Kvalitetsmålsætning- og politik revideres årligt.
Kvalitetspolitik
Et fundamentalt grundlag for søværnets virke er baseret på kvaliteten af Søværnets Officersskoles kvalitetspolitik - og kvalitetsmålsætning for alle funktioner der vedrører uddannelserne af kommende søofficerer.
Søværnets Officersskole skal derfor gennem en aktiv indsats være så kvalitetsbevidst en virksomhed som muligt. Dette opnås gennem brug af et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med de krav som stilles til kvalitetsstyring jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelser for de maritime uddannelser og de for SOS anerkendte professionsbacheloruddannelser.
Kvalitetsmålsætning
Kvalitetsmålsætningen for SOS skal være en fremadrettet, balanceret og værdiskabende proces, der gennem vedvarende evaluering, udvikling og forbedring kvalitetssikrer uddannelserne og er tilpasset SOS organisationsstruktur, opgaver og ressourcer.