten bevidst eller uagtsomt udledes i havet.

Figur 8 viser antallet af ind og udpassager af lastede tankskibe i danske farvande 2002 2006.

Figur 9 viser mængden af olie der er transporteret gennem danske farvande 2002 – 2006.  

15.3. SOK noterer sig en mindre stigning i antallet af konstaterede forureninger, der må formodes at stamme fra udledninger fra skibe, der passerer de danske farvande. Årsagen til dette er ikke nødvendigvis en øget, bevidst og ulovlig udledning i danske farvande. En mere intens overvågning vil resultere i, at mindre udslip af primært gasolie, der tidligere forblev uset indtil de fordampede, nu indrapporteres og registreres. 

¹ Positionsmarkeringer omtrentlige.

sign.
NILS WANG
kontreadmiral