17-08-2010 - kl. 14:16

Nordisk Kadetstævne (NOKA) 2010 blev afholdt i Helsinki, Finland i perioden 5. – 8. august. Til trods for tre førstepladser, tre andenpladser og en enkelt fjerdeplads blev det de norske kadetter der kunne tage vinder-trofæet med hjem og Søværnets Officersskole måtte "nøjes" med en anden plads.
|
1. Norge
|
25 points
|
|
2. Danmark
|
22 points
|
|
3. Finland
|
12 points
|
|
4. Sverige
|
11 points
|
Gennem alle konkurrencedagene var det tydeligt at det var Norge og Danmark der skulle kæmpe om den præstigefulde sejr. I næstsidste disciplin, Naval Combat Course (NCC) kom Danmark i knæ til trods for en indædt fight, hvilket resulterede i at nordmændene allerede inden sidste disciplin, "tovtrækning", havde sikret sig sejren. Denne erkendelse gjorde ondt på den danske delegation, specielt set i lyset af at Danmark har vundet NOKA fem gange siden 2004. Tovtrækningskonkurrencen satte imidlertid et flot punktum for en generel rigtig flot indsats gennem alle disciplinerne. Det skal nævnes, at til trods for at de danske kadetter tilsammen vejede ca. 250 kg. mindre end de øvrige tovtrækningshold blev de øvrige hold overlegent trukket ud af banen.
Billeder fra alle disciplinerne kan findes på følgende link: Billeder NOKA 2010
Placeringerne i de enkelte konkurrencer blev som følger. Der gives fire point for en 1. plads, tre point for en 2. plads etc.
|
|
Finland
|
Danmark
|
Sverige
|
Norge
|
|
Volleyball
|
2
|
3
|
1
|
4
|
|
Svømning
|
2
|
4
|
1
|
3
|
|
Sejling
|
1
|
3
|
2
|
4
|
|
4 km cross country løb
|
1
|
3
|
2
|
4
|
|
Fodbold
|
1
|
4
|
2
|
3
|
|
NCC
|
3
|
1
|
2
|
4
|
|
Tovtrækning
|
2
|
4
|
1
|
3
|
|
Total
|
12
|
22
|
11
|
25
|
Vikingedysten blev atter i år suverænt vundet af Danmark, men da det primært er en "social" disciplin, tæller den – i år beklageligvis - ikke med i det samlede resultat. Denne konkurrence er ikke kendt for øvrigheden og skifter da også karakter fra år til år for at udfordringen forbliver hemmelig.
De finske værter havde generelt udført et godt stykke arbejde med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af stævnet i Helsinki, selv vejret viste sig – bortset fra en lille byge under åbningsceremonien – fra sin bedste side. Selv om alle idrætsfaciliteterne lå 3 – 6 km fra NOKA telt og indkvartering gav dette ikke de store problemer og transporten blev klaret via udlevering af transportkort der gav adgang til gratis transport med bus, sporvogn og færge under hele stævnets varighed.
Endelig skal som en nyskabelse nævnes, at de finske arrangører havde installeret GPS-trackere i alle kapsejladsbådene – på den måde kunne man følge med i den aktuelle situation via internettet, hvilket naturligvis er med til at skærpe publikums interesse i forhold til en idrætsgren, der som oftest ellers foregår uden for den almindelige bevågenhed.
Øvrige informationer omkring Nordisk Kadetstævne kan hentes via følgende link: Merivoimat.fi
Billedet viser holdkaptajn Uffe Christensen der modtager pokalen for samlet sejr i fodboldturneringen - en sejr der blev hevet i land i kampens allersidste minut af holdkaptajnen selv på et flot hovedstødsmål.
Stort tillykke med de opnåede NOKA-resultater.
NOKA 2011 vil foregå i Varberg på den svenske vestkyst i starten af august måned.