Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Operative Kommando
Forsvarets mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Grundstødt skib ved Gedser undersøges 
WINONA
Tørlastskibet WINONA
Det grundstødte skib Winona sydøst for Gedser skal undersøges af skibets flagstat og skibets klassifikationsselskab inden Søfartsstyrelsen kan give tilladelse til, at skibet kan få lov til at fortsætte sin sejlads.
11-06-2010 - kl. 16:29

Skibet WINONA, der torsdag morgen grundstødte 2,8 sømil sydøst for Gedser, står stadig fast på cirka seks meters vanddybde. Skibet er tilbageholdt og må ikke sejle videre uden Søfartsstyrelsens tilladelse. Tilladelsen kan først blive givet, når flagstaten (Antigua & Barbuda) har undersøgt hændelsen og skriftligt bekræftet over for Søfartsstyrelsen, at skibet kan fortsætte rejsen sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der ikke er sket alvorlig skade på skibet.

Omstændighederne, under hvilke skibet eventuelt kan fortsætte sin sejlads, afgøres af Søfartsstyrelsen i samarbejde med Søværnets Operative Kommando, når  resultatet af undersøgelsen foreligger.

WINONA er et isforstærket tørlastskib med dobbeltbund. Skibet er lastet med stål og har en længde på 132 meter og en bredde på 16 meter. 

Skibet har været tilbageholdt siden torsdag morgen. Søværnet har siden grundstødningen haft patruljefartøjet NYMFEN og efterfølgende miljøskibet GUNNAR THORSON i området. Der er ikke konstateret olieforurening ved grundstødningen.

Informationer om hændelsen opdateres på søværnets hjemmeside - klik her.