Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Officersskole
Forsvarets mærke
26. maj 2012

Indholdsområde

 
Bestemmelser for den praktiske uddannelse (BEPU) 
Søværnets Officersskole (SOS) er ved SOK BST 254-3 (Opgaver og organisation for Søværnets Officersskole) pålagt at planlægge og koordinere kadetaspirantuddannelsen samt at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere grundofficersuddannelsen I (GRO I) og grundofficersuddannelsen II (GRO II).

Som en del af opgaven udgives denne bestemmelse for den praktiske uddannelse af kadetaspiranter og kadetter (BEPU) samt uddannelsesbøger for henholdsvis teknikere og operative (som bilag). Uddannelsesbøgerne dokumenterer den praktiske uddannelse over for Søfartsstyrelsen (SFS) og Søværnets Operative Kommando (SOK) i henhold til STCW-95.

BEPU indeholder en række fagplaner for den praktiske uddannelse til søs og i land. Fagplanerne er bl.a. udarbejdet på baggrund af de praktiske erfaringer, der er opnået i løbet af tidligere praktikperioder samt Søfartsstyrelsens krav. Uddannelsesbøgerne indeholder bl.a. en række opgaver, som eleverne skal udføre i løbet af deres praktikperioder. BEPU og uddannelsesbøgerne danner således grundlag for den enkelte enheds gennemførelse af kadetaspiranternes og kadetternes praktikperioder.

BEPU er udarbejdet således, at man for tilkommanderede elever kan tage udgangspunkt i den konkrete fagplan og tilrettelægge uddannelsen derefter. Den egentlige udstikning af kadetter og kadetaspiranter udsendes af SOS før iværksættelsen af den pågældende togtperiode og ajourføres efter behov.

De sidste to hold på OGU-uddannelsen (OLFERT FISCHER og WILLEMOES) gennemfører praktikophold til søs ud fra denne publikations fagplaner for aktuelle togter.

BEPU udsendes ikke længere i trykt udgave, men kan findes på internettet. Uddannelsesbøger udleveres til kadetaspiranter ved uddannelsens start.

Forslag til ændringer og rettelser af BEPU indsendes til SOS.

Se hele publikationen: SOSPUB 180-001 2010-06 BEPU.pdf