Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Officersskole
Forsvarets mærke
26. maj 2012

Indholdsområde

 
På Grundofficersuddannelse del II (GRO II). 
Efter Grundofficersuddannelse del I, har du, som taktisk officer, mulighed for at komme ud i operativ sejlende tjeneste i 2 til 5 år, såfremt søværnet har behov for navigatører, ellers fortsætter du direkte på Grundofficersuddannelse del II, efter et 3 måneders navigationstogt.
Som teknisk officer skal du efter Grundofficersuddannelse del I ud i sejlende tjeneste i 6 måneder inden du påbegynder Grundofficersuddannelse del II.

Ved gennemførelsen af Grundofficersuddannelse del II bliver du udnævnt til premierløjtnant (PL) og ansat som tjenestemand. Du vil på dette tidspunkt blive tilknyttet en af Søværnets flådestationer i Frederikshavn eller Korsør. Du kan herefter forvente et antal års sejlende tjeneste.
Hvis du er uddannet på den taktiske linje, indgår du bl.a. som vagtchef med ansvar for skibets sejlads. Har du valgt den tekniske linje, er dit arbejdsområde en  kombination af ledelsesopgaver og praktisk arbejde inden for det tekniske område, det vil sige alt, hvad der har med skibets fremdrift og øvrige tekniske installationer på gøre.